I Danmark findes der ikke noget vejr, der er mere karakteristisk end blæsevejr. Jeg har et par dage haft muligheden for at gå i blæsevejr mellem gamle høje træer og ved kyst med stejle skrænter. Når vinden blæser i den store natur, føler man sig særlig lille. Og jeg kommer på denne sætning, som faktisk har fulgt mig, siden jeg var barn i Vendsyssel:

Når vinden blæser, bøjer strået sig og står fast.

I blæsevejr bliver ens rødder pludselig meget vigtige. Det er med rødderne, vi holder os i ro i den ene ende, når alt andet står i turbulent svingning og truer med at feje os væk for evigt.

Skal jeg blive stående?

Der kan være tidspunkter, hvor det giver mening at overgive sig og flyve med vinden, som en drage uden snor. Tidspunkter hvor vi skal nye steder hen, selv om vi havde planlagt at blive stående. Og nogle blæsevejr i vort indre er så vedholdende, at vi må overgive os til snorløs dragetilværelse for en stund. Det er når egoet vil holde fast i gamle normer, som ødelægger vores vækst og indre rigdom.

Der kan være andre tidspunkter, hvor det giver mening at mærke røddernes umådelige kraft og bore dem dybt ned i næringsrig muld. Bøje ryggen og stå fast. Det er når egoet sætter et blæsevejr i gang og forsøger at rive dig ud af noget, som egoet synes er for mærkeligt, men som du faktisk behøver at være i for at vokse.

En vågen læser vil nok spørge: hvordan kender jeg forskel på, om det er et kærligt blæsevejr, der skal tage mig med, eller om det er et ego-blæsevejr, som skal få mig til at bore rødderne ned?

Mit svar: se på jorden, som dine rødder står i. Hvilken konsistens har den? Hvordan lugter den? Hvordan ser den ud? Er det en jord der synger, så dit hjerte røres? – eller er det en jord der føles neutral – tangerende til det ligegyldige? Brænder jorden ligefrem under dig? Eller er du ved at synke ned i dynd, hvor du drukner, hvis ikke du tager den næste redningsplanke der kommer forbi?

Egoet og det højere jeg

Jord kan sige en masse om, hvorvidt du skal lade dig føre videre og skifte ståsted, eller om du skal blive stående hvor du er.

Egoet vil altid være der og forsøge at få dig til at blive ved det, du kender så inderlig godt i forvejen. Egoet elsker den gamle trummerum.

Og hvorfor?

Fordi egoet ikke ved bedre. Egoet er som et skuffet barn, et barn der husker skuffelserne, nederlagene og alle de falske vurderinger. Det har desværre ikke muligheden for at se, hvilke fine initiativer og medfødt kraft og fylde, der ligger under skuffelserne.

Men det ser `dit højere jeg´.

`Dit højere jeg´ ser for dig, genkalder for dig, husker og minder dig på, hvad du egentlig har med dig af legesyge, – sund åbenhed og tillid.

Når vinden blæser med stråene

I Indre Qigong findes nogle øvelser, hvor man “snakker med jorden” – og bliver klogere på, hvilken form for jord, man står på.

Det er også her man bliver klog på, om man skal flytte sig eller blive stående. Og når man kommer frem til en god jord at stå på, kan man begynde at lade vinden lege med sig. Man kan bruge øvelsen, hver gang man har lyst til at repetere sine sunde rødder og sin græs-natur:)

Det vigtige spørgsmål bliver nu, at bevæge rygsøjlen fermt.

Tænk på græsstrået. Græs er den sejeste plante på jorden. Græs overlever flere års hærgen, tørke, oversvømmelse – you name it. Lad rygsøjlen blive som et græsstrå: bøjelig, sej, fleksibel, levende, cirklende.

Sådan praktiserer man i Indre Qigong.

Du kan stifte bekendtskab med det f.eks. i Basistræning eller på Hjerte-seminar eller i Sjæle Guiding.

Kærlig hilsen Jonnah

Jeg vil i denne uge præsentere et eksempel på Haiku-digtning. Haiku-digte er korte rytmiske digte på tre linjer. Den stramme form tvinger poeten til at fattet sig kort, klart og enkelt. Det Haiku-digt jeg præsenterer dig for i dag lyder sådan: Er noget menneske mon – uden pen i hånd – månen i aften.

Forleden aften benyttede jeg muligheden for at sidde med fuld panorama-udsigt til den mørke himmel med månen. Månen var som en tynd negl, næsten liggende. Det var et meget smukt syn. Der var noget skarpt fokuserende ved den tynde skive, som nærmest dannede en skål.

Det er først nu jeg tager pennen i hånden – bogstaveligt talt. Men da hånden jo er en forlængelse af hjertet, kan jeg ærligt sige, at hånden allerede var i bevægelse og “rakte efter pennen” i overført betydning – under synet den anden aften. Månen rører altid hjertet, hvis du lader det ske.

Haiku

Haiku-digtning er en japansk form for digtning. Hai betyder ´spøgefuld´, og ku betyder ´vers´. Sigtet med digtningen er at fastfryse et flygtigt øjeblik. Digtet foregår altid i nutid og det indeholder altid natur.

Haiku-digte beskriver, hvad poeten oplever med sine sanser. Personlige følelser, abstrakte billeder og metaforer hører ikke til i et Haiku-digt. Det stemningsbillede, der gives i digtet, er beskrevet så kort og præcist, at der ikke kan ændres eller fjernes ord fra digtet, uden at hele betydninger går tabt.

Der kan gives ét stemningsbillede – eller flere stemningsbilleder, som spiller sammen. Billederne fryses så at sige i et øjeblik, i en særlig situation. I mit udvalgte eksempel er det billedet af månen og billedet af mennesket med/uden pen, der fastfryses.

Dyb genialitet

For mig er Haiku-digtning en dyb og genial form for digtning. Selv om – og netop fordi – der ingen personlige følelser er i digtet, er læseren frit stillet i forhold til, hvad han/hun føler ved billedet. En udeladelse af beskrevne følelser, vækker netop enhver læser til at selv føle efter.

Når et digt er Hai/spøgefuldt, bliver der plads til en forløsende flertydighed, som hensætter læseren til sine egne oplevelser og følelser. Ingen kommer og fortæller, hvordan månen er og hvad månen betyder. Og ingen siger noget om, hvem mennesket er, eller hvad det er for et menneske, som vælger/ikke-vælger pennen. Situationen er fri, til at læserens egen indre fornemmelse kan træde frem.

Månen i aften

Hvor ofte i vores hverdag ovelades vi til vor egen indre fornemmelse? Alt for sjældent, ikke sandt?

Med hensyn til månen, har vi alle chancen – nogle gange flere gange om måneden, hvis vejret blot vil være lidt klart. Og det er en helt gratis fornøjelse, der kan indhentes lige uden for vore vinduer.

Månens konturer og lys vil altid røre dit hjerte, – hvis blot du åbner dig for det, når månen er der.

Mærk hvad månens form rører i dig – hvad enten det er en fuld-, halv- eller nymåne. Mærk hvad månens lys gør ved dit hjerte.

I bestemte indre former for Qigong arbejder vi også med månen. På den måde bliver synet af månen til en følelsesmæssigt hyldest, hvor kroppen er involveret i bevægelse. Det er noget, som vi f.eks. arbejder med under bestemte Tao Qigong emner eller i Tao Qigong fordybelses-kurser.

Månen har til alle tider hensat mennesket i særlige stemninger. Og den appellerer til dine sensitive sider.

Hvis vi bruger vore sensitive sider og arbejder på at modne dem, får vi muligheden for at leve et mere harmonisk liv. Hvis vi ikke bruger vore sensitive sider og arbejder på at modne dem, risikerer vi let et liv i uro, kaos og larm.

Er noget menneske mon

uden pen i hånd

månen i aften

Kærlig hilsen Jonnah

At invitere det enkle, det ukomplicerede ind i dit liv, kan være et af de vigtigste skridt, du overhovedet tager som menneske. Det betyder, at du bliver ligetil i dine ord og i dine handlinger. Enkelthed lyder enkelt. Men er det det?

På træningsophold  med enkeltheden

I januar måned i år fik min familie lov til at opleve at træne sammen. Mit barnebarn har behov for særlig træning pga. at for tidlig fødsel, og hans forældre og vi bedsteforældre fik en unikt mulighed for at være fire dage på træningsophold sammen med ham.

Her lærte vi alle noget meget vigtigt omkring enkelthed. Dette at komme til enkelthed er noget, som jeg genkender fra mine utallige timer med Qigong praksis og undervisning. Men det får en ekstra dimension, når der skal tages et helt særligt hensyn, som i mit barnebarns tilfælde.

På træningsstedet havde personalet vide rammer til at undersøge, reflektere, afprøve, springe ud i nye ting, lære, erfare og komme til kernen. Og som en af terapeuterne sagde: jeg er så glad for at vi får muligheden, og at vi turde-turde dette her træningsophold.

Alle mennesker reagerer positivt på det at blive mødt med et umiddelbart: “hvem er du som væsen?” Det var sådan mit barnebarn blev mødt – direkte i den fysiske træning på vores fælles træningsophold.

Modsat er der noget, der krymper sig sammen inden i os som mennesker, når vi bliver mødt med: “Hvor kommer du fra? Hvad fejler du ? Hvad ved vi i forvejen om sådan en som dig? Hvad foretager du dig i øvrigt i din hverdag? Og hvad forventer vi af hinanden her?”

Sådan reagerede mit barnebarn, da han blev mødt med “hvem er du som væsen?”. Han gav sig til at vise, hvem han var – helt trygt. Og ikke længe efter var han selvfølgelig i gang med at vise sider af sig selv, som kunne udvikle sig endnu mere.

Dette gav os alle sammen et uudsletteligt indtryk af, hvad der rører sig dybt i et mennesket, – i os alle sammen.

I hjertet af enkeltheden

Vi kan have det i hjertet, når vi stiller op overfor os selv: “hvem er du som væsen?”

Vi kan have det i hjertet, når vi møder andre: “hvem er du som væsen?”.

Ingen andre steder oplever jeg, at menneskets væsen kommer så tydeligt til udtryk, som når vores eget væsen samarbejder med vores egne bevægelser.

Men vi er nødt til at turde spørge direkte til væsenet, og åbne os op for, hvem vi er, – hver især som væsen.

Går du til grundstammen af, hvad ordet enkelthed betyder, vil du støde på udtryk som:

• uden overflødige detaljer og udsmykning
• ukompliceret
• ligetil
• simpelt
• usammensat
• ufordærvet
• ærligt
• tingenes væsen i sig selv

Tao Qigong og enkelthed

En af måderne i Qigong, hvorpå du kan komme til enkeltheden og dit væsen, er “at stå”. Og hvad vil det sige “at stå”?

“At stå” i Tao Qigong Heling vil sige, at du stiller dig op med parallelle fødder i en skulderbreddes afstand mellem fødderne. Og så sætter du dig lidt ned ad i stillingen -ligesom giver lidt slip i alle led.

Du begynder derpå at mærke dine fødder. Er de der? Hvordan føles de mod gulvet? Er de levende eller føles de lidt døde hist og her? Hvordan føles gulvet? Bare mærk det og sig til dig selv, at uanset hvor levende dine fødder føles, så er alt helt, som det skal være lige nu.

Og så begynder du at arbejde med at give slip i muskler og sener. Du kan lære om det i cirklende bevægelser. Eller du kan lære om det ved at stå stille og med din opmærksomhed gå på vandring i kroppen.

Når du lærer at give slip i muskler og sener i Tao Qigong, vil det sige, at du giver slip på overflødig brug af kræfter. Du bliver guidet i undervisningen til netop at komme i kontakt med en særlig side af dig selv, som har evnen til at give slip på overflødig brug af kræfter.

At give slip på overflødig brug af kræfter sker i hjernen og i hjertet. Og det er præcis her,  mennesker fortæller, at de oplever noget radikalt nyt med Tao Qigong Heling, som de ikke har oplevet før. Der er ting, du bliver henvist til i dig selv – både krop og sjæl – og det sker i en stemning af både målrettethed og kærlighed.

Os alle sammen og enkelthed

Mit barnebarn kom til enkeltheden og sit væsen ved at trille, – liggende og på hjul. Men uanset stående, siddende, liggende, ser jeg et mønster, der går igen hos alle mennesker. Vi kommer til kernen af os selv gennem cirklende bevægelser, samarbejde med tyngdekraften, og når vi opmuntres specifikt til at slippe det overflødige.

Når du begynder at lære om at give slip på det overflødige i muskler og sener, kan det føles ligesom når kaffegrums sænker sig i en stempelkande. Det føles sådan indvendigt i dig. Sådan beskriver mange det i Tao Qigong Heling.

Når du begynder at lære om at give slip på det overflødige i muskler og sener, sker der også andre ting. Du begynder meget tydeligt at se i almindelige hverdagssituationer, hvor du skal holde dig tilbage, og hvor du skal træde ind i en situation. Det så vi også som bedsteforældre på træningsopholdet med vores barnebarn.

Når du begynder at lære om at give slip på det overflødige i muskler og sener, kommer du ind til dit væsen.

Jeg takker alle, jeg har mødt i træningsrummet (inklusiv mit barnebarn). Det ser ud som om, vi mennesker egentlig fungerer rimelig ens: Vi blomstrer, når vi finder  vores eget væsen i universel bevægelse.

Kærlig hilsen Jonnah