Her er lidt tanker til din efterårsferie. Har du tænkt på, hvor ofte vi mennesker sidder fast i bebrejdelser til andre, fordi noget gik galt i vores liv? Vi stirrer os gerne blinde på årsager uden for os selv, når vi møder vores egen utilstrækkelighed, vores manglende selvtillid og vores sårbarhed. Måske har ingen sagt det til os med empati eller drejet os i retning af dette faktum: Du er din egen sjæle-reparatør.

Hvad er en reparatør?

En reparatør er en der genskaber noget, der er gået ud af sine rammer. En reparatør istandsætter, restaurerer, fornyer, vedligeholder. Ordet kommer af latin `reparare` og betyder at gøre i stand, at gøre klar. En reparatør bringer noget ødelagt, nedslidt, noget der er gået i stykker, i orden, så det igen fungerer tilfredsstillende.

Men en reparatør har også fået en uddannelse. At reparere noget er et fag.

Men du kan ikke ringe efter blikkenslageren, når maven gør ondt eller når du føler dig bekymret i hverdagen. Og denne her smerte synes ikke at have nogen konkret adresse. En læge kan ikke reparere dig, for der er ikke noget fysisk i stykker i dig – det er sjælen der gør ondt. Du tænker måske, at din kæreste så kan reparere dig…… eller din mor….. dit barnebarn…… din hund. Men nej – de kan heller ikke reparere dig, for de er ikke dig.

Du indvender: Er der da slet ikke nogen, der kan reparere mig!?

Måske er spørgsmålet stillet forkert. Jeg kunne foreslå dig at spørge: Er der da slet ikke nogen, der kan hjælpe mig med at blive repareret?

Reparationer og sjælen

Jo – du kan faktisk søge og tage uddannelse i at blive din egen sjæle-reparatør. Det kan jeg sige dig helt sikkert, for jeg har selv søgt og taget den uddannelse – i livets skole og med andres hjælp.

Som børn lærer vi om at få mad, tøj, varme, husly og vi bliver praktisk vejledt af vore forældre. Så godt som vore forældre kunne, støttede de os. Selv om det har været meget forskelligt, hvor megen støtte vi kunne hente som børn, så har vi alle praktiske redskaber med os.

Nogle af os havde desuden en forældre eller en bedsteforældre, der særligt forstod os på sjæleplan. Men det er slet ingen selvfølge, at vi som børn havde det. Måske der så var en lærer i skolen, som forstod os, eller en nabo, eller…..

De fleste af os kender det og længes efter at opleve det igen og igen: nogen der forstår at lytte og give os følelsen af et være genkendt inderst inde. Vi længes efter at spejle os i en anden sjæle-reparatør. For det er helt sikkert, at hvis nogen forstår at lytte og få dig til at føle dig set, så er det fordi de godt ved, hvordan man reparerer sin egen sjæl.

Du er din egen sjæle-reparatør

Her er lidt om redskaberne til at blive din egen gode sjæle-reparatør:

• lyt indad.
• træk vejret dybt og lyt videre indad og noter dig hvad der sker derinde, selv om du har mest lyst til at løbe din vej af bare utålmodighed.
• accepter det du hører derinde.
• og hvis dette her bliver for uhåndgribeligt at stå med selv: opsøge én der er vant til at lytte og reparere sig selv.
• brug kroppen imens du lytter, det hjælper dig med at forstå, hvad du skal gøre konkret med det, du hører.
• og hvis dette her bliver for uhåndgribeligt at stå med selv: opsøg en der er vant til at bruge kroppen imens han/hun lytter og reparerer.

Ingen kan være din sjæle-reparatør, – men de kan vise dig vejen til din egen indre sjæle-reparatør, hvis de selv har gået vejen.

Forfatteren Pamela Metz har ladet sig inspirere af Tao The King og skriver bl.a. om kvinders måde:

Hun tillader datteren, som sidder ved hendes side, at sy det første sting.

Den vise kvinde skynder sig ikke at pille det op.

Hun smiler, anerkender og forsætter med at sy sine egne sting.

Datteren efterligner moderen.

Vær vis i dine handlinger.

Døtrene er opmærksomme.

God efterårsferie til alle. Jeg er på bloggen igen d. 2. november.

Kærlig hilsen Jonnah