Af og til præsenterer jeg et stykke lyrik for mennesker, som jeg har i min kreds. Nogle bliver rørte og eftertænksomme. Men der er også dem, der siger: det du læste der, kan jo betyde hvad som helst, det giver ikke mening for mig. Men lyrik skal netop kunne betyde flere ting, alt efter hvem der lytter. Lyrik skal ikke give nogen bestemt mening. Lyrik er til sjælen.

Hvordan sjælen opererer i os

Jeg vil sige lidt om begrebet sjæl, som jeg synes har fået et ramponeret rygte, fordi det bliver brugt i flæng. Sådan som jeg oplever det at være en sjæl, stemmer det helt overens med det hebraiske: Næ´fæsj. Næ´fæsj er det liv, som et levende væsen har. Er du levende, er du besjælet. Er du død, er du afsjælet. Det hebraiske ord viser hen til, at vi ER en sjæl i kød, og at vi skal leve, som den sjæl vi er i vores kød.  Sjæl og kød/krop er således ikke adskilte. 

Vi mister ikke sjælen i vores jordiske tilværelse. Men vi kan undertrykke og glemme den i situationer, hvor vi mister troen på vores liv. Og så lever vores krop ikke et godt liv. For mig er sjælen en fortræffelig Guide, som jeg er pinedød nødt til at huske at fejre/ære, uanset hvor jeg kommer hen i livet. Det er sjælen der ved, hvad der gør mig rolig og fyldt med fryd, selv i de mest udfordrende situationer. Og det er sjælen der opererer, når mine dybeste længsler skal føres ud i livet.

Kroppen skal have mad og drikke, luft og lys, hvile og motion. Sjælen spiser en anden slags føde end kroppen. Sjælen liver op og tager brændstof til sig igennem rytmer, toner, vibrationer og åndelig/universel indsigt. Sjælen spiser åndelig føde, sådan som åndelig føde f.eks. kommer til udtryk i lyrik.

Lyrik er til sjælen

Lyrik er mad for sjælen. Lad mig give et eksempel med dette Haiku-digt:

Stemmer

nær

og fjern

vandfald

og løv

faldende

Det jeg, som levende sjæl, får ud af disse linjer er, at jeg bliver mindet på, at stemmer kan lyde som vandfald og løv der falder. Og det gør mig usigelig glad. Det minder mig om, hvor vigtigt det er, hvordan vi taler til hinanden, og hvordan vi beskriver det, vi oplever.

Stemmer kan være flade eller hastige, bydende eller nedladende, hidsige eller fraværende. Men stemmer kan også være fyldt med volumen, dvælen, væren og nærvær. De kan være som et brusende vandfald eller som stille løv i en efterårsskov.

Der skal så lidt til i virkeligheden, når vi er ulykkelige. Få lyriske ord kan åbne os, hvis vi bare giver slip på  vore agendas.

Du kan få noget helt andet ud af ovenstående Haiku-digt, end jeg fik. Det kommer an på, hvilken sjæl du er. Lyrik er som et spejl der holdes op foran os, for at vi skal få øje på  sjælen i os selv.

Kærlig hilsen Jonnah