Det har været der hele tiden. Men hvordan har du passet det? Har det været klemt i hamsterhjulet? Har det lidt nederlag i dine forhold? Har det været vraget og glemt? Eller har det været med i enhver arbejdsopgaver og ansvarsforehavende? Har det været med når du elsker? Har det været værdsat og sat i sammenhæng med din indre verden og verdenen omkring dig? Barnet indeni.

Barnet møder den voksne

Jeg har set det med min egen søn. Jeg har set det med mine børnebørn. Jeg kan sågar huske det fra da jeg selv var lille barn. At tulle rundt; sorgløst undersøge enhver krog inde som ude. Få en hel eventyrverden til at opstå omkring kommoden med vækkeuret, omkring guleroden der skal i suppen, omkring vandpytten i den lave ende af græsmarken eller omkring bogreolen med fuglebogen. Vi får lov til at tulle, for vi er små, så de voksne lader os tulle i fred. Men længe varer det ikke, før de voksne lærer os om ansvar. Ikke kun for selv at kunne spise og tage tøj på, men om ansvar for at omgås andre og ´gøre godt´.

Det er det sidste, der kræver omtanke: ´gøre godt´. Det er her den voksne både kan træde frem og træde tilbage. For der er flere sider af at ´gøre godt´.

Den voksnes og barnets ´gøre godt´

Hvad har vi lært og taget med os ind i voksenlivet? Hvad styrer det, den voksne lærer barnet? De fleste af os vil nok sige, at vi gerne vil stimulere et barn til at bruge sund fornuft. Børn må kunne tage hensyn til andre og kunne lære af andre. De må kunne adaptere og assimilere med omgivelserne og kunne vurdere hvad der skaber udveksling og resultater. De må lære at fornemme, hvornår de gør noget mod andre, som de ikke selv ønsker, at der bliver gjort imod dem. Det er sund fornuft.

Men barnet har noget særligt at lære den voksne, som ikke handler om den slags sund fornuft. Det handler om en anden slags sund fornuft. Der er simpelthen visse ting, som barnet bare MÅ gøre, også selv om der ikke er nogen andre, der vil være med. Og lige dér er det vigtigt, at den voksne bevarer sit eget indre barn og træder tilbage.

Når den klare morgenstjerne i øst lyser og solen er ved at stå op, må man måske sidde længe i vindueskarmen og få et tæppe over, i stedet for at bruge sin tilstedeværelse og opmærksomhed på at skulle have sit tøj på og spise morgenmad. Det kræver en voksen, som ikke altid skal møde til en fast tid, men overvej lige gevinsten. Når det pusler derude i haven, er det måske vigtigt at ingen siger noget, og at der lyttes intenst til lyden, så lydens navn tillades at dukke op af sig selv. Det er ikke her, det er tilstedeligt at få rationelle forklaringer stukket i næsen, så man glemmer evnen til at undersøge, vurdere og relatere selv.

Hvad vi har og hvad vi får

Hvad vi har i os allerede, når vi kommer til verden og hvad vi får i verden, kan udmærket være forskelligt. Livet bliver tilfredsstillende, når de to smelter sammen. At omgås andre er også at give sine egne inspirationer og magi fra sig. Hvis vi lader være med at mene, at det betyder ALT, hvordan vi tilpasser os i forholdet til andre mennesker, får vi måske øje på nogle andre forhold som betyder lige så meget.

Måske bliver vores inspiration og magi mødt i omverdenen. Måske gør den ikke. Hvis den bliver mødt i omverdenen mens vi er barn, bliver det ikke altafgørende som voksen, hvordan udfaldet bliver. Det er måske netop meget vigtigt at lære i et menneskeliv, at egne-magien skal fæste rod, for at man kan blive en sund voksen.

Barnet indeni

Hvornår har du sidst talt med de store kræfter; dem der er større end dig? Denne morgen i oktober gik jeg i min vilde have kl. 5:30 og så op mod stjernerne, hér hvor der ingen gadelygter er. Og pludselig stod det mig helt klart i mit indre, at jeg som menneske ikke kun ånder igennem luften, men at jeg også ånder igennem stjernerne. Det kan jo lyde underligt, men ikke desto mindre gør det mig sund og tilfreds.

Mange bevægelser i Qigong er opkaldt efter sådanne møder med det større. Og når Qigong bliver Neigong og følger Neigongs 16 principper, så er det ikke længere nogen forestilling eller projektion. Så kommer det ind i kroppen på dig; det kommer ind og bliver sanset og levet i dit blod og i dine celler.

Alt det bedste ønsker jeg dig

fra Jonnah

Som underviser og praktiserende i Qigong kan man blive mødt af mange sjove spørgsmål. Og jeg svarer hjertens gerne på alle nysgerrige og åbne spørgsmål. – Skal man have særligt tøj på for at praktisere Qigong? – Er det nødvendigt at praktisere Qigong øvelser derhjemme? – Hvordan finder jeg ro, når livet gør ondt? – Får man stærke muskler og sener af at praktisere Qigong? – Findes der en bestemt tro, der følger med i Qigong? – Er du spirituel?

Mange forestillinger

De fleste spørgsmål er lette at svare på, men svaret kan godt kræve omtanke. Vi kan forestille os mange ting som mennesker. Jeg plejer at tage udgangspunkt direkte i praksis, for dét der virker i praksis er til at forstå og kan rette mange forestillinger.

Så: – Prøv selv dit tøj af, som du har valgt at praktisere i. Kan du mærke om det snærer nogen steder, det er jo ikke rart. – Se hvad du får ud af at praktisere selv derhjemme og sæt en dialog i gang med dine medpraktiserende om det. – Vi kan tale om dét, der gør ondt og der ud fra finde løsninger på smerten igennem direkte praksis, det er netop Qigong´s force, når det er ægte Qigong! – Hvis du praktiserer jævnligt, kan du selv mærke det; du får bedre umf i kroppen og kan klare mange, mange flere fysiske ting. Det sørger veltrænede muskler og sener for. – Nej, vi deler ikke tro i Qigong, tro er en privatsag og kommer ikke andre ved.

Sprøgsmålet Er du spirituel?

Det sidste spørgsmål har fået mig til at le helt nede fra maven. Er du spirituel?

Jeg plejer at svare sådan:

Lad os finde ud af, hvad du og jeg forstår ved ordet spirituel. Oprindelig betyder ´det at være spirituel´ det samme som at være åndrig; fuld af ånd og inspiration. Og i taoismen betyder det også at være næret og tilfreds; det betyder at være forbundet med naturen, med mennesker omkring dig og med universet. Når du oplever den forbundethed, gør du det fra din kerne inderst inde, fra din indre ro. Og det vil du erfare direkte, når du praktiserer øvelser i Qigong, hvis det er ægte Qigong. Men at være spirituel har i taoistisk Qigong intet at gøre med tro og religion. Og det har intet at gøre med røgelse og mantraer.

Efter dét svar, foreslår jeg altid nogle øvelser, hvor dét at mærke dit eget indre (nærme dig kernen og roen) kommer til udtryk. Der findes ikke en øvelse i taoistisk Qigong, uden at den har dette formål på den ene eller anden måde. Og her kræves der, at du følger den instruerede fremgangsmåde, ellers vil du ikke opleve fremgang i dine oplevelser. Det fungere helt simpelt på samme måde, som når en pottemager drejer en lerkrukke. Hvis han ikke indlærer principperne – disciplinen og præcisionen, bliver krukken skæv og kan ikke holde vand.

Uden spiritualitet

Forestil dig et liv, hvor du kobler spiritualitet fra. Du begynder at koble forbindelsen til naturen fra. Og du oplever uro. Du begynder at koble den ægte og følte forbindelsen til andre mennesker fra. Og du oplever din egen indre kerne forsvinde. Du begynder at koble forbindelsen til universet fra. Og du kan ikke længere nyde en stjernehimmels dybde. Det er sådan det moderne og rodløse menneske ender gang på gang – det essentielle i livet fordufter og drukner i præstation.

Uden spiritualitet bliver vi til maskiner.

At komme til sin indre ro og til sin indre kerne er en fuldstædig naturlig ting. Se på en hest, der græsser på marken. Den har det. Se på Tranernes træk over himlen om efteråret. De har det. Se på solens gang over himlen. Den har det. Hvorfor skulle du dog gå glip af det og blive til en maskine?

Er du spirituel?

Er du spirituel?

Jeg er!

Når vi er spirituelle, begynder vi også at mærke Qi flyde mere effektivt og nærende i kroppen. Det kan give varme, rystelser, omrokeringer; det kan give bedre fordøjelse, nye madvaner, stærkere ben, mere åbenhed, dybere opfattelser, bedre hukommelse, seriøse inspirationer. Og det er præcis alt det, som er så vigtigt at kunne dele med andre mennesker. For så har vi nogen at spejle os i.

Mange sensommerlige hilsner fra Jonnah

For mig er meditation blevet en stor gave. Meditation hjælper mig med at blive den, jeg er på bunden; uden konventioner og forbehold. Når jeg mediterer, gør jeg det med stor omsorg og tålmodighed. I meditation skal der i mine øjne tages ubegrænset hensyn til menneskelig konstitution og energi, ellers opstår der tvivl, pres og stress. I dette blog-indlæg kommer jeg ind på noget, der sjældent omtales gennemsigtigt i meditation.

Hvad er meditation

Ordet meditation kommer af latin ´meditor´, som betyder at øve sig eller at forberede sig. Og det man øver sig i og forbereder sig på har altid at gøre med at skabe indre ro eller at komme i kontakt med den åndelige virkelighed.

Men hvordan, man øver sig og forbereder sig på dét, kan være VIDT FORSKELLIGT.

Den form for meditation jeg praktiserede og lærte om tidligt i mit liv, havde en antagelse om, at mennesket har brug for at få tilført noget for at skabe indre ro eller for at komme i kontakt med åndelig virkelighed. I den slags meditationer anvendes kraft og vilje, og man stræber efter en ´oplyst tilstand´. Det vigtige er at tilføre, kultivere og udvikle åndelige tilstande og kvaliteter. Metoden går under betegnelsen ´ild-metode´, og den bruges i meditationer, der er stærkt påvirket af buddhistiske og kristne traditioner. En Ild-metode er optaget af mål og hurtigt resultat.

Den form for meditation jeg praktiserer og lærer om her senere i mit liv, har den antagelse, at mennesket allerede er, hvad det skal være i sin grundsubstans. Derfor har mennesket ikke brug for at få tilført, kultiveret og udviklet noget. Menneskets indre medfødte lys/natur skal blot erkendes, huskes og genkendes, og det sker igennem en tilstand af blød tilstedeværelse. Metoden går under betegnelsen ´vand-metode´, og den findes få steder indenfor den rene taoismen. En Vand-metode lover ingen hurtige resultater, alt optages gennem tålmodig tilstedeværelse.

Hvad kan gå galt i meditation

Vi kan alle have stor gavn af at modtage undervisning i meditation, og vi kan have stor glæde af at praktisere meditation i vores hverdag. Det kan forandre vores liv på den allerbedste måde. Og skulle der opstå hårdknuder i praksis, kan disse jo i mange tilfælde opløses ved hjælp af gode henvisninger fra en meditations-lærer.

Men ikke altid.

Jo dybere en meditation går, desto større modenhed må der være at finde hos en lærer. De dybe meditationer kræver en lærer, der virkelig forstår og tager hånd om menneskelig sensitivitet og sårbarhed, og som også ved noget om de mange retninger sådan en sensitivitet og sårbarhed kan tage.

En dag da jeg og mine kursister berørte dette emne i Neigong, var der en af mine kursister der udbrød: jamen hvis man nu har fundet noget fantastisk, så vil man jo også gerne kunne give det til andre. Ja, svarede jeg, men jeg oplever, at det aldrig har gjort noget godt for nogen at missionere. En lærer kan mene at have fundet svaret på sit liv. Men det betyder ikke, at læreren af den grund har den fornødne modenhed til at facilitere ´svar på livet´ til et andet menneske.

Indsigt og metode kan formidles på uhensigtsmæssige måder overfor en modtager. Der kan ske skade. Det kan være, at metoden er drevet af fanatisme, naivitet, utålmodighed, ensidighed eller hovmodighed. Det kan være, at den er drevet af trangen til at leve op til noget bestemt. Det kan være, at den er drevet af nogen i ens netværk, som man i virkeligheden burde gøre op med. Man kan gøre skade, uden at man selv ved det, før det er for sent. Der eksisterer mange former for faldgruber.

Når noget går galt i meditation, finder jeg to ting vigtige at gøre. 1: At være gennemsigtig omkring, at noget er gået galt. 2. At være ydmyg nok til at erkende, at der er må gås en anden vej.

Taoistisk vand-metode meditation

I taoistisk vand-metode meditation arbejdes der med at sænke energien ned gennem kroppen og opløse blokader i energimatrix. Formålet med meditationerne er en yderst nænsom opløsning af det, som står i vejen for ens indre og uforfalskede natur.

PS: Taoistisk vand-metode meditation arbejder ikke med at føre mennesket til nogen ´oplyst tilstand´. At stræbe efter sådan tilstand anser traditionen for nonsens. Tao betyder ´vej eller rejse´. Og der er ingen begyndelse eller ende på den rejse. Det vigtige er selve rejsen; rejsen hvor man søger efter sin egen indre natur. Du forbereder dig til Taoistisk vand-metode meditation igennem Neigong.

Det, jeg sætter højt i metoden er, at der arbejdes indgående med nogle greb, som eliminerer udefrakommende agenda og pres. Pointen er at det, der står i vejen for ens indre og uforfalskede natur, har brug for at dukke op i et indre naturligt tempo. Det skal hverken udpeges, inviteres, fastholdes, fremkaldes eller afvises. Lige sådan gælder det selve den indre natur. Den skal hverken udpeges, inviteres, fastholdes, fremkaldes eller afvises. Jeg oplever, at vand-metoden afviser enhver dyrkning. Jeg oplever, at metoden bare giver plads til det, som opstår indefra én selv.

Det vigtige i taoistisk vand-metode meditation er, at den respekterer nervesystemets behov for tid og rum. Et hvert menneskes nervesystem har sin tid for ikke at lide overlast. Der praktiseres i en meget neutral og blid stemning, som beskytter privatsfæren. Skridt-for-skridt tilnærmes den indre natur – uden forventning eller forud-indtagelse.

Meditation

Som det ser ud for mig, har alle mennesker – uanset om de er nybegyndere, let øvede eller velbefarne – noget at lære om meditation og alsidighed indenfor menneske-racen. Vil man være med til at udbrede meditation, kan det blive nødvendigt at opdage nye ting om, hvordan man følger og går ved siden andre mennesker uden at tilføje skade.

En kæde knækker altid i det svageste led. Derfor er det en god ide at have den rette omsorg for alle led – om vi så taler om led inde i det enkelte menneske eller om led i en gruppe af mennesker. Jeg oplever, at når meditation skaber et rum, hvor såvel blokader som indre natur opstår spontant uden indgriben, så kommer den indre natur til at stå rent, sandt og lysende.

Juni-hilsen fra Jonnah

Relateret link – Kumar Frantzis: An Informal Discussion on Taoist Meditation.

I den Taoistiske Neigong (taoistisk indre kultivering) bruger man ofte ord, som har en nuanceret og ganske særlig betydning. Man bruger for eksempel ordet settle. I dette blog-indlæg – som egentlig er en forsættelse af mit forrige indlæg – skal vi se lidt på, hvad settle betyder. Og vi skal se på, hvordan ordet bruges i Taoistisk Neigong ifølge vand-traditionen.

Settle i ordbogen

En af de ting, der begejstrer mig, er at undersøge ords oprindelse og deres anvendelse i daglig sprog. Hvor stammer ordet fra, hvordan er det blevet oversat og hvordan bruger etniske grupper ordet? At gå ind i ordenes verden er nærmest som at gå ind i Aladdins hule og møde en masse skatte, som fortæller om mennesker og levet liv. Når du slår settle op i ordbøger (Oxford, Collins) får du et indblik i, hvor mangfoldigt et ord settle er.

Settle something – settle in – settle down – settle for….

Det kan bruges om at komme til hvile på bunden. (Den lette regn vil sænke støvet i luften. Forsigtigt behandling vil sænke grumset i en flaske vin.)

Det kan bruges om et område, der bliver bosat af nogen.

Det kan bruges, når man beslutter sig i en tvist, eller når der opnås samtykke i en sag.

Det kan bruges om levende væsner, der falder til ro, lander hvor de hører til, frigøres fra forstyrrelser, kommer i emotionel kontrol.

Det kan bruges, når man afslutter en gæld.

Det kan bruges om at blive stille.

Settle i Taoistisk Neigong

I Taoistisk Neigong og dens meditationer er det af stor vigtighed at kroppen justeres fra top til tå. De stillinger du indtager, hvad enten du bevæger dig i gående eller stående, eller du sidder/ligger stille, må nødvendigvis være mest mulig åben for, at det flow af Qi-energi, som løber fra universet og jorden, kan komme ind i dig. Hvis ikke kroppen justeres ind i åbenhed, kan den selvheling, som Neigong tilbyder dig, ikke komme ind i dig. Så enkelt er det.

Små børn har stadig deres naturlige kropsholdninger og bevægelser. Men når vi bliver voksne, har vi fået mange dårlige vaner indarbejdet i kroppen. Når du lærer om at justere din krop ind og får korrigeret dine fejlstillinger, lærer du faktisk om at få en krop som et lille barn igen. Det er det, der er meningen med korrektionerne.

Og det er præcis her, at settle bliver et aktuelt ord at bruge, og hvor settle udøver sin virkning. For efter en korrektion eller en justering af kroppen er det tid til at mærke dette vigtige: at falde ned, at bo i sig selv, at blive en levende stilhed, at blive tilpas med hvad man finder i sig selv, – uden indflydelse fra omgivelserne. For de fleste mennesker kræver settle, at de genopdager deres indre evne til at slippe; at de minder sig selv på at udføre alt med ømhed og uden anstrengelse.

At opleve settle kan føles som at give tilladelse til, at et vandløb inde i kroppen pludselig mellem siv, brinker og sten finder ro, retning og vitalitet.

Og det der går forud for settling i Taoistisk Neigong og dens meditationer er denne vigtige korrektion. At blive korrigeret og få sin krop justeret udgør Neigongs mest håndgribelige og samtidig mest subtile gave til dig. Når du er korrigeret og derefter bliver settle, får du direkte adgang til dine indre ressourcer.

At være settle og have adgang til ens egne iboende ressourcer er hele hemmeligheden ved den medicin, som Neigong giver fra sig. Hvem skulle tro, at kropsjusteringer kunne give så meget! Men det kan de!

Settle og støtte til indre tro

Jeg har altid sagt til mine kursister, at min undervisning er til for at støtte og vække det enkelte menneskes indre tro. Og det står jeg ved. Men spørgsmålet er, hvordan det enkelte menneskes indre tro støttes og vækkes! Og i dette store spørgsmål har settle noget vigtigt at sige.

Med settle bliver tro en privatsag. Med settle er vi ude over al missionerende virksomhed, al kollektiv tilbedelse, alle faste ceremonier og forskrifter, al form for fælles tilbedelse, opmuntring, bifald og hædring.

I Neigong undervisning er der kun korrektioner og settle. Når du er justeret ind og falder til ro og bunder i dig selv – når du bor i dig selv – vil du komme til din egen særegne indre tro på livet og dig selv. Og du vil få din egen oplevelse af, hvordan du hænger sammen med den planet, du bor på. Din indre tro vil reagere adækvat på det liv du har levet og de erfaringer du har fået. Og din indre tro vil reagere adækvat på de mennesker, du er i genetisk slægt med samt de mennesker, du indleder dybe og langvarige forhold til.

Kropsjusteringer og settle i Neigong støtter og vækker din indre tro. Din indre tro hjælper dig. Den hjælper ikke andre. De finder deres egen indre tro.

Maj-hilsen fra Jonnah

Du ved, hvordan det føles at blive taget godt imod. Det er ikke kun noget der sker, lige når du møder andre mennesker. Det er noget der sker løbende igennem kortere eller længerevarende venskaber, gruppedannelser og fællesskaber. Du ved også godt, hvordan det føles ikke at blive taget godt imod. Dette indlæg er et forsøg på at sætte ord på at blive taget godt imod, og det modsatte. Vi har som mennesker svært ved at komme til kernen af, hvad det vil sige for os at blive taget godt imod. Og det kan være forskelligt, hvad vi egentlig lægger i at blive taget godt imod.

Lighed kontra tro

Jeg forestiller mig, at alle mennesker oplever, at lighed findes i en tilstand af at blive taget godt imod. Hvis vi kan stå lige overfor hinanden, være lige meget værd og have lige rettigheder i en gruppe, så føler vi os involveret og nødvendige for fællesskabet. Vi føler os taget imod.

Ulighed kan være noget andre skaber. Men det kan også være noget vi selv skaber. Tænk lidt over det.

Som regel er vi gode til hurtigt at spotte, hvis vi oplever, at andre ikke drager os ordentligt ind i det, som vi har valgt at samles om. Vi vil gerne blive værdsat for at bidrage til det emne, vi mødes omkring. Vi vil gerne kunne stille gode spørgsmål til emnet. Vi vil gerne have lov til at bidrage til større oplysning og berigelse indenfor emnet.

Men nogle gange er det os selv der skaber ulighed. Vi trækker ting ind i et fællesskab, som fælleskabet i virkeligheden ikke kan eller skal tage stilling til; ting som ingen i fællesskabet har en sand forudsætning for at udvise nogen speciel accept eller respekt overfor.

En af de ting jeg oplever som noget, et fællesskab ikke skal tage stilling til, sige specielt god for eller tage særlig imod, er det enkelte menneskes indre tro. Og det uanset hvilke emner mennesker er gået i fællesskab om. Du kunne også sige det enkelte menneskes religiøse forbindelser. Eller du kunne sige det enkelte menneskes oplevelse af det guddommelige.

Tænk på hvad det har ført til af krige,

at mennesker vil have andre til at tro, hvad de tror

Og er det måske ikke netop, når vi er på vej ind i vores indre tro, at vi har behov for privat ro; behov for at finde vores tålmodighed, dvælen og sanseiagttagelse frem – i fred for andres psykiske påvirkninger? Hvad skal andre dog her, udover at give os plads til at holde det tæt ind til os og afstå fra at gå ind i os?

Hvordan taoismen ser på at blive taget godt imod

Taoisme er en metode til at forholde sig til livet. Neigong er født ud af Taoismen, og det er et middel/redskab til at forholde sig til livet. Taoisme og Neigong er meget optaget af, hvordan mennesket oplever at blive taget godt imod.

Taoismen opererer med det ´ at blive taget godt imod´ for at skabe balance – kun det. Ingen fine ord som medfølelse eller kærlighed. Taoismen antager, at vi som mennesker kommer i balance, når vi bliver godt tilpas i os selv, når vi tager godt imod os selv. Og når vi tager godt imod os selv, vil vi ikke opleve, at andre tager dårligt imod os. Et menneske der er godt tilpas i sig selv, vil involvere sig balanceret og på lige fod med det, der måtte komme. Det vil opleve sig som et nødvendigt individ.

I Neigong arbejder vi med veldefinerede greb, som hjælper os med at forbinde vores eget indre med universet og jorden. Men der er ingen agenda omkring, hvordan vi oplever mødet med universet og jorden. Og der er ingen agenda omkring, hvad vi skal komme frem til at finde i os selv eller udenfor os selv. Alt kommer som det vil; intet fremhæves frem for andet. Ingen hjælper nogen frem til bestemte tilstande, følelser, tanker, oplevelser eller koncepter. På den måde bliver vi ligestillet, netop ved at undlade at intimidere eller forstyrre det enkelt individs egen private indre tro.

Taoistiske Meditationer fra Vand-traditionen lægger megen omhu i, at vi spotter det, som vi ikke er tilpas med i os selv. Samtidig lærer vi at lande på det, som vi ikke er tilpas med i os selv. På den måde kan vi overgive os til det, indtil det smelter væk. Og det sker på et rent energetisk oplevet niveau. Det sker ikke i vore tanker. Det sker ikke i vore følelser. Det sker ved at opleve energi i kroppen.

Separation og at blive taget godt imod

Separation er i mine øjne et godt begreb at bruge, hvis du gerne vil opleve at blive taget godt imod. Du må separere dig fra, hvad andre oplever som lyksalighed og mening, hvis du vil opleve at tage godt imod dig selv og finde din egen lyksalighed og mening.

Der er noget helt særligt, som vi mennesker meget ofte misforstår. Måske kommer det af vores forelskelse i ord som medfølelse og kærlighed. Begreber som alt for ofte anvendes både dumt og blindt, også af folk, der er velbefaret i dem. Medfølelse kan blive taktisk, og kærlighed kan blive betinget på de mest subtile måder.

Enten synes vi, at vi skal smelte sammen med andre for at blive lykkelige. Eller også synes vi, at de, som vi er uenige med, skal smides under bussen, for at vi kan blive lykkelige. Det, indtil vi forstår, at lykke kan findes ved at stå ved siden af; konstatere at fællesskabet ikke handler om indre tro, men om at give hinanden fred.

De bedste hilsner fra Jonnah

Da jeg var 27 år gammel, skete der noget bemærkelsesværdigt i mit liv. Nogle gange føles det, som om det var i går, det skete. Men det kan det jo ikke være, for jeg er 65 :). Det var på et tidspunkt i mit liv, hvor verdenen åbnede sig og alt syntes muligt. Og lige dér midt i min åbenhed faldt jeg over en lille tekst, forfattet af en filosof i det østlige Ch´ou dynasti i Kina i 400-tallet fvt. Hans navn kan staves på flere måder, han hed Lieh-Tzu. Teksten handler om, at alt har sin styrke og sin svaghed. Måske synes du, det er en underlig ting at kalde bemærkelsesværdigt. Men teksten mærkede mit liv derefter.

Teksten

Her kan du læse min let oversatte udlægning af teksten: “Himlens rolle er at skærme, jordens rolle er at understøtte, og lærerens rolle er at undervise og inspirere. Alle ting har deres funktion, og at tvinge dem til at gøre noget, de ikke er beregnet til at gøre, ville gå imod tings naturlige måde. Det, som kan give ly og læ, kan ikke yde støtte. Det, som kan give støtte, kan ikke undervise og inspirere. Og de der underviser og inspirerer kan ikke få ting til at opføre sig imod deres funktion. Dette er universets naturlige vej. På den måde kan menneskeheden blive undervist, jorden kan blive skærmet, og himlen kan blive understøttet. Forstå det, og du vil indse at stilhed og bevægelse bare er tings kvaliteter, ligesom rundhed og firkantethed er nogle former. En ting er ikke mere værdifuld end en anden ting, og en person er ikke mere værdig end en anden person”.

Teksten lå længe på mit natbord. Jeg var i en situation, hvor jeg havde sagt op på job og så mig om i alle retninger efter ny mening. Et livsklogt menneske i min omgangskreds havde sagt til mig, at jeg kunne gå lære-vejen med det, jeg havde i mig. Men hvad var det, jeg ville undervise i? Det synes at ligge i denne mystiske tekst.

Alt levende har styrke og svaghed

Der var noget, jeg allerede dengang erfarede. Nogle gange erfarede jeg det med stor nervøsitet og nogle gange med lidt større sindsro. Det jeg erfarede var, at alt hvad der er levende skiftevis udtrykker styrke og svaghed. Men der var også noget andet, jeg så. Mennesker har det skidt med denne vekselvirkning. De håber på, at det hele skal blive stærkt en skønne dag. I hvert fald voksne mennesker håber på det. Børn er anderledes, indtil de vokser op.

Jeg husker, at jeg pløjede igennem megen “menneske-filosofi” i de tider. Men jeg fandt ikke rigtig noget i vestlig litteratur, som vægtede dette fundamentale menneske-vilkår af stærkt og svagt ligeligt. Så gik jeg til de østlige tekster, og også her ledte jeg længe i både buddhistiske og hinduistiske skrifter, uden at finde, hvad jeg ledte efter. Til sidst fandt jeg taoistiske tekster, og her var der en “vibe”, der klingede med, hvad jeg oplevede i livet. Lao-Tzu var dog vildt koncentreret og svær at forstå, ligeledes var Chuang-tzu temmelig højtragende. Men da jeg faldt over teksten af Lieh-tzu, følte jeg at han talte til mig fra menneske til menneske. Og da jeg læste mere af ham, tænkte jeg at han talte til både voksne og børn.

Hvad jeg siden erfarede om styrke og svaghed

Jeg blev lærer. Det tog lidt tid, før jeg hoppede fuldtids ud i det. Men det skete da jeg var 40 år, for nu vidste jeg, hvordan jeg kunne undervise i styrke og svaghed. At det skulle blive svært, var jeg også blevet advaret om. Jeg begyndte at undervise i Taoistisk Qigong.

Jeg opdagede snart, at der bliver set meget forskelligt på, hvad Qigong kan og er. Nogle mennesker fokuserer udelukkende på Qigong Forme, som regenererer den fysiske og æteriske energi. Nogle mennesker er meget optaget af at gå ind i Qigong Forme, som opbygger styrke til forsvar og kamp. Med min Taoistiske Qigong vidste jeg, at jeg var i gang med at undersøge og formidle, hvordan du bliver et bedre menneske og medmenneske. Og at der i det ligger en forståelse for, at både du selv og andre har denne evige iboende skiften mellem styrke og svaghed. Og at det er helt, som det skal være.

23 år senere blev det mig forundt at gå endnu et skridt dybere ind i, hvordan Taoistisk Etik skildrer mennesket i hele denne kompleksitet af stærk og svagt. Efter i mange år at have lagt vægten mest på bevæge-orienteret Qigong og Neigong, er jeg nu personligt inde i et omfattende arbejde med Taoistisk Vandmetode Meditation.

Styrke og svaghed i Taoistisk Vandmetode Meditation

Noget af det, som er god etik i Taoistisk Vandmetode Meditation er, at du erfarer, at din svaghed er din styrke og omvendt. Og det handler ikke kun om, at du er klar over, hvor dine svagheder og styrker er. Det handler i lige så høj grad om, at du trækker såvel svagheder som styrker ind i lyset/ varmen og gør et nænsomt stykke arbejde med at lade dem møde hinanden i en vekselvirkning, indtil de forvandler hinanden til noget særdeles brugbart. Derved opdager du, hvor bemærkelsesværdig du egentlig er som menneske, med alt hvad du indeholder.

Det er således god etik i Taoistisk Vandmetode Meditation, at ingen kan gøre arbejdet for dig, uden dig selv og din nænsomhed (Wuwei). Mange former for meditation-praksis jeg har mødt på min egen krop, foregår på den måde, at kursisten får overført et eller andet fra en lærer, som kursisten kan stive sig selv af med. Det kan være vibrationer eller overbevisninger eller højere følelser. Det sker ikke i Taoistisk Vandmetode Meditation. Der bliver udsendt objektiv energi i praksissen, ja-vist, men en lærer optrænes i at holde sig fra at overføre noget. På den måde bliver du ikke afhængig af nogen sekt, kult eller karismatisk leder. Du får lov til at opleve, at du kan selv. Du lærer, hvordan du behandler dine styrker og svagheder, uden at nogen udefra griber ind i, hvad der sker i dig. Og når ingen blander sig, sker der lige akkurat det, du selv kan håndtere.

Alt har sin styrke og svaghed

Jeg tror godt, at man kan tale om livets røde tråd. Jeg har været et menneske, der hele tiden er blevet ledt ud af den tråd, hvor det handler om at opdage, at et menneske kan selv, hvis det lærer at være i og med sine styrker og svagheder. Det er ikke fordi, jeg har en mening om, hvad andre skal, bør eller kan. Vi er meget forskellige som mennesker. Men jeg ved, hvad jeg kan være praktiker og underviser i.

Her til sidst vil jeg nævne, at Bruce Frantzis er en taoistisk lærer, der har en overordentlig stor erfaring og formidlingsevne mht. Taoistisk Vandmetode Meditation.

Vil du vide mere om Lieh-Tzu, kan du læse i Eva Wongs bog “Lieh-Tzu”.

Med bedste hilsner fra Jonnah

Taoisme er en filosofi, der kan komme din helt almindelige hverdag ved. Når du f.eks. evner at gøre en dyd ud af en nødvendighed, reagerer du taoistisk. Taoisme kan gøres til en indviklet ting, men i virkeligheden er der tale om en meget simpel tilgang til livet. Og det kan jo være svært nok, – at have en simpel tilgang til livet. I dette indlæg vil jeg give lidt af mine egne erfaringer med taoisme videre. Taoismens livsreflektioner er noget, der har givet dyb resonans i mit hjerte det meste af mit liv, og det er en filosofi, jeg aldrig bliver færdig med.

Taoismens grundprincip: ingen anstrengelse

Taoismen siger, at når vi anstrenger os med noget, der går imod en naturlig udvikling, skaber vi ufred, ubalance, forstyrrelse, stress og krig. Men taoismen siger også, at når vi anstrenge os med noget, der går med en naturlig udvikling, skaber vi ligeledes ufred, ubalance, forstyrrelse, stress og krig. I det hele taget sker alting på bedste måde, når vi holder op med at anstrenge os. Det er den grundholdning til livet, som en taoist forsøger at efterleve.

Lad os se lidt på ordet ´anstrengelse´ i forbindelse med at være menneske.

Et menneske der strenger sig an. Ja, du kan næsten se det for dig. Et stræbende menneske, der der gør lidt for meget ud af det. Et forførende menneske, der lige gør en ekstra indsats for, at noget ønskeligt sker lidt hurtigt. Et karismatisk menneske, der blander sig lidt for meget i, hvilken retning tingene skal udvikle sig i. Ved anstrengelse blander man sig i naturligt forløbende processer. Man forsøger at fremskynde noget bestemt. Og man forsøger at bremse noget andet.

Men som vi måske godt ved, så går alt naturligt faktisk meget langsomt. Og alt naturligt går også ofte i nogle andre retninger, end vi havde planlagt. Det tager mange måneder for en ost og en vin at modne. Og hvis vi lader være med at blande os i, hvordan vi kan efterligne og forny, så bliver vinen og osten helt fabelagtig god. Det tager flere år for et lille barn at mestre et sprog. Og hvis vi lader være med at blande os i, hvilke udtryk barnet bruger, så får barnet et meget rigt sprog, som både er poetisk, fornuftigt og personligt. Det tager et helt liv (flere liv) at blive et helt menneske. Og hvis vi lader være med at blande os i, hvad et menneske længes efter, så kan menneskets indre kilde udfolde sig, som den var bestemt til oprindeligt og af egen kraft.

En taoist tror ikke at være noget særligt på andres vegne.

Hvis du mener at kunne gøre en bestemt forskel i et medmenneskes liv, siger taoismen at du har stillet dig forkert i forhold til dit medmenneske. Du må ikke blande dig med agendaer i de naturlige processer, dit medmenneske gennemlever. Du må følge ham og gå ved siden af ham. Du må forsøge at bære hans håb og minde ham om naturens måder, hvis det glipper.

Hvis du mener at et medmenneske kan gøre en bestemt forskel i dit liv, siger taoismen at du har stillet dit medmenneske forkert i forhold til dig selv. Dit medmenneske må ikke blande sig med agendaer i de naturlige processer, du gennemlever. Han må følge dig og gå ved siden af dig. Han må forsøge at bære dit håb og minde dig om naturens måder, hvis det glipper.

Når et medmenneske har indre oplevelser af varme, kulde, livsenergi/Qi/Prana, farver, toner, glæder, sorger osv., siger taoismen at du må give det plads. Du må ikke tilføje eller fratage noget. Du må gå ved siden af og værdsætte de særegne oplevelser. Og du må lytte til medmenneskets indre kilde, som vil finde retning med oplevelsen.

Når du har indre oplevelser af varme, kulde, livsenergi/Qi/Prana, farver, toner, glæder, sorger osv., siger taoismen at dit medmenneske må give det plads. Dit medmenneske må ikke tilføje eller fratage noget. Dit medmenneske må gå ved siden af og værdsætte de særegne oplevelser hos dig. Og dit medmenneske må lytte til din indre kilde, som vil finde retning med oplevelsen.

Taoisme vil det simple, det enkle og det ydmyge.

Med hensyn til at opleve mere liv, mere glæde, mere mening – så søg det simple, siger taoismen. Det simple er usammensat, ikke overfladisk, spartansk eller naivt, men netop usammensat. Det er ukunstlet, upåfaldende og samtidig total uindskrænket. Det er netop sådan, jeg oplever at mine bevægelser giver mening, glæde og liv, når jeg praktiserer min Neigong Form.

Med hensyn til at føle sig elsket – så søg det enkle, siger taoismen. Det enkle er rent, ikke banalt, trivielt eller rygklappende, men netop rent. Det er let forståeligt selv helt uden ord. Det er ligetil når det lever. Dem jeg elsker kan jeg aldrig miste, selv om der kan gå lang tid imellem vi ses, eller selv om vi gør hver sit. Og dem der elsker mig vil aldrig miste mig.

Med hensyn til at opnå forståelse – så søg det ydmyge, siger taoismen. Det ydmyge er blødt, mildt og inderligt. Det er ikke holdt tilbage af noget eller tvunget ud i respekt for fixe ideer og prinsessenykker, men netop mildt tilstedeværende. Det er ikke egne ideer og interesser, der styrer livet her. Taoisme kan godt gøre ondt, for ego må hele tiden justeres, lokkes, kildes, rokkes og leges, før det endelig beslutter sig for at leve, elske og forstå.

Kærlig hilsen Jonnah

I 1978 udgav Sebastian albummet “Ikke alene Danmark”. På albummet findes nummeret “Du er ikke alene”. Jeg oplever, at dette nummer aldrig har haft større relevans end i dag 46 år senere! Og sådan er det jo med sand poesi. Den holder evigt. Jeg oplever at alene-følelsen findes så mange, mange steder i vores samfund, og der er endda tale om en meget eksistentiel alene-følelse.

En sang til den, der føler sig alene

I omkvædet til “Du er ikke alene” lyder det:

Du er ikke alene

Der er en, der følger dig

Og det er helt på det rene, han har det ligesom dig.

Hvad Sebastian kan have ment, da han skrev: ´der er en, der følger dig´, ja – det er jo op til os, der lytter at gætte på. For mig at se, kan der ligge to forskellige betydninger. Det er to betydninger, jeg møder gang på gang i mit liv. Jeg møder de to betydninger i Qigong-lokalet til fællestræningen og på fordybelsesforløbene, når mennesker får tillid nok til hinanden, og jeg møder de to betydninger i de individuelle Sjæle Guidinger, jeg har sammen med mennesker. Jeg møder også de to betydninger hos mennesker helt generelt, og i mit eget liv er de to betydninger gennemgående.

Den ene betydning kan være, at der er tale om et medmenneske, der følger dig. Den anden betydning kan være, at der er tale om, at noget større følger dig. Og her vil jeg gerne fremhæve noget: Jeg tror, at psykisk sårbarhed udvikler sig hos os, når vi mister troen på følgeskab. Så begynder vi at miste evnen til at tale pænt til os selv. Og vi kan miste evnen til at tro på, at vores egne ideer og eksistens er god og rigtig for os selv og for verden.

Du er ikke alene – der findes et medmenneske

Vi kan have uvurderlig glæde af, at andre mennesker ser og hører os. Det er skatteligt, når andre mennesker er virkelig nærværende; når de virkelig vil os. Vi kan have glæde af, at de ser vores sårbarhed og ikke kun ser vores sejhed. Vi kan have glæde af, at de forventer, at vi bruger vores lyse ideer og ikke kun forventer, at vi bærer over med svære ting. Det omvendte kan også være tilfældet. Når vi vil hinanden, ser vi ordentlig efter og er villige til at se efter endnu engang. Når vi vil hinanden, ser vi godt efter og spørger en ekstra gang.

Samtidig må vi være bevidste om, at mennesker ikke altid ser og hører. Måske ved de ikke, hvordan de skal se og høre efter, det vi kommer med. Hvis vægten ligger for meget på andre menneskers bedømmelse af os, kan vi virkelig komme totalt på Herrens Mark. Selv nære personer i vores liv kan være blinde overfor de dybeste spirituelle kvaliteter i os. Og vi kan selv bidrage til, at det vigtige i os holdes skjult. Mange ting er født i verden uden at menneskelig åbenhed, forståelse og indlevelse har mødt det.

Pas på derude, hvis du er en lidt fremmed fugl. Hvis du lader dig overbevise om, at andres vurdering af dig, gør dig til hvad du er, – ja så kan du blive ramt af psykisk sårbarhed.

Du er ikke alene – der findes noget større

Der findes mange kvaliteter i et menneske, som er født med henblik på at udvide verden og stille spørgsmål til verden. Det kan provokere og det kan tilbyde nye farver. Når disse kvaliteter bliver levende i et menneske, vil det også blive mødt i nogen grad af uforstand. Det vil måske møde indskrænketheden eller måske undertrykkelsen eller fordømmelsen. I de tilfælde bliver en spirituel støtte nødvendig, for at vi forsætter vores liv og dets mening.

Nogle af os er så heldige, at vi har en bedsteforældre eller en ven eller en anden, der ser og støtter det spirituelle i os. De kan lige trykke på vore autentiske knapper, på tidspunkter hvor vi måske begynder at tvivle på vores eksistens berettigelse.

Andre af os er ikke så heldige, at vores netværk trykker på vores åndelige knap for os, når vi tvivler stærkt. Vi kan føle os glemt, når tingene truer med at skride for os. I de tilfælde oplever jeg, at vi er nødt til at føle os grebet af noget større – favnet af det guddommelige, eller hvad vi nu kalder det. Vi må opleve, at der findes en aldrig svigtende støtte, som vi kan læne os ind i og som bærer os oppe, når vi falder.

Du er ikke alene – du er ikke glemt

Vores værdier bliver først virkelige, når vi deler dem med andre mennesker. Men det kan være, at vi prøves for døve øren og blinde øjne. Netop i disse tider fødes der meget nyt. Enhver tid er blevet begunstiget med mennesker, der udkommer med noget nyt. Men lige nu fødes der virkelig nye ting. Det sker altid i tider med megen mørke. Og i mørke er det svært at finde nogen at dele noget nyt med.

Derfor er det også muligt at have samtaler med det guddommelige om de spor, vi kan sætte. Det er muligt at samtale med det guddommelige om, hvordan og hvornår vores drømme kan blive udlevet og værdsat. Det guddommelige vil opmuntre os og elske os. Det vil vise os steder hen, hvor det er muligt for os at elske. Der er kun én ting, der er vigtig for, at vi kan elske. Og det er, at vi ikke lukker af for den stemme i os selv, der taler pænt til os og taler pænt om os. Det er lige præcis den stemme, vi må åbne os for.

Jeg tilegner også dette indlæg til min afdøde far.

Du er et fint menneske

du er set

dit håb er favnet

din drøm er grebet

du er ikke alene

der er en, der vil dig

og det er helt på det rene, han har det ligesom dig.

Jeg kunne godt have kaldt dette indlæg for “Mennesker der går foran”. Alle mennesker, der går foran med nye ting, der beriger verden, har min store respekt. Men det slog mig imidlertid straks, at det er helt anderledes for kvinder at gå foran, end det er for mænd. Derfor og i kraft af mit køn skal dette indlæg hedde “Kvinder der går foran”.

Når den indre stemme vil ud

Alle mennesker har en indre stemme. Men det kan være vigtigt at definere, hvad man forstår ved den indre stemme, inden man bruger formuleringen. Når jeg taler om den indre stemme, tænker jeg på stemmen, der taler fra din dybere natur, fra sjælen. Dette er ikke emotionernes stemme, dette er ikke stemmen, der er bange for sit skind, og dette er ikke stemmen, som følger konventionerne.

Den indre stemme, jeg taler om i dette indlæg, er stemmen, der gerne vil gøre noget bedre. Det er stemmen, der får dig til at trække vejret dybere og skælve af indre fryd. Det er også stemmen, der peger på det, der må forvandles i dig selv og dine relationer. Den taler om det, der skal til, for at du virkelig sætter frugt, slår vingerne helt ud, berider den høje elefant. Den indre stemme kan heldigvis blive så kraftig, at den får dig til at blive en af de kvinder, der går foran og gør noget. Ikke bare en af dem, der sidder og bruger mund.

Da jeg gik foran

Det var med skælvende knæ, da jeg for 23 år siden handlede på min indre stemme og gik foran med Qigong. Ikke skulle det bare være afspændende øvelser, jeg formidlede. Det var der jo så meget af i forvejen, og det ville ikke flytte på menneskers åndelig modenhed. Qigong skulle række ind i sjælen og ånden – det vidste min indre stemme. Den skulle række ind der, hvor smerte og glæde møder hinanden.

Snart fik jeg at mærke, at der blev forventet andre ting af mig, end der blev forventet af de mandlige formidlere, jeg kunne sammenligne mig med. Jeg gik til opgaven med stor ydmyghed og mange, mange timers erfaring. Men det lå i luften og bemærkningerne, at det ville være på sin plads, at jeg brugte mere tid på service, komfort og underholdning, og skruede ned for den tid jeg brugte på spirituel lærdom og undersøgelsesmetoder.

Jeg kunne genkende nogle ord, der før har lydt omkring magt:

Når mænd magter, er de inspirerende. Når kvinder magter, er de provokerende.

Kvinder der går foran

Alle kvinder har i dag mulighed for at gå foran med noget. Men der er noget, vi kvinder må lære, hvis vi vil gøre det. At vi hele tiden må være villig til at tage kampen op med konventionerne, er den første ting, jeg vil nævne. Og så vil jeg nævne en anden ting: Hvis vi ikke vil blive dem, der bliver tilbage og tager “opvasken”, så må vi melde os til at tage et seriøst og forpligtende ansvar for noget, der fryder os indeni, og se bort fra belønning og rygklapperi.

Hvis ikke du føler indre fryd og forpligtelse i det, du tager ansvar for, vil det ikke være i overensstemmelse med din indre stemme. Og misser du denne overensstemmelse, falder projektet fra hinanden.

Intet er for stort eller for småt til at gå foran med – husk det.

Pointen er, at du bliver i dig selv, når du går foran.

Kærlig hilsen Jonnah

I dag taler alle om vigtigheden af at redde truede dyre- og plantearter. Når vi taler om dette globale behov for redning, oplever jeg, at vi i samme åndedræt må tale om redning af den spirituelle kvalitet i mennesket. Mange gange ser vi ikke, hvordan vi forurener udadtil (og indadtil), fordi vi ubevidst omgås vores indre kraftkilde med overspringshandling, forudindtagethed og selvtilstrækkelighed.

Overspringshandling eller redning af den spirituelle kvalitet “sandhed”

Når vi ikke kan lide sandheden og ikke synes, at vi kan overkomme at få den afsløret, tyer vi til overspringshandling. Vi kommer med en “søforklaring”. Vi finder på et forsvar, der er tilforladeligt, undvigende og let spiseligt. Vi trækker os fra noget i livet og vælger ikke-at-se.

Når vi mærker, at en sandhed er ubehagelig, går kroppen i gang med en fysisk blokering. Samtidig går sindet i gang med et mentalt forsvar. Sindet signalerer måske: det her er virkelig ikke noget, jeg bryder mig om, så det kan ikke være noget, jeg skal forholde mig til. Og kroppen signalerer måske: det her føles ikke behageligt, så det kan ikke passe, at det er godt for mig.

Hvad kan mon være ubehagelige sandheder i vores liv? Jo, vi kender det godt. Og det har næsten altid noget at gøre med, at vi oplever magtesløshed. Det er, når vi står uden mulighed for at bruge vores gamle erfaringer. Det er, når vi oplever at miste noget, som vi har gjort til vores eget, og må erkende at vi ikke kan få det tilbage på samme måde mere. Det er når ting opløses, som vi troede var bestandige. Det er, når vi tvinges til at finde en ny identitet.

Og det er her, at jeg som søgende og mystiker oplever, at Neigong er min bedste ven. Med Neigongs bevægelser reddes jeg fra overspringshandlingerne og føres ind i at rumme sandheden. Jeg får et bredere grundlag at stå på, fordi jeg ikke flygter fra min magtesløshed, men accepterer den og lever med den som et menneske.

Den store gevinst er, at jeg kommer tættere på mig selv og min indre kraftkilde.

Jeg bliver et trygt menneske i dybere forstand.

Forudindtagethed eller redning af den spirituelle kvalitet “åbenhed”.

Sig ikke: Det kender jeg godt. Det har jeg været igennem. Nu er jeg blevet så og så gammel, så jeg har efterhånden fået mine erfaringer. Det er “no-go” ned af den vej, for jeg ved, at det ikke føre til noget, jeg kan bruge.

Ånden ønsker altid at vække os med noget nyt; noget vi aldrig har oplevet før på denne måde; noget der er helt nyt for os.

Vi må ikke blive et stift strå.

Når vi indvilliger i at lære noget nyt, accepterer vi at være bøjelige, søgende og uvidende. Fri af de gamle indsigter og oplevelser kan det nye trække vejret i os.

Rudolf Steiner har et fint udtryk for det: Enfoldighed – vi må erkende, at vi har mange forskellige erfaringer i livet, som forårsager at vi mister vor åbenhed og enkelhed. Næsten alle er forudindtagede. De eneste upåvirkede eller fordomsfrie svar på spørgsmål kommer fra børn. Alligevel er sådanne svar også tåbelige, fordi børn endnu ikke kender til noget. Vi må lære at blive vise og stadig u-forudindtagede – som børn i uskyld og dog erfarne. 

Neigong udtrykker det således: Udholdenhed – vi må hver dag tage imod vores øvelser, som var de nye. Gentagelserne skaber kreativitet og større indlevelse, hvis vi giver os hen til det. Frustration, kedsomhed eller forudsigelighed i øvelserne er tilstande vi skal igennem. Det holder op, når nye synsvinkler åbner sig. At kunne bære modgang og være åben er vigtigt, indtil ny indsigt kommer.

Der sidder lige så megen blokering/forudindtagethed i kroppen, som der sidder i sindet, og derfor er ikke nok for mennesket at meditere stillesiddende, kroppen må også tages med.

Vil vi passe på åbenheden, og ikke blive senil demente, så må vi opleve kroppen og dens liv påny, påny, påny – som nyt.

Selvtilstrækkelighed eller redning af den spirituelle kvalitet “samhørighed”.

Sig ikke: Jeg har altid klaret mig selv. Jeg ved bedst selv, hvordan jeg skal gøre i situationer. Jeg er alene om at finde løsningerne på mine problemer og udfordringer. Jeg alene har føringen over mit liv og mine handlinger.

Vi har brug for andre mennesker og deres søgen. Vi har ikke brug for andre for at stive os selv af og få klap, eller til at fortælle os hvad vi skal tro. Men vi har brug for at andre til at føre os steder hen, hvor det er i orden ikke at vide besked og ikke at kende til. Hvis vi hele tiden selv vil vide besked og kende til, kan vi ikke udvikle os. Så kan den åndelige kilde ikke finde vej til os, så vi kan læne os ind i den og lade den udvide os.

Vi behøver nogen, der viser os mulige veje til at læne os ind i kilden.

At læne os ind i kilden betyder, at vi slipper dårlige vaner.

I Neigong rejser vi kroppen op; og vi putter den ikke i “hvad vi nu synes er mest behageligt”. Energivejene må renses for forhærdelser og lære at flyde igen i overensstemmelse med jordens og universets retning. For som mennesker går vi på jorden med himlen som vejviser. Det betyder også, at i Neigong er det ikke ligegyldigt, hvordan vi står og sidder, og hvordan vi udfører vores bevægelser.

Neigong udtrykker det således: Iagttage med hjertet – vi må efterligne de viste bevægelser ud fra glæden ved at følge naturens love og ikke ud fra vores intellekt. Vi må tilstræbe noget ganske naturligt, som skal genfindes. Derfor må vi undres og lade det ledende føre os. Kun ved at få oplevelser med naturlovene kan vi vide noget om, hvad der er godt for os, og hvad der ikke er godt for os. Naturlovene ser os og hjælper os med selv det svageste og mest genstridige i os.

Her til slut bliver mit budskab: søg sandhed, søg åbenhed, søg samhørighed.

Jeg ønsker alle god rejse med deres indre øko-system.

Kærlig hilsen Jonnah