Da jeg var 27 år gammel, skete der noget bemærkelsesværdigt i mit liv. Nogle gange føles det, som om det var i går, det skete. Men det kan det jo ikke være, for jeg er 65 :). Det var på et tidspunkt i mit liv, hvor verdenen åbnede sig og alt syntes muligt. Og lige dér midt i min åbenhed faldt jeg over en lille tekst, forfattet af en filosof i det østlige Ch´ou dynasti i Kina i 400-tallet fvt. Hans navn kan staves på flere måder, han hed Lieh-Tzu. Teksten handler om, at alt har sin styrke og sin svaghed. Måske synes du, det er en underlig ting at kalde bemærkelsesværdigt. Men teksten mærkede mit liv derefter.
Teksten
Her kan du læse min let oversatte udlægning af teksten: “Himlens rolle er at skærme, jordens rolle er at understøtte, og lærerens rolle er at undervise og inspirere. Alle ting har deres funktion, og at tvinge dem til at gøre noget, de ikke er beregnet til at gøre, ville gå imod tings naturlige måde. Det, som kan give ly og læ, kan ikke yde støtte. Det, som kan give støtte, kan ikke undervise og inspirere. Og de der underviser og inspirerer kan ikke få ting til at opføre sig imod deres funktion. Dette er universets naturlige vej. På den måde kan menneskeheden blive undervist, jorden kan blive skærmet, og himlen kan blive understøttet. Forstå det, og du vil indse at stilhed og bevægelse bare er tings kvaliteter, ligesom rundhed og firkantethed er nogle former. En ting er ikke mere værdifuld end en anden ting, og en person er ikke mere værdig end en anden person”.
Teksten lå længe på mit natbord. Jeg var i en situation, hvor jeg havde sagt op på job og så mig om i alle retninger efter ny mening. Et livsklogt menneske i min omgangskreds havde sagt til mig, at jeg kunne gå lære-vejen med det, jeg havde i mig. Men hvad var det, jeg ville undervise i? Det synes at ligge i denne mystiske tekst.
Alt levende har styrke og svaghed
Der var noget, jeg allerede dengang erfarede. Nogle gange erfarede jeg det med stor nervøsitet og nogle gange med lidt større sindsro. Det jeg erfarede var, at alt hvad der er levende skiftevis udtrykker styrke og svaghed. Men der var også noget andet, jeg så. Mennesker har det skidt med denne vekselvirkning. De håber på, at det hele skal blive stærkt en skønne dag. I hvert fald voksne mennesker håber på det. Børn er anderledes, indtil de vokser op.
Jeg husker, at jeg pløjede igennem megen “menneske-filosofi” i de tider. Men jeg fandt ikke rigtig noget i vestlig litteratur, som vægtede dette fundamentale menneske-vilkår af stærkt og svagt ligeligt. Så gik jeg til de østlige tekster, og også her ledte jeg længe i både buddhistiske og hinduistiske skrifter, uden at finde, hvad jeg ledte efter. Til sidst fandt jeg taoistiske tekster, og her var der en “vibe”, der klingede med, hvad jeg oplevede i livet. Lao-Tzu var dog vildt koncentreret og svær at forstå, ligeledes var Chuang-tzu temmelig højtragende. Men da jeg faldt over teksten af Lieh-tzu, følte jeg at han talte til mig fra menneske til menneske. Og da jeg læste mere af ham, tænkte jeg at han talte til både voksne og børn.
Hvad jeg siden erfarede om styrke og svaghed
Jeg blev lærer. Det tog lidt tid, før jeg hoppede fuldtids ud i det. Men det skete da jeg var 40 år, for nu vidste jeg, hvordan jeg kunne undervise i styrke og svaghed. At det skulle blive svært, var jeg også blevet advaret om. Jeg begyndte at undervise i Taoistisk Qigong.
Jeg opdagede snart, at der bliver set meget forskelligt på, hvad Qigong kan og er. Nogle mennesker fokuserer udelukkende på Qigong Forme, som regenererer den fysiske og æteriske energi. Nogle mennesker er meget optaget af at gå ind i Qigong Forme, som opbygger styrke til forsvar og kamp. Med min Taoistiske Qigong vidste jeg, at jeg var i gang med at undersøge og formidle, hvordan du bliver et bedre menneske og medmenneske. Og at der i det ligger en forståelse for, at både du selv og andre har denne evige iboende skiften mellem styrke og svaghed. Og at det er helt, som det skal være.

23 år senere blev det mig forundt at gå endnu et skridt dybere ind i, hvordan Taoistisk Etik skildrer mennesket i hele denne kompleksitet af stærk og svagt. Efter i mange år at have lagt vægten mest på bevæge-orienteret Qigong og Neigong, er jeg nu personligt inde i et omfattende arbejde med Taoistisk Vandmetode Meditation.
Styrke og svaghed i Taoistisk Vandmetode Meditation
Noget af det, som er god etik i Taoistisk Vandmetode Meditation er, at du erfarer, at din svaghed er din styrke og omvendt. Og det handler ikke kun om, at du er klar over, hvor dine svagheder og styrker er. Det handler i lige så høj grad om, at du trækker såvel svagheder som styrker ind i lyset/ varmen og gør et nænsomt stykke arbejde med at lade dem møde hinanden i en vekselvirkning, indtil de forvandler hinanden til noget særdeles brugbart. Derved opdager du, hvor bemærkelsesværdig du egentlig er som menneske, med alt hvad du indeholder.
Det er således god etik i Taoistisk Vandmetode Meditation, at ingen kan gøre arbejdet for dig, uden dig selv og din nænsomhed (Wuwei). Mange former for meditation-praksis jeg har mødt på min egen krop, foregår på den måde, at kursisten får overført et eller andet fra en lærer, som kursisten kan stive sig selv af med. Det kan være vibrationer eller overbevisninger eller højere følelser. Det sker ikke i Taoistisk Vandmetode Meditation. Der bliver udsendt objektiv energi i praksissen, ja-vist, men en lærer optrænes i at holde sig fra at overføre noget. På den måde bliver du ikke afhængig af nogen sekt, kult eller karismatisk leder. Du får lov til at opleve, at du kan selv. Du lærer, hvordan du behandler dine styrker og svagheder, uden at nogen udefra griber ind i, hvad der sker i dig. Og når ingen blander sig, sker der lige akkurat det, du selv kan håndtere.
Alt har sin styrke og svaghed
Jeg tror godt, at man kan tale om livets røde tråd. Jeg har været et menneske, der hele tiden er blevet ledt ud af den tråd, hvor det handler om at opdage, at et menneske kan selv, hvis det lærer at være i og med sine styrker og svagheder. Det er ikke fordi, jeg har en mening om, hvad andre skal, bør eller kan. Vi er meget forskellige som mennesker. Men jeg ved, hvad jeg kan være praktiker og underviser i.
Her til sidst vil jeg nævne, at Bruce Frantzis er en taoistisk lærer, der har en overordentlig stor erfaring og formidlingsevne mht. Taoistisk Vandmetode Meditation.
Vil du vide mere om Lieh-Tzu, kan du læse i Eva Wongs bog “Lieh-Tzu”.
Med bedste hilsner fra Jonnah