I 1897 skrev digteren og maleren Holger Drachmann Maj-vise. Et lille stykke poesi på to vers, som går lige ind i hjertet.

Se, det summer af sol over engen,
honningbien vil fylde sin kurv,
og der pusles ved bordet og sengen
af den fattigste sisken og spurv:
og der jubles hele dagen,
men mod kvælden bli’r alting så tyst,
våren synger sin sang, det er sagen,
og mit hjerte bli’r voks i mit bryst.

Der er sølvklang i majbækkens vove,
gyldent skær gennem aftenen lang,
hver en grøft bliver blomstrende skove
langs den kornrige, bølgende vang:
disse bølger, o, de stiger
med min sjæl over solskyens rand,
rundt i verden er dejlige riger,
ingen vår som en maj i vort land!

Der har i mange år været én bestemt linje i Maj-visen, som gør mig særlig glad, taknemlig og levende: Der er sølvklang i majbækkens vove.

Denne linje går lige ind, som om det er noget, der sker inde i min krop.

Og nu mens solen skinner derude i maj og det hele eksploderer i liv, vil jeg fortælle lidt om, hvordan taoisterne ser naturen.

Sølvklangen inden i dig og mig

Uanset hvad en taoist ser i naturen, så ser han det som et spejl for, hvad der sker inde i ham selv. Derfor er en taoist også altid stærkt optaget af, at naturen trives. Ligesom han er stærkt optaget af, at hans egen indre natur trives.

Taoister har en filosofisk tankegang. Og du kan sidestille taoismens fader Lao Tze med store filosofiske tænkere…… Platon, Sokrates, Aristoteles ……. Kierkegaard, Sartre, Comte.

Taoismen er en filosofi, som på mange måder ligner shamanistisk natur-filosofi. Jeg har hørt nogen tale om taoisme som en religion, – det kan jeg slet ikke finde belæg for, når jeg læser dens tekster.

Prøv en dag at gå ud til en bæk, og sæt dig ned med lukkede øjne og lyt. Jeg tror du vil kunne høre sølvklangen. På sammen måde kan du komme til at sanse sølvklangen inde i dig selv. Det vil en taoist nikke bekræftende til, og det erfarer jeg selv i min Qigong-praksis.

Det er ikke så meget et spørgsmål om at høre en rislende lyd, men mere et spørgsmål om at kunne iagttage direkte med dine sanser, at der er en klang af noget livgivende inde i dig.

At udforske det indre landskab med åndedræt og lys

Vi har lige holdt nogle emnedage i foreningen Tao Qigong Himmerland med temaet: Befri dit åndedræt og udnyt lyset. Dette emne omhandler i særdeleshed arbejdet med at opdage “det indre landskab”. Og der er ingen tvivl om, at mange af os har svært ved at fokusere på, hvad der sker inde i vores indre landskab i det daglige.

Der er endnu mulighed for at opleve sådan en emnedag i foreningen: d. 11. juni i Hobro. Og d. 14. juni i Hadsund.

Når du bruger åndedrættet og lyset med specifikke mål for øjet, nemlig at åbne op for det indre landskab, vil du opleve en lindrende og reparerende måde at leve din hverdag på. Hvor der før var ubevidst træghed og spændinger i kroppen, vil der med praksis komme en tindrende, vågen, lisende og vederkvægende følelse af bevidsthed og nærvær.

Ja, det kan sammenlignes med majbækkens vove, hvor sølvklangen lyder.

Der er mennesker der elsker det. Over et glas en aften udbryder de pludselig: Skal vi spille skak? Jeg selv er ingen spillefugl, men jeg elsker skakbrættet som metafor for administration over “livets hvide og sorte felter”. Jeg bruger ofte selv skakbræt-billedet. Lad mig forklare, hvad jeg mener med, at du kan anskue dit liv som et skakbræt:

Dit liv som et skakbræt

Prøv at forestille dig, at livet består af sorte og hvide felter:

• de sorte felter er besatte med spændende projekter og fyldte med dine og andres ambitioner om at være en vigtig brik i noget – på miniplan eller på bredere verdensplan. Det er her du har travlt med alle mulige opgaver og bruger din bevidsthed udad i verden.
• de hvide felter er der, hvor der ingenting sker i forhold til verden overhovedet. Det er der, hvor du bare er dig selv og har lejlighed til at mærke dig selv, – mærke dine indre bevægelser og stemninger, – mærke hvad du føler. Måske har du ikke så stor træning i at opholde dig her i længere tid?

Hvis der kommer for mange sorte felter på skakbrættet, sker der ofte det, at din verden bliver et larmende og rodet sted at opholde sig. Det larmer og roder både indvendigt i dig og udenfor.

Du tager dig selv i at sige `ja` til endnu en opgave, som du egentlig ikke har kræfter nok til at involvere dig i. En opgave som, hvis du spurgte et sted dybere i dig selv, ville vælge fra.

Til sidst oplever andre, at du `går op i limningen` og spørger forbavset, om du er sur. For det er jo egentlig ikke dem, der har pålagt dig opgaverne, men dig selv, som har signaleret, at du ville.

Hvor mange sorte felter skal der være på dit skakbræt?

Hvor mange af felterne, der skal være sorte på dit skakbræt, ER du nødt til selv at melde fra og til på – og hvis du ikke er god til det, kan du søge hjælp til at lære det.

De sorte felter er ubetinget vigtige, det kan jeg ikke understrege nok. De gør dig til et levende menneske, der betyder noget for andre levende mennesker. Og de gør dig til en person, som både du selv og andre medmennesker kan regne med. De sorte felter skaber en samhørighed, som du ikke kan trække vejret uden.

Men der skal være balance i regnestykket.

Jeg lærte noget om den balance, ved at mærke gevinsten ved tilvalg af hvide felter. De hvide felter kom til at fylde direkte i min kalender, i stedet for at kalenderen næsten var farvet sort.

Men jeg tror, at vi alle først og fremmest må præsenteres for de hvide felters berigende lise og centrering, så vi kender følelsen. Ellers vil det aldrig falde os ind at skubbe sorte felter ud og vælge hvide felter til.

Tao Qigong Heling og skakbrættets hvide felter

De hvide felters beringende lise og centrering…..

Dette har intet med narcissisme og selvmedlidende navlepilleri at gøre. Og det har heller intet at gøre med at ligge og kigge ud i den blå luft og gasse sig.

Det har derimod at gøre med at tage hånd om det, som har været svært for dig i din dag – det der evt. har gjort ondt eller irriteret i ugens løb, – det der bare var lidt for meget.

Du behøver ikke at blive forskrækket over det, du har oplevet som besværligt. Du kan gøre noget godt ved det.

Når du har set lidt på det besværlige, – så tag det ind til dig, som noget du kan forvandle. Du `vasker det hvidt`, du tager dig af det, snakker fornuftigt med dig selv, du skifter holdning og dine følelser forandres. Det er det, der foregår på de hvide felter på skakbrættet……..måske i to dage, en uge, to uger, en måned….med jævne mellemrum.

Det er sådan Tao Qigong Heling har indflydelse på dit liv. Og selvfølgelig får du nogle redskaber med på vejen til at foretage forvandlingen. Du får redskaber til den indre dialog, redskaber til fysisk at give slip og redskaber til nye handlinger.

Kærlig hilsen Jonnah

Nej, Cottleston Pie er ikke en opskrift på noget, du kan sætte i ovnen og spise sammen med salat. Cottelston Pie er en sang, som Peter Plys har digtet om at følge sin egen natur.

Cottleston Pie

Cottleston, Cottleston, Cottleston Pie
A fly can`t bird, but a bird can fly
Ask me a riddle and I reply:
Cottleston, Cottleston, Cottleston Pie.

Cottleston, Cottleston, Cottleston Pie
A fish can`t whistle and neither can I
Ask me a riddle and I reply:
Cottleston, Cottleston, Cottleston Pie.

Cottleston, Cottleston, Cottleston Pie
Why does  chicken, I don`t know why
Ask me a riddle and I reply:
Cottleston, Cottleston, Cottleston Pie.

At kende sit eget sande væsen

Benjamin Hoff – forfatteren til The Tao of Pooh (Peter Plys og hans Tao) – har reflekteret over Peters Plys sang. Og det har jeg også lyst til fra tid til anden.

Peter Plys synger, at fluer, fisk og kyllinger gør som de gør, og faktisk kan de ikke andet, og ingen kan rigtig svare på hvorfor. Det handler simpelthen om at tage livet og sine evner som de er.

Men som Benjamin Hoff bemærker, så afholder det ikke de fleste mennesker fra at prøve at være noget, de ikke er, hver eneste dag i deres liv.

Vi indser måske hver især meget sjældent, at det er vigtigt, at vi kender til vore begrænsninger og vort sande væsen. Vi prøver måske at ignorere begge dele, fordi vi gerne vil spejle en verden, der i øvrigt er narcissistisk optaget af sig selv.

Senere i sin refelksion refererer Benjamin Hoff til den kinesisk medicin, som siger:

Én sygdom – langt liv.

Ingen sygdom – kort liv.

Hvis du kender dine sygdomme og begrænsninger, får du måske et langt bedre og længere liv, hvor du kan bruger tiden på at passe ind, der hvor du passer og i virkeligheden finder dit eget unikke væsen.

Og når du gør det, kan du måske også langt bedre gøre noget, der vitterlig gør godt i verden.

God Weekend.

Jonnah

Er Qigong en spirituel praksis? Hvad kan vi forstå ved spirituel praksis?

Når du slår ordet spirituel op i Den Danske ordbog, kommer der to forskellige bud på `betydninger `frem, – hvoraf jeg udelukkende vil bruge ordet i betydning nr. 2:

Åndfuld og vittig på et højt plan.

I denne betydning lægger ordet sig direkte op ad det latinske oprindelige ord: “spiritualis” som simpelthen betyder åndfuld.

Min fredag morgen:

Til morgen stod jeg på mit Qigong-sted. Efter lidt indledende basis-cirkler og basis-flow, valgte jeg at praktisere med en øvelse, som hedder: Lao Chi – metode til succesfuld aldring.

Med mig i øvelsen havde jeg en lille `bøn` – en lille kalden på at forstå, hvad alene-hed/samvær indeholder for mig af muligheder i denne tid.

En sådan `bøn` kan for mig ligestilles med et helt åbent spørgsmål. Og når jeg åbner mig overfor sådan et spørgsmål, inviterer jeg nye impulser ind, som jeg ikke før har været opmærksom på – noget `højere` eller mere  `intelligent` i mig tager over, fordi jeg giver slip på alt det sædvanlige tankemæssige, der foregår.

Som regel har det også altid et humoristisk islæt.

Denne morgen er ingen undtagelse.

Inde midt i Lao Chi-bevægelserne opstår der et legende væsen, som sidder på jorden og samler små sten op. Væsenet holder småstenene i håndfladen og lader dem rasle imod hinanden. Det lyder som sten, der rulles af bølger. Lyden lægger sig i bunden af min krop. Lyden glider synkront sammen med Lao Chi-bevægelsen.

Da sansningen er forankret i kroppen, ser jeg pludselig en konkret situation, hvor det at være sammen og at kunne lade hinanden være samtidig, er muligt. Det er en situation som, sidste gang den fandt sted i den fysiske verden, var svær og dum. Men her sanser jeg løsningen – det er sådan det skal føles inde i kroppen, når vi er sammen i den her situation.

Kærlig hilsen Jonnah – og god Bededag.

På fredage – bortset fra højtider og ferier – vil du kunne finde et nyt indlæg fra mig. Som første indlæg til min hjemmeside, vil jeg referere til et nyhedsbrev, jeg udsendte til kursisterne indenfor Tao Qigong Heling her i foråret, og som gav en overvældende positiv respeons. Nyhedsbrevet bar titlen: Livet og spirituel praksis.

Livet og spirituel praksis.

Jeg fik til jul en lille gave af min niece, en lille flise hvorpå der stod skrevet:

Livet handler ikke om at vente til uvejret er gået over – det handler om at danse i regnen!

Når vi er i uvejr, regn, udfordringer….. er det en god ide at huske, at alle almindelige udfordringer i livet har dels en materiel side og dels en spirituel side.

Når vi står midt i problemerne, ser mange af os kun den materielle side af udfordringen. Vi tænker fejlagtigt, at det spirituelle er noget, vi kan beskæftige os med, når der ikke længere er så store udfordringer.

Stadig er det sådan, at mange giver op på deres spirituelle praksis, når der kommer familiære udfordrende situationer.

Det uanset om det så drejer sig om et tilsandet parforhold, sygdom eller død. Eller om det drejer sig om nytilkomne familiemedlemmer der kræver særlig opmærksomhed. Eller om det drejer sig om arbejdsløshed og økonomisk udfordring.

I sådan en situation er det vigtigt at se på, hvordan de to liv mon færdes side om side. Det liv du har som spirituel praktiserende, og det liv du har som familiemedlem.

Hvis du opgiver det ene liv, går det stærk ud over det andet liv.

Ingen af livene er banale – hverken det materielle eller det spirituelle liv er en ”fritidsaktivitet” for behagets skyld. Både spirituel praksis og familieliv er tungtvejende og livsnødvendige emner i et menneskes liv, som kræver særlig pleje og pasning. Og begge liv giver stor glæde.

Da jeg sidste år opdagede, at jeg stod med et handicappet barnebarn, kunne jeg have lagt under for de bemærkninger der også svirrede i luften: du må nedtone dine spirituelle aktiviteter for at hellige dig barnet.

Men hurtigt kom det til mig som lyn fra himlen: det er jo netop din daglige Qi-praksis som gør, at du står så stærkt overfor dit barnebarn og dets familie.

Hvis jeg ikke kontinuerligt havde passet min Qi-praksis seriøst, ville jeg ikke have kunnet bidrage til så stærk en lødighed i samværet: træning, aftaler, samtaler, forslag, lytten og hjælpen.

Historisk set kommer mange af os fra baggrunde, hvor kvinder var tvunget til at være baglandskvinder i en mandligt præget verden. Børns opvækst og verdslig karriere tog pladsen. Og i det blev den spirituelle praksis glemt.

Men du kan også finde kvinder og mænd i alle århundreder, der tog udfordringen op. De gav nogle ganske fortrinlige bud på spirituelt arbejde og selvstændig bevidsthed, selv om de havde børn og verdslig orienteret arbejde om ørerne.

At øse af sine kvaliteter

Hvis du skal kunne øse af dine indre kvaliteter til din familie og skabe spirituelle bånd til dem, er det vigtigt at du indser, at din egen energi og åndelige fleksibilitet er en forudsætning. Kun på denne måde kan du være stærk sammen med din familie.

Qi-praksis SKAL tilvælges aktivt og bevidst.

Ren og opklarende Qi er der for dig hele tiden, men du er nødt til selv at lukke op for det.

Jonnah