Velkommen fra sommerferie. Jeg håber, du har haft et indholdsrigt liv siden sidst. Jeg vil gerne åbne sensommeren med at tale lidt om samhørighed.

At opleve samhørighed/ det at høre sammen med andre mennesker er ikke nogen selvfølge. Tiden kan komme, hvor du motiveres til at opdage lidt mere om, hvad samhørighed er, for at det kan give ægte mening for dig og for dem, du er sammen med.

Hangen til fast grund under fødderne

Omkring 50-års alderen oplever mange mennesker en hang til at beholde dén faste grund under fødderne, som de har fået skabt sig igennem deres liv. Hos nogle kommer hangen før 50-årsalderen, hos nogle kommer hangen senere end 50 årsalderen. Men jeg tror, at vi alle som mennesker kommer til at få erfaringer med denne hang.

“Mine erfaringer siger mig……. ” er en af de sætninger, du hører dig selv sige, når hangen melder sig på banen. Og du oplever, at du trives bedst sammen med mennesker, som genkender dine erfaringer. Og som genkender dine fremgangsmåder til at beholde den faste grund under fødderne.

Mere “naive, godtroende eller højtflyvende” mennesker ryster du på hovedet af. Dog helt i det skjulte 🙂

Men tænk dig et øjeblik, at du er sammen med venner og bekendte, og at du konstaterer, at I stort set forholder jer udelukkende til allerede vedtagne og for længst udforskede værdier. Tænk det helt til ende. Hvad vil der efterhånden være at snakke om?

Det var én måde at være sammen på……..

Samhørighed og uforudsigelighedens gaver

Nogle gange kommer du i en situation med en ven eller et nyt bekendtskab, hvor det uforudsigelige kræver et rum at være i. Du oplever at mødet gør dig urolig/usikker. Det som du og din ven deler af livsoplevelser får jer et sted hen, hvor I ikke mere hviler så indbildsk i jer selv. Det, din ven og du fortæller til hinanden om jeres liv, sætter noget andet i gang i jer, end I plejer at mærke i venskaber.

Det kan være du må gispe efter vejret, og at du må konstatere, at gulvtæppet forsvinder under dig…..

Men du føler også noget andet:

DU BEGYNDER AT FØLE DIG MERE LEVENDE

Her bliver der stillet nye spørgsmål. Det kan være spørgsmål om hvordan vi er forældre, kærrester eller børn. Eller spørgsmål om hvad vi forpligter os til, eller hvad vi accepterer. Eller det kan være de helt store spørgsmål om liv og død. I hvert fald spørgsmål, som du end ikke i drømme har tænkt på at stille dig selv før. Her bliver der levet liv uden de mange forbehold, – liv som du måske tidligere har drømt om, at det var muligt at leve.

Og skal du være helt ærlig, føler du en lyst til, at dette her må blive ved. Du vil egentlig gerne blive smittet mere af det, du oplever her.

Mit råd er: BLIV (også selv om knæene ryster, eller du er bange for at blive for henrykket).

Hvis du bliver

Du kan vælge at blive i denne samhørighed, hvor du oplever menneske-skabningen som en evigt søgende og åben eksistens. Det er her det uforudsigelige tages imod som en velsignet, ny, smuk mulighed for forandring. Det er her mennesker siger et stort “ja tak” til en ny skæbne og bliver meget, meget mere levende.

Her handler det ikke om forandring for forandringens eller for kedsomhedens skyld. Det handler derimod om forandring, som har grund i at “noget her kan gøres bedre, og vi har muligheden for at gøre det sammen”. Det er en forandring, som får dig til at erkende, at enkelte træer faktisk gror ind i himlen, hvis du passer dem fornuftigt og vander dem regelmæssigt.

Du kender ordsproget: Dybest brønd giver klarest vand.

Elsker du dine egne dybder? Elsker du dybderne hos dem, du kommer sammen med? Hvor dyb er din kærlighed til det levende evigt uforudsigelige liv?

How deep is your love???