Når der er uorden eller kaos i livet, opstår behovet for styring og stabilitet. Som du måske har erfaret, er det umuligt at styre andre mennesker, det ydre, verden. Du har sikkert, akkurat lige som jeg, prøvet på at styre det ydre. Men til sidst indser du måske, ligesom jeg, at det eneste du kan, er at få fat i fornemmelse for indre styring.
I denne proces opdager du, at der i virkeligheden er himmelvid forskel på ydre styring, kontrol og indre styring, kontrol.
Smerten ved at stræbe
Når vi låser os selv fast i bestemte forestillinger om, hvad stabilitet er, eller hvordan vi kommer ud af kaos, får vi tunnelsyn. Og hvad værre er: vi misser følelsen af at vide, hvor vi befinder os lige nu og her.
Du ønsker dig måske et andet arbejde. Du synes måske du trænger til en ny partner, der forstår dig bedre. Du synes måske ikke din familiære baggrund er til at arbejde med overhovedet, for det er jo de samme mønstre der vender tilbage om og om igen. Du har prøvet al mulig form for selvhjælp, og ingen af de fortræffelige råd dér, synes at virke for dig.
Du har stræbt og stræbt efter det ene bestemmelsessted efter det andet. Og lige meget hvor du er kommet hen, synes det ikke at have båret den frugt, du håbede på.
Du orker næste ikke mere. Du er træt, desillusioneret.
Din fornemmelse for indre styring
Fornemmelse for indre styring kommer af at droppe ´hvad der var´ og ´hvad der skal komme´. Og så at vende dig direkte imod, hvad du har lige nu og her.
Hvad står du med? – Et slidt parforhold? – En neurotisk mor? – Et fortravlet job med krav, du har svært ved at honorere? – En forvirret teenagersøn? – En dårlig økonomi? – En indholdsløs fritid?
Hvad fortæller det dig i virkeligheden, det du står med? Hvis du nu ser godt efter?
Hvad gemmer der sig af GULD i møj-bunken?
Indre styring kræver din åbenhed og din evne til at folde det ud, som er – lige her, lige nu.
At folde noget ud
Når du folder noget ud, må du ikke presse. Hvis du folder for hurtigt eller dybtgående ud, kan det briste for dig. Og vi mennesker presser ofte for meget og brister på steder, som vi måske ikke engang lægger mærke til.
Vi forsøger som mennesker ofte at leve op til en strøm af forventninger, og ikke så sjældent viser det sig, at de værste forventninger kommer fra vore egne utålmodige impulser. Vi vil se resultat, og det skal hellere være i går end i morgen.
Hvis du på denne måde svækker dig selv, presser, forcerer – har du også lettere ved at give efter for, at sygdom kan komme ind i din krop.
Bjørne-Qigong og fornemmelse for indre styring
I taoistisk qigong symboliserer bjørnen helt sublimt evnen til indre styring. Med dens dvælende men lette bevægelses-kvalitet og dybe venten, fører bjørnens bevægelser dig langsomt men sikkert ind i nuet. Det ´nu´ som det kreative barn befinder sig i: forundret og optaget af at folde noget laaaaangsomt ud.
Bjørnen er i stand til at få en gaveudpakning til at vare en halv time:)
Har du lyst til at prøve?
Stil dig i stående stilling med en nogenlunde bred afstand mellem fødderne og knæene. Gør dig stor som en bjørn, prøv at få fornemmelsen af at storheden vokser langsom frem indefra.
Når du er blevet så stor som du kan, begynder du at bevæge armene rundt. Start med den ene arm og hånd: let knythånd ved lysken, og lad hånden feje skråt forbi kroppen op mod modsatte skulder og igen tilbage til begyndelsessiden forbi din hovedtop, nu vender knytfingrene udad, forsæt rundt indtil du igen er nede ved lysken. Gentag denne runde med den modsatte arm og hånd.
Hvis du vil have det fulde udbytte af beskrivelsen, vide mere om bjørne og evt. opdage noget om glemte guldgruber i møj-dynger, så følg vores sæson Basistræning her i efteråret i Hobro eller Hadsund.
Klik her for Hobro og Hadsund Basistræning: http://taoqigong.dk/saesontraening/
Bjørnevenlig sommer-hilsen fra Jonnah