I “The Tao of Pooh” (Peter Plys og hans Tao), fabulerer Benjamin Hoff over, hvordan den taoistiske tanke kommer til udtryk hos Peter Plys. I taoismen er mennesket f.eks. helt, når det genkender sin egen værdi. I et af sine kapitler i bogen lader Hoff både Peter Plys og den kinesiske Jens Vejmand komme til orde omkring selvværd. Derfor kom dette blog-indlæg til at handle om: Peter Plys og Jens Vejmand – at kende sit eget værd.
Forfatteren beretter for Peter Plys, hvor glad han er for Ludvig van Beethovens niende symfoni. Og Peter Plys er enig, han kan især godt lide det sted i symfonien, hvor det lyder:
“Syng Ho! for bjørnens liv!”
Forfatteren indvender, at det ikke lyder sådan i symfonien. Der er ingen der har indføjet noget i symfonien om en bjørn…….
I stedet for at lade sig slå ud, udbryder Peter Plys: “åh, så må jeg have tænkt på Ludvig van Bjørnthoven”.
Men forfatteren vil godt have, at Peter Plys nu bliver lidt realistisk: “der findes altså ingen Ludvig van Bjørnthoven. Du skrev selv den sang”.
“Nå”, udbryder den selvberoede Peter Plys – ” så det var dèr, jeg hørte den”.
En kinesisk Jens vejmand.
Senere i kapitlet indføjer forfatteren en dejlig taoistisk historie om en stenhugger:
Stenhuggere var så utilfreds med sit liv og sin position i livet, at han snart ikke havde mere godt humør tilbage. En dag brød han sten og lagde vejen uden for en rig købmands hus. Igennem den åbne port kunne han iagttage, hvor raffinerede ejendomme og hvor vigtige besøgende købmanden havde. Stenhuggeren blev temmelig misundelig på købmandens liv.
Til stenhuggerens store overraskelse og hvordan det nu gik til, så blev han placeret i livet som en mægtig købmand. Og han nød sit liv i luksus og betydningsfuldhed. Men det gik jo som med “Konen i muddergrøften”: snart mødte han noget i livet, som han syntes var i besiddelse af noget langt bedre, stærkere og mere betydningsfuldt. Og han ønskede sig det. Ja – selv det at være solen, skyerne, vinden begærede han. Og han fik lov til at prøve at være det alt sammen.
Imens han var vinden, kom han til et stentårn og pustede til det. Og han opdagede jo, at han ikke kunne flytte med stentårnet. Og det irriterede ham så kraftigt, at han ønskede sig at være en sten. For hvad kunne være mere kraftfuldt end at være en sten? Da han fik lov til at blive stenen, følte han sig fuldstændig uovervindelig, som den stærkeste på hele jorden.
Og imens han stod der og solende sig i sin styrke, hørte han lyden af en hammer, der hamrede en kile ned og splintrede igennem solid bjerg-materiale. Og nu følte han for alvor, hvordan alting forandrede sig i ham. “Hvad er dog dette, som er mere kraftfuldt end jeg, stenen!” udbrød han overrumplet.
Og han kiggede ned. Og langt under ham så han en skikkelse: stenhuggeren.
At forstå hvad du allerede udretter, kan og betyder.
Hvor tilfreds er du med det, du allerede bruger kræfter og energi på? Hvor meget værdi tillægger du din profession, stilling, udfoldelse, rolle i livet? Hvad er det egentlig du udretter?
Du ved at man siger, at hvis man flytter, så flytter nisse med 🙂
Så måske er det ikke andre arbejdsopgaver, fritidsinteresser eller familiære forbindelser du behøver 🙂
Måske har du som stenhuggere bare ikke set dybt nok ind i det, du allerede befinder dig i og er i gang med. Og måske mangler du bare at gøre noget gennemgribende ved det!
Peter Plys lytter efter, hvad det er for en tone/stemning/stemme, der lyder inden i: “Syng Ho! for bjørnens liv!”. Og jeg tror ikke Peter Plys bliver lykkeligere af at skippe honningen og give sig til at spise gulerødder i stedet for, eller af at cykle til arbejde i stedet for at have tid til at digte sine sange.
Jeg tror Peter Plys bedst beholder sin sundhed, ved at blive ved med at gå efter det, han er bedst til og gladest for – og at uddybe det: kravle i flere træer efter honning og at bryde hjernen med endnu mere fantastiske melodier og bjørne-ord.
Peter Plys og Jens vejmand – at kende sit eget værd gennem Spirituel Qigong.
Spirituel Qigong – eller Nei Gong – er med dens unikke bevægelser og særlige bevidsthed et storartet redskab til at se den dybere mening og substans med ens helt almindelige livsopgaver. Når du får lært at udføre de særlige bevægelser korrekt, vil de vække dig på et neurologisk og bevidsthedsmæssig plan, som hænger sammen med dine anlæg og kvaliteter på et dybt og tilfredsstillende plan.
Det er noget jeg har erfaret direkte på egen krop, og det er noget jeg har set utallige gange hos mine klienter/ elever.
Du vil begynde at ane, at det, du allerede beskæftiger dig med i livet, er noget du har valgt fra et meget dybt sted i dig selv og slet ikke er tilfældigt.
Men det er ofte en udfordringen for os mennesker, at forstå at give “det man allerede beskæftiger sig med” – ens stilling, profession eller rolle – den rette volumen, gennemslagskraft og glans! At give sin stilling i livet den rette volumen, gennemslagskraft og glans hænger sammen med at skabe den rette bevægelse i neuroner, bevidsthed og sjæl.
At forstå betydningen af de situationer og opgaver man er sat i, er noget af det vigtigste i livet, – hvis ikke det allervigtigste! Hvis du forstår betydningen, vil du gå til opgaverne med glæde og taknemlighed og ro. Hvis ikke du forstår betydningen, vil du fare hvileløst fra det ene til det andet, og gøre det halvt – ligesom den kinesiske Jens Vejmand.
Kærlig hilsen Jonnah