Der er mørkt når vi tager afsted om morgenen. Der er mørkt når vi kommer hjem om eftermiddagen. Og det er ikke slut endnu – der er endnu nogle uger til solhverv. Her på vej ind i december.
Hvad kan man lave sådan en mørk eftermiddag?
Hvad lavede vore forfædre i december en mørk eftermiddag? Hvad lavede de dengang de ikke havde huse med lamper og magelige stole at slænge sig i? De sad sikkert i huler omkring et bål på dyreskind og fortalte skrækkelige historier. For hvad skulle de ellers få tiden til at gå med? Imens de ventede på, at lyset skulle vende tilbage.
Hvis du bruger en vinterdag efter arbejde på at tage dig en gåtur væk fra gadelygterne og ind i den vilde natur, bliver du mindet om, hvor mørkt der kan være i en skov eller på en mark. Det lys du har i din medbragte lygte og så de oplyste beboelser, du måske skimter i det fjerne, er de koncentrerede spots du har at navigere ud fra.
Har du prøvet det? Som barn syntes du sikkert det var skægt. Mon du stadig synes det?
Efter en lang tur i mørket
Du har været på langfart i mørket. Med gummirøjser, termoflaske, en ekstra trøje og uldne underbukser har du vandret på må og få – indsnuset nedfalden løv og våd jord. Du har stridt dig gennem filtrede markskel og trampet dig vej under vældige susende graner.
Hvad er nu – efter et par timer ude i det dystre rusk – mere fristende end at banke på ved en beboelse med lys og blive budt indenfor for at fortælle eller høre en historie? Hvem mon du banker på hos? En ven? Et familiemedlem? …….. ??
Det sidder i vores urgamle hjernehukommelse, helt fra forfædres tid: I mørket søger vi de små koncentrerede lys, – hos hinanden og i historierne. Og de må helst være gode, historierne! – kraftige, veloplagte og give anledning til eftertænksomhed.
Hvis du tænker lidt over det, vil du opdage, at en god historie næsten altid handler om, hvad mennesker erfarer og hvad de bruger deres erfaringer til. Vi spejler os i hinanden igennem historierne.
Og de historier der handler om, at noget blev lidt farligt (ligesom mørket) og hvor der var brug for at finde en klog udvej (med lys), er de historier vi husker bagefter. Og hvis følelserne også har fået lov til at udfolde sig humoristisk undervejs, klapper vi begejstret i hænderne, når historien slutter.
En god historie på vej ind i december
Har du en god historie? Det er jeg helt sikker på du har!
Hvad blev du involveret i i dag? Hvor du skulle udfolde din gerning? Gjorde det en forskel, det du var involveret i?
Blev du opmærksom på det, hvis det ikke fik lov til at gøre en forskel? Hvad gjorde du, hvis det ikke fik lov? Gjorde du oprør, og hvordan gjorde du det? Eller planlagde du en ny strategi? Og hvad skete der så? Hvad lærte du?
Var du interesseret nok i at få dine inspirationer til at leve? Måtte du stå alene med den forskel du ønskede at gøre? Eller fik du andre med? Var tiden moden? Var du moden? Mistede du dig selv? Beholdt du dig selv?
Fortæl om det.
Fortæl om det.
Og husk også at udtrykke, hvad du følte 🙂
Nogen gange kan en historie have svært ved at komme på gled. Der er behov for en nysgerrig lytter, der kan stille gode spørgsmål, som ikke manipulerer.
Og nogen gange bliver de historier du fortæller bedre, hvis du går en tur i mørket først. Det giver en anden eftertanke og det giver en anden baggrund – end lyset giver.
Gode historier handler om at sætte pris på at være et menneske…… i al dets mangfoldighed.
Og min Tao Qigong her på vej ind i december?
Den praktiserer jeg indendørs og udnytter gerne det lys der er, når jeg har et kvarter til en halv time. Min historie med det er kort fortalt, at jeg i den mørke tid elsker øvelser, hvor jeg har fokus på energiportene. Det strækker mit skelet blidt og inderligt.
Det kan du også lære om 🙂 – i Basistræning.
Kærlig hilsen Jonnah