Som underviser og praktiserende i Qigong kan man blive mødt af mange sjove spørgsmål. Og jeg svarer hjertens gerne på alle nysgerrige og åbne spørgsmål. – Skal man have særligt tøj på for at praktisere Qigong? – Er det nødvendigt at praktisere Qigong øvelser derhjemme? – Hvordan finder jeg ro, når livet gør ondt? – Får man stærke muskler og sener af at praktisere Qigong? – Findes der en bestemt tro, der følger med i Qigong? – Er du spirituel?

Mange forestillinger

De fleste spørgsmål er lette at svare på, men svaret kan godt kræve omtanke. Vi kan forestille os mange ting som mennesker. Jeg plejer at tage udgangspunkt direkte i praksis, for dét der virker i praksis er til at forstå og kan rette mange forestillinger.

Så: – Prøv selv dit tøj af, som du har valgt at praktisere i. Kan du mærke om det snærer nogen steder, det er jo ikke rart. – Se hvad du får ud af at praktisere selv derhjemme og sæt en dialog i gang med dine medpraktiserende om det. – Vi kan tale om dét, der gør ondt og der ud fra finde løsninger på smerten igennem direkte praksis, det er netop Qigong´s force, når det er ægte Qigong! – Hvis du praktiserer jævnligt, kan du selv mærke det; du får bedre umf i kroppen og kan klare mange, mange flere fysiske ting. Det sørger veltrænede muskler og sener for. – Nej, vi deler ikke tro i Qigong, tro er en privatsag og kommer ikke andre ved.

Sprøgsmålet Er du spirituel?

Det sidste spørgsmål har fået mig til at le helt nede fra maven. Er du spirituel?

Jeg plejer at svare sådan:

Lad os finde ud af, hvad du og jeg forstår ved ordet spirituel. Oprindelig betyder ´det at være spirituel´ det samme som at være åndrig; fuld af ånd og inspiration. Og i taoismen betyder det også at være næret og tilfreds; det betyder at være forbundet med naturen, med mennesker omkring dig og med universet. Når du oplever den forbundethed, gør du det fra din kerne inderst inde, fra din indre ro. Og det vil du erfare direkte, når du praktiserer øvelser i Qigong, hvis det er ægte Qigong. Men at være spirituel har i taoistisk Qigong intet at gøre med tro og religion. Og det har intet at gøre med røgelse og mantraer.

Efter dét svar, foreslår jeg altid nogle øvelser, hvor dét at mærke dit eget indre (nærme dig kernen og roen) kommer til udtryk. Der findes ikke en øvelse i taoistisk Qigong, uden at den har dette formål på den ene eller anden måde. Og her kræves der, at du følger den instruerede fremgangsmåde, ellers vil du ikke opleve fremgang i dine oplevelser. Det fungere helt simpelt på samme måde, som når en pottemager drejer en lerkrukke. Hvis han ikke indlærer principperne – disciplinen og præcisionen, bliver krukken skæv og kan ikke holde vand.

Uden spiritualitet

Forestil dig et liv, hvor du kobler spiritualitet fra. Du begynder at koble forbindelsen til naturen fra. Og du oplever uro. Du begynder at koble den ægte og følte forbindelsen til andre mennesker fra. Og du oplever din egen indre kerne forsvinde. Du begynder at koble forbindelsen til universet fra. Og du kan ikke længere nyde en stjernehimmels dybde. Det er sådan det moderne og rodløse menneske ender gang på gang – det essentielle i livet fordufter og drukner i præstation.

Uden spiritualitet bliver vi til maskiner.

At komme til sin indre ro og til sin indre kerne er en fuldstædig naturlig ting. Se på en hest, der græsser på marken. Den har det. Se på Tranernes træk over himlen om efteråret. De har det. Se på solens gang over himlen. Den har det. Hvorfor skulle du dog gå glip af det og blive til en maskine?

Er du spirituel?

Er du spirituel?

Jeg er!

Når vi er spirituelle, begynder vi også at mærke Qi flyde mere effektivt og nærende i kroppen. Det kan give varme, rystelser, omrokeringer; det kan give bedre fordøjelse, nye madvaner, stærkere ben, mere åbenhed, dybere opfattelser, bedre hukommelse, seriøse inspirationer. Og det er præcis alt det, som er så vigtigt at kunne dele med andre mennesker. For så har vi nogen at spejle os i.

Mange sensommerlige hilsner fra Jonnah