Personlig profil

Nogle erfaringer bliver som små lysende vejledere. De er der altid for dig, når det skal til at blive mørkt. Når jeg skal nævne sådan en lysende vejleder, vil jeg tage direkte fra mit eget liv og fra de liv jeg har fulgt. Tao Qigong Heling og mig som person er drevet af denne erfaring:

Som regel er det, vi kasserer i os selv, lige præcis det, vi har brug for at samle op – tage os kærligt af, og bruge med empati i vores hverdag. 

Lidt om min rejse:

Jeg er født og opvokset i Vendsyssel på et landbrug i 1960-erne. At jeg hele livet ville beskæftige mig med livsenergi og bevægelse, vidste jeg allerede dengang.

At det også var et effektivt redskab, til at samle sig selv op med, opdagende jeg først for alvor senere.

I min nysgerrige søgen efter, hvad det egentlig er, der får mennesker til at trække vejret og bevæge sig i takt med det naturlige, opdagede jeg tre ting:

  • Balancen mellem feminine og maskuline kræfter er noget, der er vigtigt at begribe og tage alvorligt. Det uanset om du taler om bevægelse, naturen eller livet generelt.
  • Drømme du har opgivet og glemt i dit liv, er der altid et eller andet sted. De vil få dig til at ønske at leve videre, for at de kan blive genfundet, taget op og levet i dit liv.
  • Du kan ingenting uden kærlighed.

Tusch på pergament – Et forsøg på at illustrere Hjerte Qigong: Lotusblomst går gennem bjergene. (Jonnah)

Lidt mere om Tao Qigong Heling og mig som person

Tao Qigong Heling som metode, opfandt og udviklede jeg fra 2000 – 2013.

Jeg opfandt og udviklede denne metode indenfor Qigong, fordi jeg havde et indre behov for at kæde Qigongs meditative og smukke bevægelser stærkt sammen med sjælelig og fysisk helbredelse.

Jeg var dybt inspireret af den Qigong-undervisning, jeg havde modtaget hos Maria Zika. Og ud fra min uddannelse hos hende, samt adskillige andre uddannelses- og arbejdsprocesser, stykkede jeg gradvist Tao Qigong Heling sammen.

  • Tao Qigong Heling blev en metode, som på et psykoterapeutisk og et fysisk-energetisk plan viste sig at være særdeles effektiv – ikke kun for mig selv, men for mange andre.
  • Når jeg underviser andre mennesker i Tao Qigong Heling er det en Guidings-proces, derfor finder du ikke ordet ´instruktør´ hos mig.
  • Det er af lyst og ud fra en indre tilskyndelse, at jeg arbejder som Guide for andre mennesker. Jeg oplever, at jeg med Qigong som redskab kan bidrage til, at andre finder deres inderste kræfter, kommer igennem livskriser og udvikler det, de er skabt til at udvikle inderst i deres sjæl.
  • I dag har jeg været spirituel Guide og underviser indenfor Qigong på professionel plan i over 20 år.

Du kan se, hvordan jeg er uddannet her.

Du kan se, hvad jeg har arbejdet med igennem tiden her.

Min Undervisning og Guiding finder du her.