Kategoriarkiv: Ikke-kategoriseret

Den første forårssaft II

Kære Blog-læsere.

Jeg er ikke faldet i søvn. Der sker bare så mange nye ting med Tao Qigong Heling for tiden, at jeg har været nødt til at prioritere selve denne proces.

Derfor: nyd mine gamle blog-indlæg, de er lige aktuelle i forhold til Tao Qigong Heling.

Så ses vi igen til forstærket inspiration og en hel masse nyt. Jeg er her igen til sommer :):):)

Kærlig hilsen Jonnah

Den første forårs-saft

Det folder sig ud. Kan du mærke det? Indeni. Det folder sig ud. Foråret siver ind i en og vokser! En kær veninden forærede mig den anden dag en portion af den første forårs-saft: aftappet birke-saft. Det smager vidunderligt på en ren gane.

Jeg drikker saften af en helt fint og klart glas. Og jeg ser på det, inden jeg drikker det. Måske kan du ane det på billedet, saften spiller i ganske fine og næste usynlige pastelfarver. Birke-saft er ikke kun klar.

Disse tilbagevendende morgener med birke-saft i fine pastelfarver foran mig – på tom mave, får mig til at tænke på noget med os mennesker.

Menneskers farve-budskaber

Vore budskaber til hinanden spiller i bestemte farver. Farve-budskabet kan som ved birke-saftens farve fremkomme så ganske svagt ved første øjekast, at vi ikke registrerer det korrekt. Men hvis vi ser efter, bliver det jo ganske tydeligt: jo-da, dette budskab/denne saft er rigtig nok blå!

Jeg holder meget af mennesker, som spiller i sarte farver, hvor man skal se efter, for at se klart. Det får en til at se og lytte bedre efter. Der bliver stille, så man rigtig kan se og lytte.

Andre gange glemmer vi at se efter. Vi ser kun det farve-budskab, som vi selv ønsker at se, upåagtet at vi tager fejl.

Taoismens farve-budskab

Sådan er situationen meget ofte, når en farve-bestemmelse handler om, at benævne og begribe Taos væsen. Vi ser det, som vi (vores egoet) helst vil se.

I Stephens Mitchell`s oversættelse af første vers i Tao Te Ching lyder det:

Den Tao som kan udtales

er ikke den evige Tao

Alt hvad du prøver at sige om Tao, er ikke Tao. For Tao er det transcendentale evige inde i hvert menneske, som nogen kalder Gud og andre kalder ubetinget kærlighed og atter andre kalder det indre Himmerige.

Og måske er Tao lige præcis det alt sammen og meget mere. Du kan ikke navngive Tao, – men du kan møde Tao i din krop.

Mange steder (inklusiv i Tao Te Ching) tales der om, at du kun kan møde Tao, når alle dine ønsker forstummer. Derfor ligner den, der søger Tao, et menneske, der viser taknemlighed overfor hvad der kommer, og ikke et menneske, der diskriminerer og sætter bestemte mål.

Taoismen og den første forårs-saft

Der står Tao foran den Qigong-metode jeg guider i. Det betyder, at jeg er en søgende, der guider i følge taoistisk filosofi.

Og jeg har lagt mærke til, at man ikke kan  arbejde med bestemte ønsker i Qigong, hvis man arbejder med taoistisk Qigong. Den sarte farve fra Tao risikerer meget hurtigt at forsvinde, hvis man gør det.

Det var ikke noget, jeg tidligere gjorde et stort nummer ud af. Men nu ser jeg, hvor vigtigt det er at italesætte, at man ikke kan beholde Taos subtile, sarte, mangefarvede pastel, hvis ikke man holder sig fra at søge noget bestemt.

Kærlig hilsen Jonnah – og god påske!

Når vinden blæser

I Danmark findes der ikke noget vejr, der er mere karakteristisk end blæsevejr. Jeg har et par dage haft muligheden for at gå i blæsevejr mellem gamle høje træer og ved kyst med stejle skrænter. Når vinden blæser i den store natur, føler man sig særlig lille. Og jeg kommer på denne sætning, som faktisk har fulgt mig, siden jeg var barn i Vendsyssel:

Når vinden blæser, bøjer strået sig og står fast.

I blæsevejr bliver ens rødder pludselig meget vigtige. Det er med rødderne, vi holder os i ro i den ene ende, når alt andet står i turbulent svingning og truer med at feje os væk for evigt.

Skal jeg blive stående?

Der kan være tidspunkter, hvor det giver mening at overgive sig og flyve med vinden, som en drage uden snor. Tidspunkter hvor vi skal nye steder hen, selv om vi havde planlagt at blive stående. Og nogle blæsevejr i vort indre er så vedholdende, at vi må overgive os til snorløs dragetilværelse for en stund. Det er når egoet vil holde fast i gamle normer, som ødelægger vores vækst og indre rigdom.

Der kan være andre tidspunkter, hvor det giver mening at mærke røddernes umådelige kraft og bore dem dybt ned i næringsrig muld. Bøje ryggen og stå fast. Det er når egoet sætter et blæsevejr i gang og forsøger at rive dig ud af noget, som egoet synes er for mærkeligt, men som du faktisk behøver at være i for at vokse.

En vågen læser vil nok spørge: hvordan kender jeg forskel på, om det er et kærligt blæsevejr, der skal tage mig med, eller om det er et ego-blæsevejr, som skal få mig til at bore rødderne ned?

Mit svar: se på jorden, som dine rødder står i. Hvilken konsistens har den? Hvordan lugter den? Hvordan ser den ud? Er det en jord der synger, så dit hjerte røres? – eller er det en jord der føles neutral – tangerende til det ligegyldige? Brænder jorden ligefrem under dig? Eller er du ved at synke ned i dynd, hvor du drukner, hvis ikke du tager den næste redningsplanke der kommer forbi?

Egoet og det højere jeg

Jord kan sige en masse om, hvorvidt du skal lade dig føre videre og skifte ståsted, eller om du skal blive stående hvor du er.

Egoet vil altid være der og forsøge at få dig til at blive ved det, du kender så inderlig godt i forvejen. Egoet elsker den gamle trummerum.

Og hvorfor?

Fordi egoet ikke ved bedre. Egoet er som et skuffet barn, et barn der husker skuffelserne, nederlagene og alle de falske vurderinger. Det har desværre ikke muligheden for at se, hvilke fine initiativer og medfødt kraft og fylde, der ligger under skuffelserne.

Men det ser `dit højere jeg´.

`Dit højere jeg´ ser for dig, genkalder for dig, husker og minder dig på, hvad du egentlig har med dig af legesyge, – sund åbenhed og tillid.

Når vinden blæser med stråene

I Indre Qigong findes nogle øvelser, hvor man “snakker med jorden” – og bliver klogere på, hvilken form for jord, man står på.

Det er også her man bliver klog på, om man skal flytte sig eller blive stående. Og når man kommer frem til en god jord at stå på, kan man begynde at lade vinden lege med sig. Man kan bruge øvelsen, hver gang man har lyst til at repetere sine sunde rødder og sin græs-natur:)

Det vigtige spørgsmål bliver nu, at bevæge rygsøjlen fermt.

Tænk på græsstrået. Græs er den sejeste plante på jorden. Græs overlever flere års hærgen, tørke, oversvømmelse – you name it. Lad rygsøjlen blive som et græsstrå: bøjelig, sej, fleksibel, levende, cirklende.

Sådan praktiserer man i Indre Qigong.

Du kan stifte bekendtskab med det f.eks. i Basistræning eller på Hjerte-seminar eller i Sjæle Guiding.

Kærlig hilsen Jonnah

Månen i aften

Jeg vil i denne uge præsentere et eksempel på Haiku-digtning. Haiku-digte er korte rytmiske digte på tre linjer. Den stramme form tvinger poeten til at fattet sig kort, klart og enkelt. Det Haiku-digt jeg præsenterer dig for i dag lyder sådan: Er noget menneske mon – uden pen i hånd – månen i aften.

Forleden aften benyttede jeg muligheden for at sidde med fuld panorama-udsigt til den mørke himmel med månen. Månen var som en tynd negl, næsten liggende. Det var et meget smukt syn. Der var noget skarpt fokuserende ved den tynde skive, som nærmest dannede en skål.

Det er først nu jeg tager pennen i hånden – bogstaveligt talt. Men da hånden jo er en forlængelse af hjertet, kan jeg ærligt sige, at hånden allerede var i bevægelse og “rakte efter pennen” i overført betydning – under synet den anden aften. Månen rører altid hjertet, hvis du lader det ske.

Haiku

Haiku-digtning er en japansk form for digtning. Hai betyder ´spøgefuld´, og ku betyder ´vers´. Sigtet med digtningen er at fastfryse et flygtigt øjeblik. Digtet foregår altid i nutid og det indeholder altid natur.

Haiku-digte beskriver, hvad poeten oplever med sine sanser. Personlige følelser, abstrakte billeder og metaforer hører ikke til i et Haiku-digt. Det stemningsbillede, der gives i digtet, er beskrevet så kort og præcist, at der ikke kan ændres eller fjernes ord fra digtet, uden at hele betydninger går tabt.

Der kan gives ét stemningsbillede – eller flere stemningsbilleder, som spiller sammen. Billederne fryses så at sige i et øjeblik, i en særlig situation. I mit udvalgte eksempel er det billedet af månen og billedet af mennesket med/uden pen, der fastfryses.

Dyb genialitet

For mig er Haiku-digtning en dyb og genial form for digtning. Selv om – og netop fordi – der ingen personlige følelser er i digtet, er læseren frit stillet i forhold til, hvad han/hun føler ved billedet. En udeladelse af beskrevne følelser, vækker netop enhver læser til at selv føle efter.

Når et digt er Hai/spøgefuldt, bliver der plads til en forløsende flertydighed, som hensætter læseren til sine egne oplevelser og følelser. Ingen kommer og fortæller, hvordan månen er og hvad månen betyder. Og ingen siger noget om, hvem mennesket er, eller hvad det er for et menneske, som vælger/ikke-vælger pennen. Situationen er fri, til at læserens egen indre fornemmelse kan træde frem.

Månen i aften

Hvor ofte i vores hverdag ovelades vi til vor egen indre fornemmelse? Alt for sjældent, ikke sandt?

Med hensyn til månen, har vi alle chancen – nogle gange flere gange om måneden, hvis vejret blot vil være lidt klart. Og det er en helt gratis fornøjelse, der kan indhentes lige uden for vore vinduer.

Månens konturer og lys vil altid røre dit hjerte, – hvis blot du åbner dig for det, når månen er der.

Mærk hvad månens form rører i dig – hvad enten det er en fuld-, halv- eller nymåne. Mærk hvad månens lys gør ved dit hjerte.

I bestemte indre former for Qigong arbejder vi også med månen. På den måde bliver synet af månen til en følelsesmæssigt hyldest, hvor kroppen er involveret i bevægelse. Det er noget, som vi f.eks. arbejder med under bestemte Tao Qigong emner eller i Tao Qigong fordybelses-kurser.

Månen har til alle tider hensat mennesket i særlige stemninger. Og den appellerer til dine sensitive sider.

Hvis vi bruger vore sensitive sider og arbejder på at modne dem, får vi muligheden for at leve et mere harmonisk liv. Hvis vi ikke bruger vore sensitive sider og arbejder på at modne dem, risikerer vi let et liv i uro, kaos og larm.

Er noget menneske mon

uden pen i hånd

månen i aften

Kærlig hilsen Jonnah

Enkelthed

At invitere det enkle, det ukomplicerede ind i dit liv, kan være et af de vigtigste skridt, du overhovedet tager som menneske. Det betyder, at du bliver ligetil i dine ord og i dine handlinger. Enkelthed lyder enkelt. Men er det det?

På træningsophold  med enkeltheden

I januar måned i år fik min familie lov til at opleve at træne sammen. Mit barnebarn har behov for særlig træning pga. at for tidlig fødsel, og hans forældre og vi bedsteforældre fik en unikt mulighed for at være fire dage på træningsophold sammen med ham.

Her lærte vi alle noget meget vigtigt omkring enkelthed. Dette at komme til enkelthed er noget, som jeg genkender fra mine utallige timer med Qigong praksis og undervisning. Men det får en ekstra dimension, når der skal tages et helt særligt hensyn, som i mit barnebarns tilfælde.

På træningsstedet havde personalet vide rammer til at undersøge, reflektere, afprøve, springe ud i nye ting, lære, erfare og komme til kernen. Og som en af terapeuterne sagde: jeg er så glad for at vi får muligheden, og at vi turde-turde dette her træningsophold.

Alle mennesker reagerer positivt på det at blive mødt med et umiddelbart: “hvem er du som væsen?” Det var sådan mit barnebarn blev mødt – direkte i den fysiske træning på vores fælles træningsophold.

Modsat er der noget, der krymper sig sammen inden i os som mennesker, når vi bliver mødt med: “Hvor kommer du fra? Hvad fejler du ? Hvad ved vi i forvejen om sådan en som dig? Hvad foretager du dig i øvrigt i din hverdag? Og hvad forventer vi af hinanden her?”

Sådan reagerede mit barnebarn, da han blev mødt med “hvem er du som væsen?”. Han gav sig til at vise, hvem han var – helt trygt. Og ikke længe efter var han selvfølgelig i gang med at vise sider af sig selv, som kunne udvikle sig endnu mere.

Dette gav os alle sammen et uudsletteligt indtryk af, hvad der rører sig dybt i et mennesket, – i os alle sammen.

I hjertet af enkeltheden

Vi kan have det i hjertet, når vi stiller op overfor os selv: “hvem er du som væsen?”

Vi kan have det i hjertet, når vi møder andre: “hvem er du som væsen?”.

Ingen andre steder oplever jeg, at menneskets væsen kommer så tydeligt til udtryk, som når vores eget væsen samarbejder med vores egne bevægelser.

Men vi er nødt til at turde spørge direkte til væsenet, og åbne os op for, hvem vi er, – hver især som væsen.

Fra besøg med veninde på Louisiana

Går du til grundstammen af, hvad ordet enkelthed betyder, vil du støde på udtryk som:

  • uden overflødige detaljer og udsmykning
  • ukompliceret
  • ligetil
  • simpelt
  • usammensat
  • ufordærvet
  • ærligt
  • tingenes væsen i sig selv

Tao Qigong og enkelthed

En af måderne i Qigong, hvorpå du kan komme til enkeltheden og dit væsen, er “at stå”. Og hvad vil det sige “at stå”?

“At stå” i Tao Qigong Heling vil sige, at du stiller dig op med parallelle fødder i en skulderbreddes afstand mellem fødderne. Og så sætter du dig lidt ned ad i stillingen -ligesom giver lidt slip i alle led.

Du begynder derpå at mærke dine fødder. Er de der? Hvordan føles de mod gulvet? Er de levende eller føles de lidt døde hist og her? Hvordan føles gulvet? Bare mærk det og sig til dig selv, at uanset hvor levende dine fødder føles, så er alt helt, som det skal være lige nu.

Og så begynder du at arbejde med at give slip i muskler og sener. Du kan lære om det i cirklende bevægelser. Eller du kan lære om det ved at stå stille og med din opmærksomhed gå på vandring i kroppen.

Når du lærer at give slip i muskler og sener i Tao Qigong, vil det sige, at du giver slip på overflødig brug af kræfter. Du bliver guidet i undervisningen til netop at komme i kontakt med en særlig side af dig selv, som har evnen til at give slip på overflødig brug af kræfter.

At give slip på overflødig brug af kræfter sker i hjernen og i hjertet. Og det er præcis her,  mennesker fortæller, at de oplever noget radikalt nyt med Tao Qigong Heling, som de ikke har oplevet før. Der er ting, du bliver henvist til i dig selv – både krop og sjæl – og det sker i en stemning af både målrettethed og kærlighed.

Os alle sammen og enkelthed

Mit barnebarn kom til enkeltheden og sit væsen ved at trille, – liggende og på hjul. Men uanset stående, siddende, liggende, ser jeg et mønster, der går igen hos alle mennesker. Vi kommer til kernen af os selv gennem cirklende bevægelser, samarbejde med tyngdekraften, og når vi opmuntres specifikt til at slippe det overflødige.

Når du begynder at lære om at give slip på det overflødige i muskler og sener, kan det føles ligesom når kaffegrums sænker sig i en stempelkande. Det føles sådan indvendigt i dig. Sådan beskriver mange det i Tao Qigong Heling.

Når du begynder at lære om at give slip på det overflødige i muskler og sener, sker der også andre ting. Du begynder meget tydeligt at se i almindelige hverdagssituationer, hvor du skal holde dig tilbage, og hvor du skal træde ind i en situation. Det så vi også som bedsteforældre på træningsopholdet med vores barnebarn.

Når du begynder at lære om at give slip på det overflødige i muskler og sener, kommer du ind til dit væsen.

Jeg takker alle, jeg har mødt i træningsrummet (inklusiv mit barnebarn). Det ser ud som om, vi mennesker egentlig fungerer rimelig ens: Vi blomstrer, når vi finder  vores eget væsen i universel bevægelse.

Kærlig hilsen Jonnah

Realisme og spiritualitet

Den anden dag fandt jeg min ordbog frem og slog ordet ´realisme´ op. Jeg fik følgende: realisme er en holdning der tager udgangspunkt i virkelige forhold og hvad der er praktisk gennemførligt. Jeg slog også ordet ´spiritualitet´ op i ordbogen og fik følgende: spiritualitet er en evne til at udtrykke sig ud fra en bevidst sjælelig begavelse. Og jeg stillede mig selv spørgsmålet: Hvordan har realisme og spiritualitet det i dagens Danmark?

De fleste mennesker kan godt lide ordet ´realisme´, og det er let at komme til at bruge det i  flæng om hvad som helst, uden hensyntagen til de virkelige forhold, eller hvad der er praktisk gennemførligt.

Flere og flere har det også godt med ordet ´spiritualitet´, men bruger det desværre også i flæng og uden hensyntagen til, om der virkelig er tale om nogen bevidst sjælelig begavelse.

Realisme og spiritualitet hører sammen

En spændende og meningsgivende øvelsen kunne være at sætte de to ord sammen.

Min påstand i dette blog-indlæg er, at realisme ikke kan fungere uden spiritualitet – og at spiritualitet ikke kan fungere uden realisme. Realisme og spiritualitet hører simpelthen sammen som et uadskilleligt par. Du kan godt skille dem af, men så begynder tingene at smuldre.

Alle mennesker har en sjæl. Sjælen er en realitet, uanset om du bruger den eller ej. Og sjælen bliver en virkelig og praktisk medspiller i dig, i det øjeblik du følger tilskyndelsen til at gøre noget berigende og fører det ud  livet, uden at nogen har krævet det af dig.

Der er altid tale om noget, som beriger alt omkring dig og som ingen har bedt om.

Hvorfor fungere det mon sådan?

Fordi vi ofte møder os selv og andre mennesker med bestemte krav, som kun tilfredsstiller egoismen og ikke beriger sjælelivet. Derfor må vi undgå tilstedeværelsen af krav.

Et eksempel på realisme og spiritualitet i Qigong

Du føler dig træt indvendig. Det værker i den nederste del af ryggen som bare pokker, og alt hvad du skal have gjort skrider trængt frem, uden dit nærvær. Du kan kun tænke på at du har ondt, og at du er træt. Du føler dig brugt/ overbrugt – måske ligefrem misbrugt, hvis du skal være helt ærlig. Alt dette sker med dig, uden at du kan sætte ord på, hvad der egentlig er i vejen – og det irriterer dig yderligere.

Du ville ønske, at du kunne se en vej ud af denne tilstand. Ja, tænkt hvis nu der kunne komme mere stabilitet ind i dine tanker og følelser – og mere stabilitet ind i din krop. Så måske det blev muligt at ´se himlen for bare skyer´.

Og dette her ved Tao Qigong præcist noget om. Der findes ligefrem en øvelse som hedder ´hænder vandrer med skyer´. Om du laver øvelsen med åbne led eller med lukkede led gør hele forskellen på, om øvelsen virker eller ej.  Og så skal du ´vandre med skyerne´ i dine følelser.

Stabilitet – Åbne led og følelser i Qigong

At have åbne led i Qigong handler om at udføre bevægelser, uden at holde din krops led i låste stillinger. Det er noget, du lærer en hel masse om i praksis, og som kun kan beskrives fattigt her ved computertasterne. Leddene i skuldrene, leddene i hoften og leddene i ryggen bevæges og åbnes på en legende og cirklende måde. Det taler til dit indre legende barn, og føles dermed mere behageligt og rigtig – og uden krav 🙂

At lade følelserne vandre med skyerne 🙂 ja, bare sætningen kan jo gøre en glad. ofte er vi bange for vore følelser – måske især hvis de er vrede eller sorgfulde. Men når du lader dem vandre bevidst gennem dine hænder som skyer, – ja, hvad sker der så? De bliver medgørlige, acceptable og helt OK. Det er ubeskriveligt, hvordan det egentlig sker. Det skal opleves – og det kan opleves af enhver, som ønsker bevidsthed.

Er det trylleri eller realisme?

Det er begge dele ! Det er sjælelig begavelse, som er praktisk gennemførlig – sjælen virker her og nu i det daglige.

Spirituel realisme

Marianne Williamson siger noget om spirituel realisme:

Spirituelle teknikker kan aldrig fejle.

Spørgsmålet er ikke om de virker,

men om hvorvidt vi rent faktisk praktiserer dem.

Kærlig hilsen Jonnah

Find uden at tage

I sine smukke fabuleringer over taoismens væsen skriver Ray Grigg lidt om det at give og at få. Hvordan giver vi til og hvordan får vi fra hinanden som mennesker? Han siger, at det først og fremmest handler om dette: Find uden at tage.

At finde uden at tage kan for Ray Grigg kortes ned til følgende lille lyriske indslag:

Giv og der bliver givet

modtag og der bliver modtaget

men man kan ikke få ved at tage.

Søg uden at forvente

find uden at tage.

Det lyder så enkelt, og det ser så enkelt ud, når du læser det. Men det der ser så enkelt ud, kan nogen gange være virkelig svært for vores verstlige og logiske hjerner at forstå.

Jeg vil gerne forsøge at hjælpe det lidt på vej:

Giv og der bliver givet

For mig er der ren overflod i denne sætning.

Når du giver til andre, kan det jo være alt, lige fra en buket blomster til en invitation til stille meditativt samvær, eller et krus skummende øl, eller en billet til en koncert… eller noget helt femte.

Det interessante er måske netop, at du selv bliver givet noget, når du giver. Hvad er det mon, du bliver givet? Bliver du givet det, du selv forventede? Måske ikke. Men det kan være du får noget helt andet. Hvis du lukker øjnene og hjertet op.

Modtag og der bliver modtaget

For mig er der en given-slip i denne sætning.

Der er også et stort mod i sætningen.

Når du giver slip, åbner du dig. Du bliver modig og modtager uden forbehold eller egen-tolkninger. Du forsøger at være et andet menneske helt nær, for at få af dets indsigt og historie. Det kan være en indsigt, som du også kender til. Men det kan også være en indsigt, som er helt ny for dig.

Den store kunst er at forblive åben, frygtløs. Og så vil du netop opleve, at den anden også modtager dig.

Men man kan ikke få ved at tage

Og her kommer så stedet, hvor vi utallige gange går fejl af både os selv og hinanden som mennesker. Vi bestemmer os på forhånd for, hvad det er, vi vil have ud af at være sammen med andre mennesker.

Vi tror at det, at være sammen med andre mennesker, er et stort ego-tag-selv-bord.

“jeg ønsker og drømmer om at få dette af dig, du skal give mig dette”

“og du kan få dette af mig, det er hvad jeg ønsker og drømmer om at give dig”

Det er her, man kan få en knude i maven og stress i nervesystemet.

Man kan ikke få ved at tage.

Man kan ikke få ved at tage.

Gabriele Münter – Louisiana 2018, udsnit

Søg uden at forvente

Jeg tror vi alle har prøvet det: vi har ingen bestemte forventninger til det, vi kommer til. Vi har ingen skjulte eller åbenlyse dagsordener. Vi har ingen bestemte mål. Vi søger bare et eller andet, som vil minde os om det at være menneske.

Inspireret af Thomasevangeliet vers 2: Søg og du skal finde – når du finder, vil du måske blive lidt rystet, men du vil også undre dig på smukkeste vis – og i sidste ende vil du selv blive herre over det, du finder. 

Find uden at tage

Her får jeg blot lyst til at sige:

Når du ikke tager noget bestemt, får du alt det, du skal have.

Hvis du tager noget bestemt, kan du risikerer at få noget, som nok dit ego tror, det behøver, – men som sjælen ikke kan bruge til noget som helst.

Tusind tak for din opmærksomhed i dette blog-indlæg.

Kærlig hilsen Jonnah

En duft af roser

Januars kulde bider hårdt. Jeg sidder her med halstørklæde på, varm the og lommetørklæder til min dryppende næse. Hvordan kan man dog i sådan en situation tænke på en duft af roser? 🙂

Man bliver altid positivt overrasket, når man går meditativt ind i Qigong.

Her til morgen har jeg udført en dejlig og fin øvelse, som går under navnet “At vække den indre bølge”. Selv om jeg er syg, laver jeg altid Qigong. Øvelsen kan laves meget simpelt eller den kan laves komplekst, – i virkeligheden har den så mange fine små nuancer og indre bevægelser, at det rører mig dybt.

Når kroppen er i gang med at klare en virus, kan man lave sine øvelser med en god portion sanseiagttagelse. Og på denne måde komme igennem virussen på kort tid. Det er min erfaring.

Dine sanser og Qigong

Har du mon opdaget, hvordan du bruger dine sanser? Hvad sker der for eksempel, når du er i en situation, hvor du bliver rørt, enten af glæde eller af sorg? Fornemmer du det i kroppen? Eller får du billeder og lyst til at tegne/male? Får du lyst til at skrive om det og udtrykke dig med ord? Lytter du til musik eller kommer til at tænke på en bestemt sang? Får du trang til at spise og smage bestemte ting? Eller kommer der bestemte dufte til dig?

Denne morgen kommer der meget overraskende en duft af roser til mig, imens jeg laver min øvelse, som vækker den indre bølge.

Når du får sanse-oplevelser i Qigong, er det en god ide at gå lidt ind og mærke, hvad sansningen gør for dig. På den måde får du din egen information om, hvad sanseindtrykket betyder – lige for dig.

En duft af roser – som det er for mig

For mig er der noget blødt i mødet med rosen denne morgen, men også noget særdeles kraftigt. Duften er stærk i al sin ømhed. At dufte rosen er som at synke ned i en dyb tilstedeværelse, som både trøster og giver mod til at være tæt på det, som er svært i verden. At være i en verden, der til tider er særdeles ego-styret, og som har en stor modstand imod at give slip på ydre jag, lov og gevinst.

Rosen giver mig mod til at konstatere alt dette,  imens jeg samtidig beholder min ømhed overfor det universelle i livet:

  • Tilliden til livets cyklus af begyndelser og afslutninger.
  • Kærligheden til det, der ingen forklaring kan gives på, men som bare er tilstede for os, og som vi kan vælge at rette os efter, frem for at følge andres menneskers holdninger og meninger.
  • Den store og uforfærdede åbenhed, som ingen ego-bevidsthed, forfængelighed eller kontrolleret anstrengelse kan slå ihjel.

En varm hilsen skal lyde til alle jer, der følger min blog – på en kold januar-dag.

Kærligst Jonnah

At være forenet

Kender du følelsen: du samles med andre mennesker. I tror på hinanden. I har tillid til at være ærligt sammen. I ved at ingen kræver andet af jer, end det I i forvejen har i jer. I kommer ned på jorden sammen – ind i kroppen sammen. Forsamlingens samlede energi hjælper jer alle sammen på vej. I ler af hinandens tosserier. Og I giver kærlig varme til hinanden, når noget tungt presser på indefra. Sådan er følelsen af at være forenet.

Hvis det, vi laver sammen kan få os mennesker til at føle os forenet, sådan som det er beskrevet i ovenstående – ja, så tror jeg gerne at mange godt vil være med. Du har måske oplevet det, når du er en del af en flok, der hører musik, synger eller danser sammen.

Vi oplever det i overmål, når vi samles om Tao Qigong.

At være forenet i en fem-vinget paraply.

Du ved hvordan samtaler nogen gange kan være helt umulige og trættende. Men lige så snart vi mennesker stiller os op sammen, holder op med at lade hjernen styre vores mund og vores hånd, kommer ind i kroppe, – ja, så kan der ske noget rart i mellem os.

At opleve Tao Qigong kan ske på mange forskellige måder. Der er Tao Qigong tilbud til næsten ethvert behov. Tao Qigongs paraply har 5 vinger:

Basis-vingen:

Du bliver undervist i Basis-øvelser ca. hver fjortende dag en aften i Hobro eller Hadsund, vi findes der om mandagen eller tirsdagen kl. 17 – 18.30. Vi starter d. 28. eller 29. januar. Se Hobro her. – Se Hadsund her. Eller: Du kommer en enkelt Emne-aften, f.eks. til vores Sensitivitets-aften i Hobro  eller Hadsund d. 21. eller 22. januar. Se Hobro her. Se Hadsund her.

Fordybelses-vingen:

Du er bare ikke til at drive ud en hverdagsaften, men vil gerne fordybe dig i Tao Qigong  f.eks. en gang om måneden, eller en gang hver anden måned. Se Tao Medicin Heling og Hjerte Qigong her. Der åbnes op for nye deltagere netop her i foråret.

Workshop-vingen:

Du synes, at det ville være dejligt, at Tao Qigong kom ud til dig, fordi du ikke har lyst til at køre til Hobro eller Hadsund. Se workshop her.

Individuel-vingen:

Du vil meget hellere have et individuelt program, som du kan tage med dig hjem og som passer lige til dig og de udfordringer du står med lige nu i dit liv. Se Individuel Guiding her.

Uddannelses-vingen:

Du har lyst til selv at blive uddannet indenfor Tao Qigong Heling og kan lide at have med det enkelte menneskes udvikling at gøre. Se Guide uddannelsesforløb.

Der er også plads til dig

Mange af jer der er nyhedsblog-læsere, kommer allerede til en eller flere af tilbuddene. Gør du endnu ikke det, er der altid tid og plads til dig.

Det er dejligt, når nye mennesker ønsker at lære om Tao Qigongs fantastiske cirklende bevægelser, og jeg tør love dig, at du vil føle dig i godt selskab.

Hvis du altså kan lide følelsen af at være forenet 🙂

Godt nytår fra Jonnah

I en ny tid

I disse år sker der store ændringer på jordkloden, både på global plan og privat i menneskers liv. Det er, hvad vi kan iagttage på verdensplan og i vore familiestrukturer. Udfordringerne for os mennesker øges i antal – det sker teknologisk og det sker energimæssigt. Der er store forandringer både klimatisk og psykologisk. Vi går ind i en ny tid – hvor det er slut med banaliteter, hvis vi vil livet.

Dette er mit sidste blog-indlæg i 2018. Her ved udgivelsen er der præcist 24 døgn til, at året er gået.

  • Hvordan har 2018 mon påvirket dit liv?
  • Har du måske været udsat for udfordringer, som du begynder at forstå, at du må takle på måder, som du ikke kender i forvejen?
  • Vil du gerne gøre noget ved det?
  • Og ved du, hvad der kan åbne dig for det?

Banaliteter

Ordet banal er af fransk oprindelse – det bruges om noget, som er hverdagsagtigt og kendt på en uoriginal og triviel måde.

Banaliteter er de aktiviteter vi beskæftiger os med, hvor en idé bliver fremstillet fortyndet og forenklet i en sådan grad, at det åndelige indhold og den betydning, som oprindeligt lå i ideen, er gået tabt.

Når vi beskæftiger os med banaliteter, har vi smidt barnet ud med badevandet – som et ordsprog siger. Det vil sige, at vi har misset eller ladet hånt om det væsentlige….. Ikke af ond vilje, men af uopmærksomhed.

Du kender det sikkert. Du har glædet dig til et møde eller til en aktivitet. Når mødet eller aktiviteten er slut, har det da været meget underholdende og behageligt….. men følelsen er der alligevel…

Der manglede noget

Dette noget er ikke let at sætte ord på. Men følelsen er der: Nok havde vi det fint og sjovt sammen, men noget i dig føler sig alligevel på en måde forladt.

Det forladte barn

Der findes stunder i dit liv, hvor du vokser. I disse stunder er det som om, du udvider dig indvendigt. Det er som om du fornemmer, at du hører sammen med andre mennesker og hele universet på en måde, som du – når du skal være helt ærlig – har længtes efter at hænge sammen med noget, helt fra du var barn.

Men hvorfor er du så ofte forladt på dette her punkt? Hvem forlod dig, og hvorfor?

Her kommer det:

Det du er nødt til at forstå er, at du først og fremmest forlod dig selv.

Du lukkede af for dele af dig selv. Du blev bange for ikke at blive modtaget lige dér i det split-sekund, hvor du blev åben. Og du synes at du måtte skærme dig, – for hvis nu, du ikke ville blive modtaget, hvad så????

Det kræver veldefinerede og professionelle redskaber, at arbejde med den subtile åbenhed. Og det må vi. Vi har jo ikke råd til at blive ved med at lege “katten om den varme grød”, gemme os og trække os ustandselig tilbage i den grad, vi har gjort hidtil – i den nye tid.

Mange af os har mødre eller fædre – eller er selv mødre og fædre, – som har brugt megen tid på at forsikre alle om, at verden skam er tryg, god og dejlig – uanset. Og jo mere banalt vi opfører os, jo tryggere bliver verden.

Imens råber et forladt barn måske indeni:

Hvad så med mig?

Hvad med den dybere åndelige betydning med mig?

Mor, far – ser I mig rigtig?

I en ny tid med Moder Natur

Det er ganske sandt, at der skal professionelle redskaber til, for at arbejde med åndelig åbenhed. Der skal bevidstgøres og anvendes nogle metoder, med hvilke vi kan holde linjen, blive på rette spor – og ikke bare en gang til falder tilbage i gamle vaner, som lukker og gør os halvlunkne i en “make-believe-verden”.

Linje-holderen er for mig at se Gamle Morder Natur og hendes professionelle redskaber.

Der findes et billede af Jomfru Maria, hvor hun holder Jesusbarnet, imens hun viser ham, hvordan man træder en slange under fode. Billedet er malet af Caravaggio i 1605 og hænger på Galeria Borghese i Rom. Du kan se billedet ved at klikke Madonna dei Palafrenieri.

For mig at se, er Jomfru Maria her opfyldt af Gamle Moder Naturs vise og professionelle redskaber.

Hvis vi naivt antager, at vi kan undgå “slangerne” i livet (det, der bider) ved at leve banalt, er det min erfaring, at vi tager fejl. Vi er nødt til at praktisere med fremgangsmåder, som underviser os i, hvordan vi ser direkte på slangerne og lærer at omgås dem. Vi må med andre ord forstå slangerne natur og lære, hvordan vi kan styre denne natur ind i noget hensigtsmæssigt.

Slanger er kun onde, hvis du ikke ved, hvordan de skal omgås.

Slange har en kraft, som du kan lære at udnytte, for at gøre plads til det allerbedste i dig selv.

Gamle Moder Natur og vor forenings undervisning

At være sammen med Gamle Moder Natur og at lære af hende kræver dit nærvær.

Foreningen Tao Qigong Himmerland tilbyder dig at lære det indledende omkring dette nærvær. Du kan læse om og tilmelde dig foreningens undervisning for forårets sæson ved et klik her under:

Emne-aften Hobro d. 21. jan. kl. 17 (enkeltaften)

Emne-aften Hadsund d. 22. jan. kl. 17 (enkeltaften)

Basis-træning Hobro d. 28. jan. kl. 17 (hver mandag indtil maj)

Basis-træning Hadsund d. 29. jan kl. 17 (hver tirsdag indtil maj)

Tilbage er blot for mit vedkommende at ønske dig en nærværende jul. Og det vil jeg gøre med de første linjer fra den originale udgave af en kendt julesalme:

Silent night, holy night,

All is calm, all is bright

´Rround yon virgin Mother and Child,

Holy infant so tender and mild……….