En god tid at leve i

Der flyver rigeligt med bemærkninger rundt i luften i den tid, vi lever i. Pandemi, restriktioner, aflivning, nedlukning, afvikling, nedsmeltning, opvarmning, flygtningekvoter, terrortrudsler ect, ect. Det synes som om hele menneskeheden – uden undtagelse – befinder sig i en mørk og sumpet dal. Og denne dal kan vi så vælge, om vi vil forstærke ved at have ondt af os selv og ty til gamle overspringshandlinger, eller om vi vil se dalen i øjnene og tage del i de splinternye handlinger, som er nødvendige for livet og opdriften. Hvis du spørger mig, synes jeg, at tiden vi lever i, er en god tid at leve i. Og jeg synes, at 2020 har været et godt år .

2020 – Begyndelsen på en ny tid, er en god tid at leve i

Tiden, hvor nye ting skal se dagens lys, fordi vi ikke længere kan bruge de gamle levemåder, begynder altid med en tid til afvikling.

Hele menneskelivet er én lang perlerække af overgange. Og i disse overgange lever vi først med liv der skal afvikles, og dernæst med nyt liv som skal begribes. Tænk blot på fosterets overgang fra livmoderen til baby-liv i verden. Eller på barnets overgang fra voksen-afhængighed til at blive et selvstændigt og seksuelt væsen. Eller på den voksnes overgang fra at være verdens erobrer til at blive omsorgsfuld forældre. Eller den ældres overgang fra at have prøvet det hele til at blive en vis kvinde eller mand.

Set i det perspektiv synes jeg kun man kan sige, at 2020 har været et fint, smukt og lærerigt afviklings-år.

Jeg selv har oplevet 2020´s afviklingskraft som et nødvendigt gode. Der er flere ting, jeg har taget afsked med – både i årene op til 2020 og i selve 2020. Det har føltes godt, og det har ikke rystet mig med rædsel.

En af de vigtige ting, jeg har taget en smuk afsked med er ´anstrengelsen for at blive synlig´. En anden vigtig ting, jeg har taget en fin afsked med er ´tvivlen på det indres kraft´. Jeg nævner disse to ting, fordi jeg oplever, at mange andre mennesker slos med netop sådanne udfordringer. Og disse udfordringer vil jeg give et par ord med på vejen i nedenstående.

Anstrengelsen for at blive synlig

Dit ego bilder dig sikkert ind, at jo mere du anstrenger dig, jo bedre vil du blive synlig. Dit ego siger til dig, at du må gøre noget ekseptionelt for at nå mennesker. Lad mig indskyde her, at mennesker kan være hvem som helst i dit netværk: venner, arbejdskollegaer, elever, overordnede, børn, forældre, samlever. Egoet hvisker dig i øret, at du virkelig må gøre dig umage med mennesker (inklusiv dig selv!!). Du kan blive helt opslugt af at være ekseptionel.

Jeg oplever, at netop det ekseptionelle har været ´religion for folket´i den forgangne tid, der nu er ved at være under afvikling.

Det ekseptionelle har en bagside, alt efter hvem du lader definere, hvad det vil sige at leve ekseptionelt. Lad os se lidt på ordet. Ordet er af fransk oprindelse og kommer af latin ´exceptio´ – undtagelse. Der er altså tale om undtagelsen, som ikke følger det normale eller det vante; der er tale om noget helt usædvanligt.

Vi er hver især unikke, og på vejen til at finde denne unikhed, kan vi forfalde til at tænke, at vi må skille os ud og være anderledes, forandre os. Vi vil ikke leve i den sump, som de andre lever i. Vi vil være helt specielle, drive det vidt og være æblet, der falder langt, langt væk fra stammen!

Den gren du sidder på

Det er jo en farlig kurs at ville skille dig af med dit ophav, – at fjerne dig fra det, du er kommet af. Du saver jo så-at-sige den gren af, som du selv sidder på.

Mine erfaringer siger, at du aldrig kan skille dig af med det, du kommer fra – dine slægtninge på jorden på den ene side og dine medfødte åndelige drivkrafter på den anden side. Men du kan tage din unikke vej i forhold til det, du kommer fra. Det er dér, arbejdet ligger.

At gå din unikke vej i det, du har fået med dig, sker uden anstrengelse. Når du holder op med at anstrenge dig og gøre dig umage, vil der dukke en anden stemme op – inde fra hjertet. Og den stemme kan du følge, uden at komme til at lægge under for noget, som vil gøre dig ondt.

Tvivlen på det indres kraft

Det er også dit eget ego, der sætter gang i tvivlen på din indre kraft. Egoet vil overbevise dig om, at du ikke har kraften til at se ubehageligheder i øjnene og at forvandle deres dynamik til noget konstruktivt. Egoets konklusion bliver, at du må se at komme væk fra ubehaget og gøre det, der først og fremmest føles som behageligt, for dig selv og for andre mennesker.

Velbehag har været det forkromede ord og selve målet indenfor adskillelige fitness-, welness-, mentor- og mindfulness-programmer i de forgangne år. Mantraet har været at slippe verdens ubehageligheder (den indre og den ydre verdens ubehageligheder) og at søge ind i velbehagelighed.

Men så længe du skiller de to verdener ad, – den behagelige og den ubehagelige verden, – vil der været et sår, der aldrig er helet.

Inden i os alle sammen findes der er kraft, som kan tage livtag med alle slags ubehageligheder. Det er en stor kraft, som det er på høje tid, at vi sætter vores lid til. For et sår, der ikke er blevet lægt, vil vokse og bliver til et helt krater. Som den sygeplejer, du inderst inde er, må du give dig i kast med at fjerne pudset, give antibiotika og lægge rene forbindinger på.

Hvis du siger ja til din indre kraft til at være hos patienten i helingsprocessen, vil du opleve en selvrespekt vokse indefra, som ingen mennesker kan tage fra dig – uanset hvor du havner.

En god tid at leve i

Jeg vil slutte 2020 med at fejre en ny tids komme og manifestation. En tid hvor vi tør være mennesker, der ikke er slaver af vores ego. En tid hvor vi tør være mennesker, der går i livets skole for at lære noget om ikke at anstrenge os for begærets tilfredsstillelse og den indre krafts stiltielse.

Kærlig hilsen Jonnah

Farven hvid

Kender du det? Et flimmer af indtryk, stimuli, stemninger, farver. Og du bliver mæt – overmæt. Verden bliver et smertefuldt bombardement, en intens konsumring, en halsen for at nå at følge med. Og så glemmer du at trække vejret. Men – behøver verden at blive sådan? I det følgende vil jeg fabulere lidt over, hvordan du kommer tilbage til enkelthed – med farven hvid.

Farverne og dig

Måske har du en yndlingsfarve. Yndlingsfarver kan skifte i forskellige livsperioder. Gul kan have været din foretrukne farve i lang tid, og pludselig vil du ikke have mere gult – nu går du hele tiden efter blå. Det kan også være, du er til mange farver på en gang det meste af din tid. Og er du nogen sinde standset op og virkelig gået ind i den enkelte farves væsen?

At meditere på farve og opdage, hvordan en farve svarer på og refererer til dine indre dialoger og problemer, er en fin ting. Når vi gør det i Qigong, lægger jeg altid meget vægt på, at du finder din egen oplevelse med farven. Farver har arketypiske referancer, men du må samtidig selv finde dit indre svar på, hvordan denne referance arbejder med dig og dit liv.

Røde nuancer har en svingningsfrekvens. Blå nuancer har en anden svingningsfrekvens. Så når din krop tiltrækkes af en bestemt farve, vælger den også efter, om noget skal gå langsomt eller hurtigt. Og faktisk kan krop og hjerne være dimentralt uenige om farvevalg. Når du helbreder, lytter du til kroppen. Kroppen er den del af dig, som ved mest om helbredelse 🙂

Som altid når noget har været igang over et stykke tid, kommer der også en mæthedsgrænse. Du har fået så fine helbredelser med dig ved at meditere og bevæge dig med din farve. Men nu kommer der et tidspunkt, hvor mere farve bare stresser. Og nu hjælper det ikke længere at finde nogen ny farve.

Det kan der imod være, der opstår en trang til at fortynde, forenkle, lade blegne.

Det er blevet for meget.

Når farven hvid bliver en nødvendighed

Efter enhver helbredelse, må der gives plads til en naturlig 0-stilling. Efter enhver god Odysse, skal helten hjem og hvile. Men der er langt mere i denne pause, end 0-stilling, hvile, udtømning.

For ikke at vende tilbage til gamle stimulanser, som bestemt har gjort deres gode arbejde, men som nu ikke længere tilføjer væsentlige ting, (men bare fylder op og spilder din tid, hvis du igen lader dem sive ind), må du se dit indre rum efter i sømmene.

Et indre rum uden eftersyn vil være tilgængeligt for det allerede gennemprøvede, – på akkurat samme måde, som vaner med at spille gamle sjælere på grammofonen, som hører fortiden til. Det pisker dine sanser op, men der er intet nyt og opklarende under solen 🙂

Men efterser du dit indre rum, vil du kunne kultivere en helsebringende modgift til gamle tilsnigelser. Og denne modgift handler om at rejse ind i uskyld, det rene – det hvide.

Ind i farven hvid

Uskyldens hvide farve.

Uskyld er et glemt ord. Det er et ord, som vi synes at have forladt.

Måske tror vi ikke, at vi kan vende tilbage til uskyld. Men det kan vi !

Det handler her ikke om den slags uskyldighed, som har at gøre med ingen indsigt at have. Sand uskyld opstår netop ud fra en forståelse af og indlevelse i, at alle – inklusive én selv – kan fejle, misforstå, ramme ved siden af, forvolde smerte og forurene. Og sand uskyld opstår, når vi ser disse smertetilstande i øjnene og lærer at forvandle dem, – gøre dem godt igen.

I denne tilstand af at gøre godt igen, hvad der blev misforstået, kommer du ind i uskyld. Du begynder at opleve farven hvids vibration og frekvens – du kommer ind i farven hvid.

Kærlig hilsen og god sommersolhverv

Jonnah

Historien om en chimidunchik

Jeg elsker en god historie. For mig er en god historie én, som jeg tænker over bagefter, og som har en pirrende pointe, som rammer mig. Det er en historie, som får mig til at undre mig over, hvorfor jeg er personligt påvirket af den. En af disse historier, som jeg engang stiftede bekendstskab med på en sommerferie til Italien, er jødisk. Og det er historien om en chimidunchik.

Historien om en chimidunchik

Toget slingrer sig afsted ned gennem Europa. Toget er overfyldt og det er sidst på sommeren og hedebølge. I en af de tætpakkede kupeer sidder en mand, som bliver mere og mere opbragt over, at sidemanden ikke af sig selv ser det nødvendige og høflige i at flytte sin taske væk fra sædet, så alle kan få lidt mere luft imellem sig.

Bagage, kuffert eller taske hedder på jødisk `chimidunchik`.

Den opbragte mand beder til sidst venligt sidemanden om at flytte sin `chimidunchik`. Men sidemanden ignorerer hans henvendelse fuldstændig, som om han ikke har hørt den, eller er han mon ligeglad?

Hændelsen gentager sig et par gange. Men der er stadig ingen respeons fra sidemanden, der blot lader chimidunchikken stå.

Sent på eftermiddagen har den opbragte mand fået nok. Han tager resulut fat i chimidunchikken og kyler den ud af det åbne vindue i kupeen. Så vender han sig udfordrende om til sidemanden og spørger: “Nå, hvad vil De nu gøre?”

Hertil åbner sidemanden endelig munden og bemærker roligt: “Ingenting – det var ikke min chimidunchik”. 

Vores bagage – vores chimidunchik

Nu plejer vi jo for det meste at være meget opmærksomme på vores fysiske/materielle bagage, når vi rejser. En sådan materiel chimidunchik indeholder jo skattede og private ting, måske ligefrem værdigenstande og vigtige sager, som vi får brug for på vores rejse eller efter rejsen.

Men når det drejer sig om vores psykiske bagage, er det ikke så sjældent, at vi direkte forsøger at glemme, at vi har bagagen med. Og tilmed kan vi finde på at efterlade vores psykiske bagage de mest underlige og utilsigtede steder. Vi tager ikke ansvar for den.

Vi efterlader den gerne hos mennesker, der indvilliger i at have ondt af os. Vi behøver måske ikke engang at nævne sådan en psykisk chimidunchik højlydt. Det kan være den bare pludselig står der ved siden af os på sædet, når vi spiser middag sammen med nogen, eller når vi arbejder sammen eller er på tur sammen. Og dem, vi er sammen med, synes pludeselig, det er forfærdelig synd for os, og viser os en masse hensyn, uden at nogen har sagt noget. I mellem linjerne ligger: “Jo-da, du har vist haft det hårdt i livet og er følsom, – og så behøver vi kke at sige mere om det”.

Lettet ånder vi op: “Pu-ha, så behøver jeg ikke at tage min chimidunchik med hjem i aften. Jeg kan bare lade den stå her”.

Og sådan efterlades mange psykiske chimidunchikker………. i alt for lettilgængelige togkupeer. 🙂

Nogle i selskabet ænser tilsyneladende ikke den efterladte chimidunchik, mens andre bliver mere påvirket, besværet og føler den plads, som den efterladte chimidunchik tager. Uanset følsomhed overfor efterladt bagage eller ej – så forurener psyksike chimidunchikker sine omgivelser!

De kan endda arves fra slægtsled til slægtsled.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er chimidunchik-e1590672500870.jpg

Ansvaret for din egen chimidunchik

Oplever du nogensinde i dine forhold, at nogen glemmer at tage fat i deres egen bagage og dermed uansvarligt overlader den til omgivelserne?

Og er det så dig, der forsøger at ignorere bagagen – tage falsk hensyn, glatte ud og hjælpe til med at glemme? Lader du den mon stå og fylde, indtil en anden måske endelig siger noget om, at der står noget her, som ikke er deres – og som fylder for meget?

Og hvad gør du mon med din egen bagage – din egen chimidunchik?

Bagage kan være tung, ja-vist. Men vi kan alle sammen bede om hjælp til at lære at tage ansvar for det, der er vores.

Første skridt er, at sige tingene højt, sådan som de er for os – uden stolthed. Det som er tungt, skal have et sprog og et udtryk, som vi kan tage ejerskab for. Og det sprog er hjertets sprog.

Mennesker der har oplevet krig og vold kan have svært ved at finde nogen at fortælle om bagage til – fra hjertet.

Men hvorfor er vi her som mennesker?

Vi kan altid øve os i at lytte og selv fortælle ærligt, hvad vi har oplevet.

Kærlig hilsen og god pinse til alle derude

Jonnah

At skifte ham

En af de vigtige oplevelser i mit liv, var i forbindelse med et længerevarende forløb for år tilbage. Det var et indre forløb, hvor jeg igennem meditativ bevægelse og bevidsthed omkring min egen livshistorie foretog et radikalt retningsskifte. Det jeg oplevede kan bedst beskrives med at skifte ham.

Hvad vil det sige at skifte ham

Flere forskellige dyrearter kaster en del af deres krop af sig på bestemte tidspunkter af året, eller på bestemte tidspunkter i deres livscyklus. Hamskifte kan omfatte huden og underhuden (epidermis), som hos krybdyr. Hamskiften kan også omfatte hår, pels eller uld, som hos pattedyr. Eller hamskifte kan omfatte vinger og fjer, som hos insekter og fugle.

Hamskifte er et tegn på, at man er vokset fra sin gamle form eller størrelse. Derfor er der behov for at aflægge sig den, og lade en ny form eller størrelse se dagens lys.

At skifte ham er i psykologisk forstand det sammen som at krænge sit “gamle jeg” af.

Hamskifte bruges ofte i eventyrer, som hjælpemiddel til helten. Når heltens evner ikke slår til, kan han eller hun forvandle sig til en anden skikkelse og dermed opnå de savnede evner og redde livet.

Død hud

Død hud kan ikke føle. Døde øjne kan ikke se. Døde ører kan ikke høre. En død tankegang er kvælende. En død måde at opleve tingene på er knusende.

Du kender det sikkert godt. Du bliver ved med at forholde dig til bestemte situationer/hændelser på den samme måde – igen og igen og igen. Flere forskellige hændelser kan udløse dit gamle jeg´s/din gamle ham´s velkendte og uhensigtsmæssige reaktioner:

Det kan være du oplever at blive ladt i stikken af et menneske, og det er så utilgiveligt for dig, at du ikke kan give slip på skuffelsen og bebrejdelsen.

Det kan være du inderligt ønsker at kunne tale ærligt om ting, men du tager dig selv i gang på gang at være forfærdelig uærlig.

Det kan være du må opgive et elsket arbejde, men du prøver ihærdigt at fylde mere på, for at beholde det. Men alt hvad du finder på er bare skuffende gentagelser, der ikke føre noget hensigtmæssigt med sig.

Det kan være sygdom, som gør dig ukampdygtig. Du bliver lagt helt ned, og har svært ved at acceptere det. Du tænker kun på at komme ud af den sårbare situation, så hurtigt som muligt, og har ikke tid til at kigge på, hvordan du bedst mulig virkelig kan komme dig.

Det kan være en samfunds-krise, der truer dig….. en corona-krise. Som du kun forgæves forsøger at forholde dig roligt til.

Men det der sker, sker.

Og et skift i oplevelser og tankegange ER nødvendigt og meget ønskeligt.

Tilknytningen til det evige

Har du mon tænkt på, hvad “det evige” betyder for dig?

Hvad er det evige for noget?

Ja, det er noget, der aldrig forgår. Men hvad er det for dig? Er det særlige modne kvinder, som minder dig om kærlighedsforholdet til din afdøde mormor? Er det gensynet med et legetøj, du legede med, da du var 5 år? Er det vildt græs, ligesom det der var i den eng, som din far engang ejede?

Det evige er oplevelser, der i forskellige former sender kærlighed imod dig igen og igen og igen. Det er oplevelser, hvor du var og er i stand til …….. at tage imod!!

Hvis vi mister tilknytningen til det evige, mister vi tilknytningen til os selv. For vi hænger sammen med det, vi åbner os for, når der bliver sendt kærlighed imod os.

At skifte ham – at bevæge sig ind i det evige

Forhåbentlig opdager du, ligesom jeg dengang, hvor jeg tog et radikalt retningsskifte, at du er…… ligesom gået død i det. At du må gøre noget for at skifte det døde ud med noget levende. Foretage dit hamskifte.

I det nordlige Borneo siger den oprindelige folkestamme, at Gud, efter at have skabt verden, udbrød:

Den der er i stand til at kaste sin ham, skal ikke dø.

Samme tankegang gennemsyrer Neigong. Og selv om du ikke kender til Neigong Traditionen indenfor Qigong, så kan nedenstående beskrivelsen måske inspirere dig til at stifte bekendtssskab med Traditionen.

Stå i “song” og mediter lidt med hænderne lagt over hinanden på bugcenteret og kom i kontakt med dets keative styrke. Træk det så op til dit hjerte. Synk lidt efter lidt længere og længere ned i “song”. Form hænderne som et slangehovede og lad “slangen” hvile i sin udgangsstilling. Og gå så ind i “slangens” bevægelser. Lær bevægelsens forskellige facetter og smelt meditativt sammen med de karakteristika, der ligger i koreografien.

“Song” er en speciel form for ´afspænding´som praktiseres i Neigong.

“Slangen” er en bevægelsesform i Neigong, hvormed du på elegant vis kan arbejde med at skifte ham – aflægge dig død hud – og komme ind i det mere evige i dig selv. Det var en af de vigtige bevægelser jeg lærte at praktiserede, da jeg skulle skifte ham for år tilbage.

I Basis-træning indenfor Neigong arbejder vi for øjeblikket med “slangen”. Det foregår tirsdag/onsdag aftener eller torsdag formiddage.

Kærlig hilsen Jonnah

I begyndelsen er bevægelsen

Et menneske er ingenting uden bevægelse. Det første som sker, når vi bliver skabt som levende væsner på jorden, er bevægelse. Uden rytme, svingning, position – intet manifesteret liv. I begyndelsen er bevægelsen.

Krisehåndtering – tanker, følelser og krop

I denne uge af corona-krisen melder sundhedsstyrelsen ud, at danskerne har forstået de fysiske aspekter ved krisen; at holde god hygiejne og afstand. Men at der nu fremover må fokuseres mere på danskernes mentale og emotionelle sundhed. Hvordan vi psykisk håndterer det store arbejdspres i sundhedssektoren og isolationen fra vores netværk. Og i den anledning fremlægger sundhedsstyrelsen derfor nogle mentalhygiejniske krise-retningslinjer.

På det psykologiske og spirituelle område har vi i Danmark en lang tradition for at tilbyde mennesker krisehjælp. Krisehjælp der fokuserer på, hvordan vi bevidsthedsmæssigt og følelsesmæssigt klarer svære ting, som vi bliver udsat for. Mange af de traditionelle psykologiske og spirituelle tilbud ser også på kroppen. Det, som bliver flyttet og helbredt på tanke- og følelsesplan, afrundes ofte med en form for fysisk behandling eller berøring.

Kroppens bevægemønstre og stjernekroppen

Jeg har altid interesseret mig for krisehåndtering og helbredelse både på det almindelige psykologiske plan og ikke mindst på det dybere spirituelle plan. Og på min rejse igennem mindfulness-/meditationsforløb, samtaleterapier, healingssceancer, massagebehandlinger og readinger/clairvoyancesceancer må jeg tilstå, at jeg har erfaret, at der mangler noget væsentligt.

Det jeg gentagende har erfaret igennem snart 30 år – i min egen krop og hos andre mennesker – er at kroppen og sindet altid vender tilbage til gamle livshæmmende vaner, med mindre krop og sind samarbejder igennem selvudførte bevægemønstre. Og der er ikke tale om hvilke som helst bevægemønstre. Det drejer sig om særlige bevægemønstre, som støtter energikroppen – støtter de processer som foregår i samspillet mellem f.eks. nerveplexus, energiporte og aura.

I begyndelsen er bevægelsen – en universel tilrettelagt bevægelse, som spejler menneskets oprindelse – både fysisk og spirituelt!

Jeg vil i resten af dette blog-indlæg kalde denne energikrop for stjernekroppen. At bruge stjernekroppen som begreb og billede kan minde os om, at de energier der støtter vores fysiske krop er som stjerner, der synger sammen og danner et stjerne-net, et stjernebillede. Og dette stjernebillede holder vores fysiske krop sund og samlet – hvis vi forstår at opvække og bevæge det!!

Det er min erfaring, at når du helbreder, så sker det i og med, at det enkelte menneske foretager egne-bevægelser, som cerimonelt og koreografisk støtter stjernekroppen.

Åndedræt og knogler – bevægelse og bevidsthed

Åndedrættet

I Neigong- traditionen indenfor Qigong har åndedrættet en unik særstatus. Åndedrættet ilter kroppen. Men åndedrættet hænger også nøje sammen med, hvordan du på et psykologisk plan tager livet og dig selv ind, samt skiller dig af med det, du ikke længre skal bruge.

Dette åndedræt påvirker din måde at bevæge dig på i livet. Ligesom din måde at bevæge dig på i livet påvirker åndedrættet.

I Qigong-værkstedet ser vi symptomerne på en svag åndedrætskapacitet. Vi ser en brystkasse der falder sammen og som udviser lav vitatiltet. Og vi ser arme og fingre uden kraft og fylde. Vi ser en favn, der har svært ved at favne livet, som det er.

Når vi får trænet krop og sind til at gå ind i stjernekroppens bevægelser igen, ser vi en brystkassen, der fungerer som en blød og rund hule for hjertet. Vi ser arme, der er udholdende og stærke, og vi ser hænder, der er åbne og vitale. Bevidsthesmæssigt opnås rummelighed og accept.

Knoglerne

Ligeledes har konglestrukturen en unik særstatus i Neigong-traditionen indenfor Qigong. Knoglerne i kroppen, ikke mindst rygraden, er station for utallige energiporte og nerveporte. Disse porte i tilknytning til knoglerne sørger for at leddene er fleksible. Men de sørger også for, at vital energi maximerer neuronernes og dermed kroppens ydeevne. Og på psykologisk plan sørger knogleportene for, at vi reagerer instinktivt klogt i pressede situationer.

Knogleportene påvirker din måde at bevæge dig på i livet. Ligesom måden at bevæge dig på i livet påvirker knoglepotene.

I Qigong-værkstedet ser vi symptomerne på svage knogleporte. Vi ser en ludende eller overspændt kropsholdning. Det er som et træ med en træt og slidt stamme, utilstrækkelige rødder og en vissen krone. Vi ser smerter, der vender tilbage igen og igen og igen. Vi ser sammentrækning eller slaphed. Og vi ser for hurtige eller for viljesløse bevægelser – og beslutninger!! Vi ser et menneske på en vej, hvor det er svært at holde en væsentlig retning.

Når vi får trænet krop og sind til at gå ind i stjernekroppens bevægelser igen, ser vi en rygsøjle der nu står af sig selv – også i siddende stilling !! Vi ser en knoglestruktur, der synger af liv. Vi ser styrken til at at bære, fortage vægtskifte og valg. Vi ser en knoglestruktur, der kan balancere hele kroppen og hele livet – i forskellige stillinger og situationer. Bevidsthedsmæssigt opnås pondus og erfaringsbaseret intelligens.

Gustav Doré – Det tabte paradis

I begyndelsen er bevægelsen

Hvorfor glemmer/overser vi at bevæge os cerimonelt og koreografisk i overensstemmelse med stjernekroppen? Det har virkelig været en gåde for mig, siden jeg var barn. Dengang stillede jeg for første gang spørgsmålet: hvad får min krop til at bevæge sig, så den bliver glad, udholdende og syngende?

Og det var ofte med øjnene vendt mod stjernehimlen, jeg stillede det spørgsmål. Enten siddende i mit yndlingstræ eller liggende i min seng ved sovetid.

Kærlig hilsen Jonnah

Tempelsøvn

I Kina findes et skriftsprog, som kun er kendt og brugt af kvinder. Dette kvindelige skriftsprog er bemærkelsesværdigt. Et eksempel: I almindelig sprogbrug vil man bruge et ord som inkubation om noget, der drejer sig om tiden for et sygdomsudbrud. I det kvindelige skriftsprog i Kina skifter man ordet inkubation ud med ordet tempelsøvn, og man bruger det meget bredere.

Inkubationtid – sygdom eller helbredelse

I disse coronavirus-tider tales der om inkubationstid – hvor længe det tager fra at corona-smittestoffet er kommet ind i kroppen til at sygdommen ses i udbrud.

Og slår du op i den almindelige ordbog, beskrives begrebet inkubation entydigt som noget, der har med sygdom at gøre.

Men går du tilbage i historien blev begrebet inkubation brugt i sammenhæng med andre processer end sygdom. Inkubation er f.eks. blevet brug i forbindelse med helbredelse eller udrugning.

Inkubation synes i sin grundform slet og ret at beskrive den tid der går, fra at der tilføjes noget, og til at det tilføjede gør sin virkning. Ordet inkubation kommer fra latin ´incubatio´, og betyder at hvile sig et sted.

Begrebet tempelsøvn

I det oprindelige kinesiske kvinde-skriftsprog, som kaldes Nu Shu (“kvinders skrift”), møder vi begrebet tempelsøvn. Og her bruges det, når noget er undervejs og tager en bestemt tid, før der kommer et resultat. Altså; det dækker den brede forståelse af inkubation.

Også i andre dele af verden, hvor man ser på virkninger af, at noget får lov til at være undervejs, bruges begrebet tempelsøvn. Tempelsøvn beskrives som de syges søvn en hellig nat i et helligt rum. Når de syge således sover dér, vil Den Hellige Moder/Maria/ Quanyin komme til dem i drømme, og åbenbare hvad der skal gøres for, at helbredelsen indtræffer.

Xi Wangmu – Den hellige taoistisk moder til alle tider.

Lidt om skriftsproget Nu Shu

Nu shu er et skriftsprog, der er tusind år gammelt, og det udvikledes og anvendtes af kvinder, fordi mændene ikke tillod dem at lære at læse og skrive. Kvinder har gennem tiden lært sproget af deres mødre og bedstemødre.

I sin form er Nu Shu småt og simpelt. Det er let at tyde for det trænede øje, men bogstaveligt talt ubetydeligt for dem, der ikke ved, hvad de skal se efter. Nu Shu blev tegnet mellem de lodrette linjer i traditionel kinesisk skrift, eller syet på lommetørklæder, vifter og servietter og sendt som beskedne gaver.

I dag er Nu Shu stadig et levende sprog i enkelte kvindekredse i Kina. Men Nu Shu blev først offentlig kendt i 1950 i Hunan provinsens bjerge. I 1982 blev sproget samlet og oversat for første gang.

Tempelsøvn og Laotze

Når Nu Shu oversætter Laotze´s visdom fra Tao The Ching, sker der noget interessant. Det kan vi f.eks. se i oversættelse af vers 60. I den traditionelle oversættelse af vers 60 fremhæves og hyldes fremgangsmåder, hvormed man lykkes med at lede et stort land. I Nu Shu, giver man vers 60 overskriften ´Tempelsøvn´, og man beskriver en tid, hvor der opstår noget særligt, for at man overhovedet kan blive en god leder.

Tempelsøvn

En vis kvinde ved, at for at souffléen skal blive god, må hun ikke åbne ovnen for tidligt eller ryste skålen unødigt.

Giv dig tid og plads til at udvikle dine potentialer helt. I takt med at din kraft vokser, vil du være mindre modtagelig for det onde. Du har lært at gå uden om det.

Hvis du ikke vil være offer, ophører undertrykkelsen.

I Nu Shu-oversættelsen af vers 60, fremhæves en bestemt gevinst, ved at at give alt det væsentlige plads og tid: Man vokser fra. Man falder ikke længere for – eller forfalder til – det onde.

God vind til alle jer derude, som skal tage ansvar for at være myndige og kloge smittebærere.

Kærlig hilsen Jonnah

Du passerer tågen.

Tåge er ikke rar at køre i bil i. Tåge indskrænker og lægger et uigennemtrængelig slør hen over alt. Der er ofte tåge i gamle engelske krimier, – og så hører du et slag med et tungt redskab og tænker på, hvor forbryderen mon befinder sig! Tåge skjuler gerninger og ugerninger. Tåge kan gøre dig både frustreret og lammet. Den kan få dig til febrilskt at fare rundt efter imagniære faste punkter, – eller den kan få dig så dybt ned i lænestolen, at du sidder tungt og stirrer dumt på ingenting. Og det kan vare en rum tid, inden du passerer tågen.

Den indre tåge

Du kan få en meterologisk forklaring på det ydre fænomen; tågen. Men den indre tåge, som vi mennesker ofte befinder os i, kan være svær at få hold på. Den indre tåge skaber følelser af opgivenhed og offerfølelse eller det modsatte indædt rasen og langen ud. Indre tåge opstår, når du har svært ved at gennemskue, hvor du er landet i livet, og kredser forgæves omkring, hvad det egentlig er, du er så utilfreds med. Eller også ved du godt, hvad du er utilfreds med, men synes ikke at du må være det. Det er ikke “pænt” at være så sur og rasende. Og så kan det hele også være ligemeget…..

Men dybest set er det aldrig lige meget. Og som altid i Qigong praksis vender vi tingene om. Det vi ikke bryder os om, tager vi imod med interesse, accept og indlevelse.

Der er aldrig nogen følelse, der er forkert eller upassende. Det handler ikke om at “komme af med”, men om at “gå i udveksling med og opleve den bagvedliggende ressource i”.

Haiku og tåge

Et gammelt Haiku-digt lyder:

Du ror udad

passerer tågen

endeløst hav

Vil du passere tågen, må du først og fremmest ud at ro. Du må bevæge dig i tågens retning og du må bevæge dig igennem den. Og det kan du ikke gøre med fast grund under fødderne, du må ud i båden på vandet, hvor det gynger under dig. Her mærker du din egen usikkerhed. Og det er en god usikkerhed, hvor du mærker, at du bliver mere levende. Du trækker vejret dybere her ude, og du mærker dit eget indre væsen træde frem. Man kan nemlig ikke balancere i en båd, med mindre man trækker vejret dybt, – og mærker sig selv.

Du ved, at du kommer til at være her en tid i tågen. Og du mærker, at der er grænser for, hvor meget du kan rumstere rundt, hvis du ikke vil kæntre. Og du mærker hvilke kræfter der dukker op i dig, som hjælper dig til at være i tågen, så længe det varer.

Og så – præcis når du er holdt helt op med at finde på yderligere anstrengelser eller overspringshandlinger – er det ovre. Tågen letter.

De muligheder som var så indskrænkede, da du var i tågen, åbner sig nu. Du ser din egne frihed. En frihed inde i dig åbner sig som et endeløst hav. Det er en frihed, som ingen kan tage fra dig. Og du indser, at alt i dit liv afhænger af, hvordan du anskuer tingene – hvad du lader dig begrænse af, og hvad du ikke lader dig begrænse af.

Du passerer tågen

Det du opdager ved at passere tågen, har du altid haft i dig. Mennesker har passeret tåger igennem alle generationer på jordkloden. At passere tåger sidder dybt i din hjerne som en urhukommelse, der aldrig kan slettes.

Men du må genfinde din evne til at passere tåger. Pudse evnen af og antage den påny. Det er som at have lært en færdighed som barn, for derefter aldrig siden at have brugt den, og så blive bedt om at tage den frem igen.

At passere tåger er også at komme igennem vreden, vreden over ikke at kunne finde sine egne kræfter. Eller det er vreden, man projicerer ud på andre, – som også er vreden over ikke at kunne finde sine egne kræfter.

Kærlig hilsen Jonnah

Åndedræt og Shengong

Åndedrættet er en fantastisk underviser. Åndedrættet viser os, hvordan vi åbner op og tager ind og giver slip. Når vi mangler mod til at leve livet, som det er, fungerer åndedrættet som den indre lærer i os, som viser vejen til igen at (be)gribe livet. Åndedræt og Shengong supplerer hinanden sublimt – åndedræt og åndelig vejledning i at være i live.

Shengong og dine frygt-reflekser

Du frygter den næste måneds regninger. Du frygter det næste møde med et familiemedlem, som du har såret. Du frygter at skulle stå frem og sige din ærlige mening på arbejdspladsen. Du frygter, at du ikke kan slå til overfor et sygdomstilfælde hos en nærtstående. Frygt kan have mange ansigter, men frygtens reflekser har én ting tilfælles. Reflekserne standser det indre flow af inspiration, mod, pondus, levedygtighed. Eller sagt på en anden måde: reflekserne standser evnen til at praktisere med en stærk ånd. I taoistisk medicin hedder ´evnen til praktisere med en stærk ånd´ Shengong.

Når din frygt standser din evne til at praktisere åndeligt, begynder du at tro på alle ulykkerne. Det vil aldrig lykkes dig at komme ovenpå økonomisk. Ingen i din familie vil lytte til dig. Der er andre der dikterer, hvad du har at skulle have sagt på din arbejdsplads. Din nærtståendes sygdom vil smitte af på dig og underminere dine kræfter.

At bryde frygt-reflekserne

Det er så her du stiller op til Qigong-praksis.

Stå op i træstand. Genkald dig en situation, der gjorde dig urolig eller bange. Hvad var det helt præcist, der fik dig til at føle dig utryg? Da du knugede og lukkede for den indre strøm, hvad klamrede du dig da til i dine tanker?

Træk det knugende og utrykke ud foran dig. Og her på sikre afstand af det, og hvor det ikke kan gøre dig noget: berør det!

Derefter giver du slip på det knugende og utrykke. Sig til dig selv, at det ikke kan hjælpe dig. Giv slip på frygtens tanker og se dem forsvinde ud i det blå og blive til ingenting.

Gå ind i bevægelsen: flyvende hænder. Træk op langs kroppen og slip så hænderne ud foran dig i nedadgående retning. Gå ind i langeliv åndedræt og bliv ved med at se frygten foran dig på sikker afstand og give slip på den, indtil den forsvinder helt.

Kom igen til træstand og mærk at du står godt i træstand. Træk vejret, mærk dit langeliv åndedræts styrke. Mærk nu klart og tydeligt, hvad der stiger op i dig, nu da du ikke længere har din gamle utryghed og knugen.

Træk vejret i langeliv åndedræt. Det du mærker stige op i dig er Gud. Bøj dig og tag imod.

NB: I Basis Qigong træner vi træstand, langeliv åndedræt, meditativ iagttagen og bevægelsen: flyvende hænder – og bruger øvelserne som basis for mange forskellige ting.

Åndedræt og Shengong

Som du måske forstår, er det vigtigt, at du aldrig forsømmer dit åndedræt. Mange gange er vores åndedræt overfladisk, urytmisk, tilbageholdt, hastigt, febrilsk. Vær glad for dit åndedræt. Påskøn det og husk at uddybe det, – tillad det at komme ind i et rytmisk flow, lad det slippe fri og inviter det ind i en langsom og dvælende væren.

Et dybt åndedræt vil bremse frygten og gøre dig i stand til at tage en god retning. En retning hvor din indre pondus bliver klar og skarp, modig og glad. En retning hvor der ingen frygt er for kærlighed, uanset i hvilken skikkelse den kommer.

For kærlighed kommer jo netop ofte i skikkelser, vi ikke havde forventet. Den kommer som udfordringer med penge på kistebunden, vanskelig familiemedlemmer, dovenskab på arbejdspladsen, sygdom som ingen kunne forudsige eller har skyld i. Du tænker måske, at dette er ikke kærlighed? Men når du ser efter, vil du måske alligevel opdage, at det netop er her kærligheden har mulighed for at vokse.

God vinterferie ønsker jeg alle

Jonnah

Neigong og Shengong 2020

Godt nytår siger vi til hinanden. Og for mig er der faktisk et splinter nyt og godt år i vente. Ved dette årsskifte 2020 er det en stor glæde for mig at kunne arbejde på nye måder med Qigong. I det følgende vil jeg fortælle dig lidt om Neigong og Shengong 2020. Traditionerne omkring Neigong og Shengong udgør faktisk en stor del af Tao Qigong Heling.

At give en særlig plads til Neigong og Shengong i 2020

Igennem de sidste års arbejde med energi på mange fronter, bekræftes jeg i at give særlige ting fra Neigong- og Shengong-traditionen stor opmærksomhed og rum i min undervisning:

  • Healing og helbredelse.
  • Vekslen mellem meditativt fokus på vand, lys og smil i bevægelserne.
  • Taoismen i dens dybeste forstand, som har mange lighedspunkter med både kristen, buddhistisk og persisk esoterisk tradition.

Min undervisning bevæger sig nu væk fra almen folkeoplysning. Jeg slår ikke længere enkeltstående undervisningtilbud op forskellige steder og tider, hvor man tilmelder sig for en afgrænset periode.

Til gengæld underviser jeg i flere skræddersyede forløb med Qigong. I mine nye forløb indenfor Tao Qigong Heling vil alle få fine og præcise arbejdsmetoder med henblik på at holde energiportene åbne og få greb om ægte forløsende energi. Det er netop kendetegnende i Neigong- og Shengong-traditionen.

Forløb indenfor Tao Qigong Heling 2020

I 2020 kan du hele året rundt henvende dig til mig og vælge imellem:

  • I løbet af 202 kan du også vælge at blive introduceret til og blive optaget på et uddannelsesforløb hos mig, hvor du lærer om at blive din egen guide igennem stress med Qigong.

Når du henvender dig, tager vi en lille fælles snak om, hvad jeg lige nu kan tilbyde dig indenfor: guiding, gruppe-deltagelse eller uddannelse. Og derfra kan du hoppe direkte ind på valgte forløb.

At være nyhedsmail-modtager i 2020

Alle, som ikke går fast til et af Tao Qigong Helings tilbud, kan blive tilmeldt mine nyhedsbreve. Det kræver bare at du mailer til mig og beder om at blive modtager. Min mail-adresse er:

jonnah.qi@mail.dk

Som nyhedsmail-modtager vil du få invitation flere gange årligt til Qigong-aften. På en Qigong-aften vil du deltage i Tao Qigong Helings Basis undervisning, som er unik.

Det unikke består bl.a. i, at du i en fast gruppe hos mig modtager Qigong-undervisning, hvor du får rettet dine bevægelser, sådan at energien løber hensigtsmæssigt, og hvor du løbende får anvisninger på, hvordan du arbejder med energien, lige der hvor du er.

Den indre form for Qigong, som Tao Qigong Heling arbejder med, giver en høj grad af selvhelbredelse, netop fordi den bliver rettet og hele tiden fulgt op med nye healende facetter.

Qigong er ikke bare Qigong

I nogle år har jeg arbejdet på en bog, som jeg nu er i gang med at søge udgivet. Min bog om Qigong handler om min egen proces fra at vælge den rette Qigong form for mig, og over i at blive min egen sjæle guide/stress releaser igennem hele livet med Qigong.

Der findes utrolig mange Qigong former. Og de kan alle noget forskelligt. Noget, der f.eks. adskiller de forskellige former, er det fokus som bruges i formen. En Qigong forms fokus smitter rent faktisk af på, hvordan du udøver bevægelserne, og hvad du får ud af bevægelserne.

Nogle former fokuserer på at afhjælpe fysiske sygdomme, nogle arbejder mest med adræthed og det at kunne klare hårde udfordringer. Nogle former ser på mennesket på een måde, mens andre former ser på mennesket på en anden måde. Nogle former vægter det personlige i mennesket, andre former tager det åndelige i mennesket op til vurdering og udvikling.

Det vigtige for mig er at arbejde med en Qigong form, der rummer mulighed for at skifte mellem flere vigtige fokus, og ikke bare have et bestemt fokus hele tiden. Det er der mulighed for i Neigong-traditionen, idet den tilgodeser, at mennesket udvikler forskellige sider af sig selv hele tiden, og at der er tale om at sætte en indre genopdagelsesproces og syntese igang. Sideløbende skal Qigong for mig arbejde med det åndelige i mennesket. Det finder jeg i Shengong, som netop betyder åndelig kultivering.

Neigong- og Shengong-traditionen indenfor Qigong fokuserer på at arbejde med hele menneskets energimatrix herunder f.eks. plexus og aura. Du kan også sige det på den her måde: Neigong og Shengong arbejder med hvem vi egentlig er som mennesker, og hvad vores særegne kvaliteter rummer.

Neigong og Shengong 2020

Måske ses vi i forbindelse med Tao Qigong Helings tilbud 2020.

Der er allerede faste gruppe-forløb igang indenfor Basis og Fordybelse. Og det kan være, du skal være med i et af dem.

Individuel Guiding kører også kontinuerligt. Det kan være du her igennem vil have din sjæl løst fra stress-mønstre, og få dine Qigong-arbejdsmetoder fastlagt ud fra din egen særegne livshistorie.

Kærlig hilsen Jonnah

Maria Matrem Virginem

Vi siger ofte i flæng, at middelalderen var mørk. Men vi har forfædre i middelalderen, som var virkelige lysbærere. Men oftest havde en middelalderlig lysbærer/kunstner ingen navn. Sådan var det: hans eller hendes navn havde ingen betydning, idet en kunstner var kongens eller kejserens ubetingede og anonyme tjener. Her d. 20. december imens jeg ønsker alle en fredfyldt jul, vil jeg gerne fremdrage en lysbærende, middelalderlig og anonym kunstner; forfatteren til Maria Matrem Virginem.

Ordene i denne meget enkle Maria-hymne fra det 11. århundrede er et kapitel for sig. De lyder på latin:

Maria Matrem Virginem

natura mirante.

Tu quae genuisti.

Ave peccatorum miserere.

Maria Matrem Virginem

Maria Matrem Virginem betyder Maria Jomfrumoder. Allerede i første linje bliver vi bedt om at tage vores spirituelle læsebriller på. Det drejer sig ikke om en kvinde, der aldrig har været i seng med en mand. Der imod drejer det sig om en hvilken som helst kvinde (eller mand for den sags skyld), der skal lære om at lade noget helt særligt vokse frem i sit indre for allerførste gang (deraf jomfrutitlen).

Og hvad er det for en indre vækst-proces, der er tale om?

Som altid når det handler om det indre, er det godt at bruge billeder, fordi billeder tillader særegne oplevelser hos det enkelte menneske. Selve ordspillet med navnet Maria fortæller os noget, idet Maria kan oversættes med ´den af havet´. Det giver os et hint om, at når vi vil lære at blive ophav til indre processer, så må vi overgive os til havets natur.

Og havets natur er sandt nok både mørk og afgrundsdyb. Men havet fører os også sikkert af sted, netop på de særlige tidspunkter i vores liv, hvor vi får tillid til at give slip på vore almindelige egoistiske dagsordener.

For mig opleves det ofte som at sætte en båd i vandet. Jeg overlader båden til strømmen – i en indre ro og forvisning om, at den vil finde vej. Og at den vil finde derhen, hvor det er meningen, at den skal hen, – i og med at jeg slipper formålet.

Natura mirante. Tu quae genuisti.

Natura mirante. Tu quae genuisti. Disse to sætninger angiver, at der er tale om en tilblivelse af noget i det indre, som hele naturen tilbeder og som er selve glædens kerne.

Vores mest gængse tilgang til naturen som mennesker er ofte, at vi tænker på, hvordan vi kan erobre og udnytte og underlægge os naturen. Plænerne skal have lige kanter, og de må kun bestå af græsfrø, som vi har bestemt os for at have. Parkerne skal bestå af udvalgte træer, prægtige og akitektonisk knejsende. Gamle rådnende stammer fjernes, og selvsåede træer fældes konsekvent, med den følge at insekterne må gå i landflygtighed. I supermakedet findes der kun lige agurker og gulerødder. De skæve kasseres, hvilket udhuler gartnerens økonomiske eksistensgrundlag, for han kan jo ikke styre naturens krumme linjer.

Når du tænker på, hvordan denne tendens til at klippe og ensrette lever videre inde i os på bekostning af vores indre natur, bliver det rigtig uhyggeligt.

Naturen har aldrig tilbedt rette linjer og ensartethed. Og når du virkelig mærker ind i din egen indre glæde, vil du måske også komme frem til, at rette linjer, sterile landskaber og ensrettehed absolut ingen glæde giver.

Din trang til glæde fører dig der imod ud på snørklede og skæve stikveje, hvor der åbenbares ting, du ikke før så. Din glæde har ikke noget imod at blive overrasket, at opleve nogle indre dybder, og at tilføre dig nogle opgaver, som du aldrig havde troet, du kunne blive beriget med. Når du i dette her pludselig føler dig opfyldt, er det netop fordi der sker noget med dig på din stikvej, som totalt overgår din egen fantasi. Og som – vigtigst af alt – din indre natur klarer for dig, uden din personlige indblanding.

Ave peccatorum miserere.

Ave peccatorum miserere betyder Hils synderen med barmhjertighed.

Når vi kommer ud på ensrettethedens vej, – når vi kommer væk fra eller forkert ind på det, som den indre natur virkelig tilbeder, bliver vi vist barmhjertighed. Det vil sige, at vi bliver givet en chance igen og igen og igen…… til at vende tilbage glædens kerne.

Ikke én gang i vores liv har vi muligheden for at blive Maria, men hele livet igennem har vi gentagende muligheden for at blive Maria.

Maria-processen er tålmodig, blid, mild, bestandig og udholdende.

Men vi bliver også mindet på, at hver gang vi udsætter den indre vækst-proces, er der fare for at vi bliver mere og mere rigide, og får sværere og sværere ved at kaste ensretteheden af os.

Derfor er Maria-processen netop egnet til, at vi hele tiden tager de små og kontinuerlige skridt frem mod vores indre natur og glædens essens. Altså hverken bremser helt op og siger ´nej tak´, nu vil jeg ikke mere. Eller på den anden side presser noget igennem i den indre proces, for at det skal gå hurtigere.

Anuna og Maria Matrem Virginem

Imellem februar 1993 og september 1996 optog man en del keltiske julehymner i Blackrock Colledge Chapel, St Kevin´s Church i Laragh. En af dem var Maria Matrem Virginem. Den blev fremført af nogle af kvinderne i det legendariske kor Anuna.

Lige siden jeg hørte fremførelsen første gang i 90-erne, har jeg elsket denne jule-hymne til Maria. Den har en dyb klangbund til det inderste i både ord og toner – og ikke mindst rytme.

Du kan se og høre fremførelsen her:

youtube.com/MariaMatremVirginem

Jeg ønsker alle en fredfyldt og glædelig jul.

Jonnah