Alle indlæg af Jonnah

Åndedræt og Shengong

Åndedrættet er en fantastisk underviser. Åndedrættet viser os, hvordan vi åbner op og tager ind og giver slip. Når vi mangler mod til at leve livet, som det er, fungerer åndedrættet som den indre lærer i os, som viser vejen til igen at (be)gribe livet. Åndedræt og Shengong supplerer hinanden sublimt – åndedræt og åndelig vejledning i at være i live.

Shengong og dine frygt-reflekser

Du frygter den næste måneds regninger. Du frygter det næste møde med et familiemedlem, som du har såret. Du frygter at skulle stå frem og sige din ærlige mening på arbejdspladsen. Du frygter, at du ikke kan slå til overfor et sygdomstilfælde hos en nærtstående. Frygt kan have mange ansigter, men frygtens reflekser har én ting tilfælles. Reflekserne standser det indre flow af inspiration, mod, pondus, levedygtighed. Eller sagt på en anden måde: reflekserne standser evnen til at praktisere med en stærk ånd. I taoistisk medicin hedder ´evnen til praktisere med en stærk ånd´ Shengong.

Når din frygt standser din evne til at praktisere åndeligt, begynder du at tro på alle ulykkerne. Det vil aldrig lykkes dig at komme ovenpå økonomisk. Ingen i din familie vil lytte til dig. Der er andre der dikterer, hvad du har at skulle have sagt på din arbejdsplads. Din nærtståendes sygdom vil smitte af på dig og underminere dine kræfter.

At bryde frygt-reflekserne

Det er så her du stiller op til Qigong-praksis.

Stå op i træstand. Genkald dig en situation, der gjorde dig urolig eller bange. Hvad var det helt præcist, der fik dig til at føle dig utryg? Da du knugede og lukkede for den indre strøm, hvad klamrede du dig da til i dine tanker?

Træk det knugende og utrykke ud foran dig. Og her på sikre afstand af det, og hvor det ikke kan gøre dig noget: berør det!

Derefter giver du slip på det knugende og utrykke. Sig til dig selv, at det ikke kan hjælpe dig. Giv slip på frygtens tanker og se dem forsvinde ud i det blå og blive til ingenting.

Gå ind i bevægelsen: flyvende hænder. Træk op langs kroppen og slip så hænderne ud foran dig i nedadgående retning. Gå ind i langeliv åndedræt og bliv ved med at se frygten foran dig på sikker afstand og give slip på den, indtil den forsvinder helt.

Kom igen til træstand og mærk at du står godt i træstand. Træk vejret, mærk dit langeliv åndedræts styrke. Mærk nu klart og tydeligt, hvad der stiger op i dig, nu da du ikke længere har din gamle utryghed og knugen.

Træk vejret i langeliv åndedræt. Det du mærker stige op i dig er Gud. Bøj dig og tag imod.

NB: I Basis Qigong træner vi træstand, langeliv åndedræt, meditativ iagttagen og bevægelsen: flyvende hænder – og bruger øvelserne som basis for mange forskellige ting.

Åndedræt og Shengong

Som du måske forstår, er det vigtigt, at du aldrig forsømmer dit åndedræt. Mange gange er vores åndedræt overfladisk, urytmisk, tilbageholdt, hastigt, febrilsk. Vær glad for dit åndedræt. Påskøn det og husk at uddybe det, – tillad det at komme ind i et rytmisk flow, lad det slippe fri og inviter det ind i en langsom og dvælende væren.

Et dybt åndedræt vil bremse frygten og gøre dig i stand til at tage en god retning. En retning hvor din indre pondus bliver klar og skarp, modig og glad. En retning hvor der ingen frygt er for kærlighed, uanset i hvilken skikkelse den kommer.

For kærlighed kommer jo netop ofte i skikkelser, vi ikke havde forventet. Den kommer som udfordringer med penge på kistebunden, vanskelig familiemedlemmer, dovenskab på arbejdspladsen, sygdom som ingen kunne forudsige eller har skyld i. Du tænker måske, at dette er ikke kærlighed? Men når du ser efter, vil du måske alligevel opdage, at det netop er her kærligheden har mulighed for at vokse.

God vinterferie ønsker jeg alle

Jonnah

Neigong og Shengong 2020

Godt nytår siger vi til hinanden. Og for mig er der faktisk et splinter nyt og godt år i vente. Ved dette årsskifte 2020 er det en stor glæde for mig at kunne arbejde på nye måder med Qigong. I det følgende vil jeg fortælle dig lidt om Neigong og Shengong 2020. Traditionerne omkring Neigong og Shengong udgør faktisk en stor del af Tao Qigong Heling.

At give en særlig plads til Neigong og Shengong i 2020

Igennem de sidste års arbejde med energi på mange fronter, bekræftes jeg i at give særlige ting fra Neigong- og Shengong-traditionen stor opmærksomhed og rum i min undervisning:

  • Healing og helbredelse.
  • Vekslen mellem meditativt fokus på vand, lys og smil i bevægelserne.
  • Taoismen i dens dybeste forstand, som har mange lighedspunkter med både kristen, buddhistisk og persisk esoterisk tradition.

Min undervisning bevæger sig nu væk fra almen folkeoplysning. Jeg slår ikke længere enkeltstående undervisningtilbud op forskellige steder og tider, hvor man tilmelder sig for en afgrænset periode.

Til gengæld underviser jeg i flere skræddersyede forløb med Qigong. I mine nye forløb indenfor Tao Qigong Heling vil alle få fine og præcise arbejdsmetoder med henblik på at holde energiportene åbne og få greb om ægte forløsende energi. Det er netop kendetegnende i Neigong- og Shengong-traditionen.

Forløb indenfor Tao Qigong Heling 2020

I 2020 kan du hele året rundt henvende dig til mig og vælge imellem:

  • I løbet af 202 kan du også vælge at blive introduceret til og blive optaget på et uddannelsesforløb hos mig, hvor du lærer om at blive din egen guide igennem stress med Qigong.

Når du henvender dig, tager vi en lille fælles snak om, hvad jeg lige nu kan tilbyde dig indenfor: guiding, gruppe-deltagelse eller uddannelse. Og derfra kan du hoppe direkte ind på valgte forløb.

At være nyhedsmail-modtager i 2020

Alle, som ikke går fast til et af Tao Qigong Helings tilbud, kan blive tilmeldt mine nyhedsbreve. Det kræver bare at du mailer til mig og beder om at blive modtager. Min mail-adresse er:

jonnah.qi@mail.dk

Som nyhedsmail-modtager vil du få invitation flere gange årligt til Qigong-aften. På en Qigong-aften vil du deltage i Tao Qigong Helings Basis undervisning, som er unik.

Det unikke består bl.a. i, at du i en fast gruppe hos mig modtager Qigong-undervisning, hvor du får rettet dine bevægelser, sådan at energien løber hensigtsmæssigt, og hvor du løbende får anvisninger på, hvordan du arbejder med energien, lige der hvor du er.

Den indre form for Qigong, som Tao Qigong Heling arbejder med, giver en høj grad af selvhelbredelse, netop fordi den bliver rettet og hele tiden fulgt op med nye healende facetter.

Qigong er ikke bare Qigong

I nogle år har jeg arbejdet på en bog, som jeg nu er i gang med at søge udgivet. Min bog om Qigong handler om min egen proces fra at vælge den rette Qigong form for mig, og over i at blive min egen sjæle guide/stress releaser igennem hele livet med Qigong.

Der findes utrolig mange Qigong former. Og de kan alle noget forskelligt. Noget, der f.eks. adskiller de forskellige former, er det fokus som bruges i formen. En Qigong forms fokus smitter rent faktisk af på, hvordan du udøver bevægelserne, og hvad du får ud af bevægelserne.

Nogle former fokuserer på at afhjælpe fysiske sygdomme, nogle arbejder mest med adræthed og det at kunne klare hårde udfordringer. Nogle former ser på mennesket på een måde, mens andre former ser på mennesket på en anden måde. Nogle former vægter det personlige i mennesket, andre former tager det åndelige i mennesket op til vurdering og udvikling.

Det vigtige for mig er at arbejde med en Qigong form, der rummer mulighed for at skifte mellem flere vigtige fokus, og ikke bare have et bestemt fokus hele tiden. Det er der mulighed for i Neigong-traditionen, idet den tilgodeser, at mennesket udvikler forskellige sider af sig selv hele tiden, og at der er tale om at sætte en indre genopdagelsesproces og syntese igang. Sideløbende skal Qigong for mig arbejde med det åndelige i mennesket. Det finder jeg i Shengong, som netop betyder åndelig kultivering.

Neigong- og Shengong-traditionen indenfor Qigong fokuserer på at arbejde med hele menneskets energimatrix herunder f.eks. plexus og aura. Du kan også sige det på den her måde: Neigong og Shengong arbejder med hvem vi egentlig er som mennesker, og hvad vores særegne kvaliteter rummer.

Neigong og Shengong 2020

Måske ses vi i forbindelse med Tao Qigong Helings tilbud 2020.

Der er allerede faste gruppe-forløb igang indenfor Basis og Fordybelse. Og det kan være, du skal være med i et af dem.

Individuel Guiding kører også kontinuerligt. Det kan være du her igennem vil have din sjæl løst fra stress-mønstre, og få dine Qigong-arbejdsmetoder fastlagt ud fra din egen særegne livshistorie.

Kærlig hilsen Jonnah

Maria Matrem Virginem

Vi siger ofte i flæng, at middelalderen var mørk. Men vi har forfædre i middelalderen, som var virkelige lysbærere. Men oftest havde en middelalderlig lysbærer/kunstner ingen navn. Sådan var det: hans eller hendes navn havde ingen betydning, idet en kunstner var kongens eller kejserens ubetingede og anonyme tjener. Her d. 20. december imens jeg ønsker alle en fredfyldt jul, vil jeg gerne fremdrage en lysbærende, middelalderlig og anonym kunstner; forfatteren til Maria Matrem Virginem.

Ordene i denne meget enkle Maria-hymne fra det 11. århundrede er et kapitel for sig. De lyder på latin:

Maria Matrem Virginem

natura mirante.

Tu quae genuisti.

Ave peccatorum miserere.

Maria Matrem Virginem

Maria Matrem Virginem betyder Maria Jomfrumoder. Allerede i første linje bliver vi bedt om at tage vores spirituelle læsebriller på. Det drejer sig ikke om en kvinde, der aldrig har været i seng med en mand. Der imod drejer det sig om en hvilken som helst kvinde (eller mand for den sags skyld), der skal lære om at lade noget helt særligt vokse frem i sit indre for allerførste gang (deraf jomfrutitlen).

Og hvad er det for en indre vækst-proces, der er tale om?

Som altid når det handler om det indre, er det godt at bruge billeder, fordi billeder tillader særegne oplevelser hos det enkelte menneske. Selve ordspillet med navnet Maria fortæller os noget, idet Maria kan oversættes med ´den af havet´. Det giver os et hint om, at når vi vil lære at blive ophav til indre processer, så må vi overgive os til havets natur.

Og havets natur er sandt nok både mørk og afgrundsdyb. Men havet fører os også sikkert af sted, netop på de særlige tidspunkter i vores liv, hvor vi får tillid til at give slip på vore almindelige egoistiske dagsordener.

For mig opleves det ofte som at sætte en båd i vandet. Jeg overlader båden til strømmen – i en indre ro og forvisning om, at den vil finde vej. Og at den vil finde derhen, hvor det er meningen, at den skal hen, – i og med at jeg slipper formålet.

Natura mirante. Tu quae genuisti.

Natura mirante. Tu quae genuisti. Disse to sætninger angiver, at der er tale om en tilblivelse af noget i det indre, som hele naturen tilbeder og som er selve glædens kerne.

Vores mest gængse tilgang til naturen som mennesker er ofte, at vi tænker på, hvordan vi kan erobre og udnytte og underlægge os naturen. Plænerne skal have lige kanter, og de må kun bestå af græsfrø, som vi har bestemt os for at have. Parkerne skal bestå af udvalgte træer, prægtige og akitektonisk knejsende. Gamle rådnende stammer fjernes, og selvsåede træer fældes konsekvent, med den følge at insekterne må gå i landflygtighed. I supermakedet findes der kun lige agurker og gulerødder. De skæve kasseres, hvilket udhuler gartnerens økonomiske eksistensgrundlag, for han kan jo ikke styre naturens krumme linjer.

Når du tænker på, hvordan denne tendens til at klippe og ensrette lever videre inde i os på bekostning af vores indre natur, bliver det rigtig uhyggeligt.

Naturen har aldrig tilbedt rette linjer og ensartethed. Og når du virkelig mærker ind i din egen indre glæde, vil du måske også komme frem til, at rette linjer, sterile landskaber og ensrettehed absolut ingen glæde giver.

Din trang til glæde fører dig der imod ud på snørklede og skæve stikveje, hvor der åbenbares ting, du ikke før så. Din glæde har ikke noget imod at blive overrasket, at opleve nogle indre dybder, og at tilføre dig nogle opgaver, som du aldrig havde troet, du kunne blive beriget med. Når du i dette her pludselig føler dig opfyldt, er det netop fordi der sker noget med dig på din stikvej, som totalt overgår din egen fantasi. Og som – vigtigst af alt – din indre natur klarer for dig, uden din personlige indblanding.

Ave peccatorum miserere.

Ave peccatorum miserere betyder Hils synderen med barmhjertighed.

Når vi kommer ud på ensrettethedens vej, – når vi kommer væk fra eller forkert ind på det, som den indre natur virkelig tilbeder, bliver vi vist barmhjertighed. Det vil sige, at vi bliver givet en chance igen og igen og igen…… til at vende tilbage glædens kerne.

Ikke én gang i vores liv har vi muligheden for at blive Maria, men hele livet igennem har vi gentagende muligheden for at blive Maria.

Maria-processen er tålmodig, blid, mild, bestandig og udholdende.

Men vi bliver også mindet på, at hver gang vi udsætter den indre vækst-proces, er der fare for at vi bliver mere og mere rigide, og får sværere og sværere ved at kaste ensretteheden af os.

Derfor er Maria-processen netop egnet til, at vi hele tiden tager de små og kontinuerlige skridt frem mod vores indre natur og glædens essens. Altså hverken bremser helt op og siger ´nej tak´, nu vil jeg ikke mere. Eller på den anden side presser noget igennem i den indre proces, for at det skal gå hurtigere.

Anuna og Maria Matrem Virginem

Imellem februar 1993 og september 1996 optog man en del keltiske julehymner i Blackrock Colledge Chapel, St Kevin´s Church i Laragh. En af dem var Maria Matrem Virginem. Den blev fremført af nogle af kvinderne i det legendariske kor Anuna.

Lige siden jeg hørte fremførelsen første gang i 90-erne, har jeg elsket denne jule-hymne til Maria. Den har en dyb klangbund til det inderste i både ord og toner – og ikke mindst rytme.

Du kan se og høre fremførelsen her:

youtube.com/MariaMatremVirginem

Jeg ønsker alle en fredfyldt og glædelig jul.

Jonnah

Hvad du ønsker skal du få.

Måske er det de mørke dage, der gør det. Måske er det den forestående jul, der kalder en indre uro frem i dig. En indre uro og et ønske om, at dit liv var mere……. mere betydningsfyldt, interessant, gnidningsløst, indlysende og fri for karklude-grå-dage. Dette ønske, om at noget var anderledes, har måske eksisteret i dig længe. Og vi lever i et samfund, hvor vi helst vil kunne sige: Hvad du ønsker skal du få.

Det vi sådan går og ønsker

Lidenskab kan virkelig optænde vores indre.

Måske er du sådan et lidenskabeligt menneske, der næste altid ønsker dig forandring. Det kan endda være, at du er god til at fortælle vidt og bredt om det, og det kan være at du coacher dig selv, skriver lange mål-lister og udformer ændrings-modeller, som skal hjælpe dig med at få sat dine ønsker i bås, bøje dem i neon og implementere dem i dit liv.

Det kan også være, at du slet ikke er sådan et lidenskabeligt menneske. Du er måske tænksom og flegmatisk, og du ved aldrig helt rigtig, hvad du ønsker. Men du kan godt mærke, at det alligevel gnaver i dig, for at komme et andet sted hen, end der hvor du er lige nu. Du kan godt blive både fascineret og misundelig på folk, som bare altid har en plan for, hvor de skal hen.

Og hvis du er et menneske, der har svært ved at sætte dine ønsker i bås, tilbyder et af disse driftige, målrettede og lidenskabelige mennesker dig måske at blive din næste livs-coach!!

Den i dig der ønsker

Det er når noget i livet går dig på, at du fristes til at ønske, at noget var anderledes ….at det var mere …at det var forandret.

“Det er dog for galt, at jeg ikke får mere ud af mit liv, hvad er det dog der mangler?”

“Det burde være bedre at være mig, hvad er det dog jeg ikke får, som jeg burde få?”

Den der ønsker vil let komme til at længes efter at forandre. Der må vel være noget galt….. eller der må vel mangle noget…… i det ydre eller i det indre.

Den der ønsker vil have mere…… mere af et eller andet, og mindre eller slet ingenting af noget andet. Og når det bliver opfyldt, siger vi, at vi er lykkelige. Det er tilfredsstillende at få sine ønsker opfyldt, ikke sandt?

Men der findes også sætningen: Det du ønsker tiltrækker du, så pas på hvad du ønsker 🙂 Og det er sandt, – det er ikke altid, du bliver lykkelig af at få dine ønsker opfyldt, vel?

Måske fører dine ønsker dig i virkeligheden ud til steder, hvor det i sidste ende viser sig, at freden ikke kan trives. Det kan være du opdager, at der skal helt andre ting til, for at kærligheden lever.

Ønsker kan være en meget ustyrlig størrelse.

Den i dig der følger

Prøv engang at se på dit liv, sådan som det er lige nu. Hvem har du allerede omkring dig? Hvilke arbejdsrelationer har du? Hvem er dine venner og din familie?

Hvad er det mon, du skal lære hos dem? – du ved, man kan ikke lære noget af nogen, hvis man ikke ER hos dem. Det kan godt være, at det du skal lære ikke er den rene chokolade mousse. Det kan godt være, at smagen af og til er bitter, og at der ligger flere tårer og bekymringer. Men tårer og bekymringer har lige så meget at lære os, som smil og lethed.

Kærlighed kan være en test i, hvordan man takler sorg og bekymring, og får det vendt til noget rigt og skønt. Kærlighed kan være at slippe dagsordener og ønsker om at få noget andet og mere ind i livet. Dette kan gælde både udad til og indad til.

Persisk krystalkande, der minder mig på den gennemsigtighed vi må have med, når vi skal se kærligt på tingene, som de er.

Jeg fulgte en udsendelse om en engelsk læge, der brugte sine kræfter på at stoppe det voksende medicinindtag blandt børn og unge mennesker. En mor til et barn med ADHD lærte sammen med barnet nogle øvelser, hvor åndedrættet også var med på en bevidst måde. Efter nogle måneder var barnet blevet koncentreret i skolen og god at være sammen med. Men det mest bemærkelsesværdige var måske moderens fortælling: Hun kunne pludselig se, at hun aldrig før havde været sit barn helt nær. Men at dét var hun kommet nu. Bare ved at lære AT VÆRE TILSTEDE, uden at gøre noget særligt.

Det du ønsker skal du få

I alle de år jeg har praktisere Qigong, har jeg udelukkende brugt Qigong ud fra ønsket om at følge ´det der er´.

Uanset om jeg har brugt Qigong til mig selv, eller jeg har undervist små hold, eller jeg har haft enkeltmennesker til afbalancering, eller jeg har uddannet andre i at foretage individuelle rejser med Qigong, har det hele tiden handlet om at ´følge det der er´. Der findes ingen andre former for ønsker i Qigong hos mig.

På denne måde bliver ønsket i virkeligheden erstattet af en bøn for eller en taksigelse overfor det, der allerede er her – i dig og i andre. Nogle gange holder andre mennesker et spejl op foran dig, hvor du ser konflikt og frustration. Andre gange ser du kun fred. Du har brug for det hele. Du kan lære af det hele. For det er netop dette, som kærligheden vokser af.

I Qigong ´smiler vi til virkeligheden, som den er.

Du kan se lidt mere om fokus og Qigong her.

Kærlig hilsen Jonnah

Uanset alder kan du leve livet

Der kan snige sig et frygtelig EGO ind i vores trossystem, når vi når op i alderen. Et sådant EGO vil plapre om, at vi bliver gamle på en negativ måde, og at vi i hvert fald må mærke det tydeligt, – om ikke før så siden. Men tænker du nogensinde på, at uanset alder kan du leve livet vist.

Hvis ikke du vil ende med at sidde stille i en stol hele dagen med et sugerør i den ene ende og en ble i den anden ende, var det måske en god ide helt at holde op med at snakke om at blive gammel. Og i stedet tale om at nærme sig og gå ind i visdomsalderen.

Jeg har været så heldig at kende mennesker, som er fyldt både 80 og 90, uden at blive gamle. Det har været vildt inspirerende bekendtskaber.  Hvis du tror på visdomsalderen, vil du kunne være levende, indtil du skal herfra.

Alder og et vist liv.

Lad os se lidt på ordet visdom. Visdom er et begreb, som betegner stor indsigt, dømme- og handle-kraft i forhold til centrale forhold i livet. Man taler ofte om, at der ligger et langt livs erfaring og tyngde bag visdom.

Det er meningen, at du skal bruge din visdom, når du når op i alderen. Det er meningen, at du skal rejse dig op og give dine erfaringer videre til andre. Det er ikke meningen, at du skal sidde inde bag vinduet og se på, at de andre træer gror.

At nå visdomsalderen vil sige, at du lader de bedste og mest livgivende ting, som livet har lært dig, blive helt synlige, og at du tager ansvaret for at bringe disse ting videre til andre på en indbydende og varm måde.

Vinter i Wien

At nå visdomsalderen vil også sige, at hvis der er noget, du endnu ikke har forstået om livets fylde og livets store, store styrke i din krop og sjæl, så er det saftsuseme NU, du skal få erfaring med det.

Hvorfor?

Fordi NU får du ikke længere livets og kroppens fylde og styrke forærende gratis. Livet kræver dig som medspiller mere end nogen sinde . Du må selv ud og gribe aktivt omkring det, for at holde din krop og dit sind levende.

Det er NU eller aldrig. På en klog og rolig måde.

Alder og EGO.

Det overbærende EGO: “Jamen, jeg må jo også se på min dåbsattest. Det kan jo være derfor, jeg føler mig så træt! Det er da kun ganske naturligt i min alder. Jeg vil sætte mig lidt hen og hvile mig. Trække mig lidt tilbage og lade de andre ordne……..”

Livet-er-surt-EGOET: “Der er ingen, der lytter til mig mere. Jeg har advaret dem, livet er virkelig noget der kan gøre ondt, og det skal nok ramme dem – bare vent. Men de vil ikke høre på mine erfaringer. De synes bare, jeg er en gammel dum tante.”

Det hoptimistiske EGO: “Jeg dyrker det barnlige og det underholdende. For mig er  det dejligt at kunne beskæftige mig med sorgløse ting og omgive mig med festlige farver i tilværelsen. Børn er sjove, de har ikke ansvar. Det er dejligt.”

Egoet klynger sig ofte til bestemte overbevisninger, som slet ikke kommer fra din egen kerne. Egoet er ofte opgivende, sur eller overgearet glad. Egoet er bange for alderens udfordringer og kroppens krav om vedligehold. Det finder det på alle mulige overspringshandlinger, i stedet for at give sig til at se på, hvordan visdom begribes.

Visdomsalderen er i virkeligheden en individuel sjælelig sag. Det er først, når du har  fattet den sag, at samhørigheden med andre mennesker for alvor begynder.

Uanset alder kan du leve livet vist.

Uanset hvor du er i livet, er du den sjæl, som du er født som.

Uanset hvor du er i livet, kan du tage fat i dit gamle mod og dit fantastiske, stærke  “ja” til alt hvad livet byder på. Du behøver ikke at have særlige stærke gener.  Det er langt vigtigere, at du tror på, at du kan gøre noget aktivt og sundt for din position, uanset hvor du er. 

Den persiske poet Rumi skrev om “munken som søgte et menneske”.

En munk løb rundt i bazaren med et tændt stearinlys.

En mand i bazaren råbte til ham: “Du, munk! hvorfor løber du rundt her og søger fra bod til bod? og hvorfor søger du med et lys ved højlys dag? Hvad er meningen?” 

“Jeg søger overalt efter et menneske” svarede munken. “Et menneske som lever ved denne livsflamme”. Han pegede på lyset.

Manden i bazaren studsede: “Et menneske, bazaren er da fuld af mennesker”.

“Nå-ja” svarede munken, “Men det menneske jeg søger, er et menneske som beviser sit menneskeværd på to veje. På vredens vej og på begærets vej. Hvor er det menneske, som virkelig står op som et sandt menneske, når vreden gnaver og når begæret truer med at vippe ham af pinden.  I min søgen efter sådan et menneske, løber jeg fra gade til gade. Kan du vise mig et sandt menneske i de to situationer, så jeg kan vie mit liv til ham? 

Hvem er vi hver især på disse to veje? Mon ikke visdomsårene fint kunne bruges på at finde det menneske i os selv, som kan begå sig vist på vredens og begærets vej?

Det er ikke nogen tilfældighed, at flere Qigong-øvelser bærer titler, som har at gøre med at ´overbringe lyset´.

Du kan se lidt om lysmetoden her.

Kærlig hilsen Jonnah

 

Lyrik er til sjælen

Af og til præsenterer jeg et stykke lyrik for mennesker, som jeg har i min kreds. Nogle bliver rørte og eftertænksomme. Men der er også dem, der siger: det du læste der, kan jo betyde hvad som helst, det giver ikke mening for mig. Men lyrik skal netop kunne betyde flere ting, alt efter hvem der lytter. Lyrik skal ikke give nogen bestemt mening. Lyrik er til sjælen.

Hvordan sjælen opererer i os

Jeg vil sige lidt om begrebet sjæl, som jeg synes har fået et ramponeret rygte, fordi det bliver brugt i flæng. Sådan som jeg oplever det at være en sjæl, stemmer det helt overens med det hebraiske: Næ´fæsj. Næ´fæsj er det liv, som et levende væsen har. Er du levende, er du besjælet. Er du død, er du afsjælet. Det hebraiske ord viser hen til, at vi ER en sjæl i kød, og at vi skal leve, som den sjæl vi er i vores kød.  Sjæl og kød/krop er således ikke adskilte. 

Vi mister ikke sjælen i vores jordiske tilværelse. Men vi kan undertrykke og glemme den i situationer, hvor vi mister troen på vores liv. Og så lever vores krop ikke et godt liv. For mig er sjælen en fortræffelig Guide, som jeg er pinedød nødt til at huske at fejre/ære, uanset hvor jeg kommer hen i livet. Det er sjælen der ved, hvad der gør mig rolig og fyldt med fryd, selv i de mest udfordrende situationer. Og det er sjælen der opererer, når mine dybeste længsler skal føres ud i livet.

Kroppen skal have mad og drikke, luft og lys, hvile og motion. Sjælen spiser en anden slags føde end kroppen. Sjælen liver op og tager brændstof til sig igennem rytmer, toner, vibrationer og åndelig/universel indsigt. Sjælen spiser åndelig føde, sådan som åndelig føde f.eks. kommer til udtryk i lyrik.

Lyrik er til sjælen

Lyrik er mad for sjælen. Lad mig give et eksempel med dette Haiku-digt:

Stemmer

nær

og fjern

vandfald

og løv

faldende

Det jeg, som levende sjæl, får ud af disse linjer er, at jeg bliver mindet på, at stemmer kan lyde som vandfald og løv der falder. Og det gør mig usigelig glad. Det minder mig om, hvor vigtigt det er, hvordan vi taler til hinanden, og hvordan vi beskriver det, vi oplever.

Stemmer kan være flade eller hastige, bydende eller nedladende, hidsige eller fraværende. Men stemmer kan også være fyldt med volumen, dvælen, væren og nærvær. De kan være som et brusende vandfald eller som stille løv i en efterårsskov.

Der skal så lidt til i virkeligheden, når vi er ulykkelige. Få lyriske ord kan åbne os, hvis vi bare giver slip på  vore agendas.

Du kan få noget helt andet ud af ovenstående Haiku-digt, end jeg fik. Det kommer an på, hvilken sjæl du er. Lyrik er som et spejl der holdes op foran os, for at vi skal få øje på  sjælen i os selv.

Kærlig hilsen Jonnah

WuWei og liv uden anstrengelse

Når du undervises i Qigong, kommer der en tid, hvor du undrer dig over to ting. Den ene ting du undrer dig  over er, hvordan du kommer til at  dvæle helt afslappet i  de langsomme smukke bevægelser. Den anden ting du undrer dig over er, hvordan du bliver helt opmærksom på, hvad der sker i dit indre, imens du  bevæger dig. Begge disse to ting har med det taoistiske begreb WuWei at gøre, som ofte lidt skødesløst oversættes med ´uden anstrengelse´. Lad os se på, hvad WuWei og liv uden anstrengelse virkelig er.

WuWei -liv i græs uden anstrengelse

Enhver kan sige: “Når jeg bevæger mig i Qigong, gør jeg det uden anstrengelse”. Uden nogensinde at være kommet til kernen af WuWei.

Og enhver kan sige: “I Qigong bevæger jeg mig afslappe og med opmærksomheden indadrettet”. Uden nogensinde at være kommet til kernen af WuWei.

WuWei og liv uden anstrengelse dybest set

WuWei begrebet åbner op for en omfangsrig indsigt, som ikke er tjent med at blive misforstået. Og samtidig er der her tale om et meget enkelt og præcist begreb. 

WuWei er Taoismens højeste dyd. 

WuWei indeholder en række særegne karakteristika, som siger noget om, hvilken form for afslappethed og opmærksomhed, der egentlig er tale om. Du kommer med andre ord i kontakt med, hvad det egentlig vil sige ikke at anstrenge sig.

Laotze (taoismens fader) siger:

Den højeste dyd er at handle uden følelse af selvsikkerhed.

Den største venlighed er at give uden betingelse.

Den reneste måde at dømme på er uden forkærlighed.

Når Tao mangler, må man lære om hvad dyd er.

Når dyd mangler, må man lære om hvad venlighed er. 

Når venlighed mangler, må man lære om hvad retfærdighed er.

Når retfærdighed mangler, må man lære om hvad opførsel er.

Dette vers beskriver noget om at gå på vejen til WuWei. Det beskriver hvordan vi kan komme væk fra WuWei, og om hvordan vi kan komme i nærheden af WuWei igen.

I vesten ved vi meget om, hvordan vi opnår en god opførsel, og vi ved også noget om retfærdighed og venlighed. Men som Niels Hausgaard engang har sagt med humor i stemmen: Der er nu alligevel ikke rigtig noget ved et ægteskab, som kun er baseret på retfærdighed og venlighed.

Når vi indgår  i forhold, som virkelig betyder noget for os, er vi nødt til at lære noget om dyd, –  lære noget om at handle uden følelse af selvsikkerhed.

At droppe selvsikkerhed og leve et liv uden anstrengelse

I Qigong indgår vi i et dybere forhold til os selv. Vi opdager både skrøbelige og kraftfulde sider hos os selv, som vi ikke vidste, vi havde. Hvis vi ikke optræder usikkert overfor disse nyopdagede sider, vil de flygte ind i det ubevidste igen.

Tænkt på det som på at møde en ny ven. Hvis du ikke langsomt og usikkert lytter til den nye ven, vil han tænke, at han ikke er særlig velkommen, og at du bare vil definere ham, uden at han får lov til at give sit sande værd til kende.

I ægte venskaber er det bedst ikke at være for sikker på hinanden. Det giver åbenhed for, at alle sider kan træde frem.

Til trods for at vi inderst inde godt ved noget om værdien af usikkerhed, lader vi os ustandselig afkræve selvsikkerhed i vores samfund. Og hvis vi udviser usikkerhed og viser vilje til at udforske flere dimensioner af os selv end de alment definerede, bliver vi opfattet som uvederhæftige.

I selvsikkerhedens navn køre vi frem med vores egne godt definerede sider, vores velkendte eget-værd, vores skolede evner og vores ydre position. I denne kontekst optræder vi roligt, bestemt og overlegent. 

Men en lille ledsage-engel svirrer omkring os, berører vores hjerte og siger:

Hvad gør du med de ting, du aldrig kan være sikker på?

Hvad sker der med dig, når der afkræves noget, hvor du ikke kan bruge dit sædvanlige billede af dig selv?

Den lille ledsage-engel vil have os til at se det meget større menneske, der er inde bag vores meget begrænsede billede af os selv. Det meget større menneske, som trækker vejret  uden livshæmmede betingelser – selv når det trues.

Når vi dropper selvsikkerheden, kommer vi over i en helt ny dimension af tillid til selve livet, hvad end det måtte byde på. Vi flyder mere og mere u-anstrengt med livets flod. Vi smiler til flere og flere af vore hurdler. Og vi sætter lys på mere og mere af vores værste mørke, så det ikke længere skræmmer livet af os.

Kærlig hilsen Jonnah 

Din dybere ro

Der er megen larm i verden i dag. Det eneste mange mennesker drømmer om lige nu er ro. Kan den drøm blive til virkelighed for dig? Kan du finde din dybere ro? Ja, du kan. Men du må acceptere, at vejen dertil på en og samme tid er subtil og simpel.

Ordet subtil er et overset ord. At noget er subtilt, betyder at det er forfinet, udsøgt, underfundigt, vanskeligt at definere eller analysere. Sagt på en anden måde: Vi mennesker må bruge andre dele af os selv end vores sædvanlige mentale evner for at kunne være i det subtile.

Måske er ordet simpel i virkeligheden et lige så overset ord. At noget er simpelt, betyder at det er enkelt, ukompliceret og let at bruge/udføre. Det er med andre ord ikke avanceret og indviklet. Igen: vi mennesker må bruge andre dele af os selv end vores sædvanlige mentale evner for at kunne være i det simple.

Min erfaring er, at vil du finde ro i dig selv, så er du nødt til at få en forståelse for, hvordan du arbejder med  det subtile og simple.

Eksempler på at arbejde med det subtile og simple.

Eksempel 1: Find et helt klart drikkeglas frem. Hæld vand i glasset og stil det i sollyset. Sæt dig helt tæt på og se på vandoverfladen og på eventuelle vandperler i glasset, se på lysets farve i glasset og i  vandet. Bliv siddende længe og modtag.

Eksempel 2: Find en lysning i naturen mellem nogle træer. Sæt dig lidt på afstand af lysningen. Og hvad enten det nu regner, er tåget eller solen skinner, så se på lysets spil i lysningen. Se på lysningen som om den på en måde er tømt og som om, at hvad som helst kan dukke op i lysningen. Bliv siddende længe og modtag.

Eksempel 3: Lær om Qigong-øvelsen Den Gyldne Kugle Drifter. Imens du undervises i at mærke kroppens forhold til  kuglen, lær om hvordan rytmen og farten må være i forhold til, at der opstår noget følelsesmæssigt rørende i forbindelse med kuglen. Lad dig undervise længe og modtag.

At holde et spejl op

Månen er  et spejl, den bringer sol til den, der er drejet væk fra lyset.

Hjertet er et spejl, det bringer kærlighed til den, er kæmper sig vej gennem mørket.

Det er vigtigt at huske, at månen eller et menneskes hjerte ikke er selve kilden, men en formidler af kilden – et spejl. På samme måde er glas med vand, lysninger mellem træer eller gode lærere ikke kilden, men formidlere af kilden – spejle.

Formidlere (naturfænomener eller menneske-hjerter) er åben for det subtile og forfinede, det simple og ukomplicerede. Det er denne åbenhed, som gør det muligt at se sandheder om os selv som mennesker, når der er allermest mørkt.

Din dybere ro

Når du kommer ind i ro, holdes sandheden op foran dit forvirrede ego, og du slapper samtidig så meget af, at du kan finde det, der virkelig betyder noget. I denne tilstand af dybere ro møder du sandheden om din smerte og rummelighed, din frygt og dit håb, din forvirring og din vished.

Som en af mine elever på Hjerte-seminar sagde: jeg har ikke brug for flere ydre krav og komplicerede ting. Jeg får bare dårlig samvittighed over ikke at slå til og ikke gøre mig nok umage. Jeg har bare brug for at finde ud af at være mig, med alt det jeg er.

Når du kommer ind i din dybere ro, er der ikke længere noget i dig selv, som du behøver at flygte fra.

Kærlig hilsen Jonnah 

At gå ind gennem døre

Nogle af de døre, du lukker op for at gå ind ad i løbet af din dag, fører til steder og rum, som du kender så udmærket.  Andre døre, du lukker op, fører til steder og rum, som du slet ikke kender eller ikke kender særlig godt. Igennem en ganske almindelig hverdag erfarer du meget omkring at gå ind gennem døre, hvis du er vågen.

Imens du læser dette her, vil jeg stille dig et spørgsmål: hvilken dør gik du sidst ind ad, før du satte dig for at læse dette her?

Var det døren til dit kontor? Var det yderdøren til dit hus eller din arbejdsplads? Var det døren i den togkupe, som kører dig til et nyt bestemmelsessted? Eller?

Fysiske døre og sjælelige døre

I går aftes da jeg skulle på arbejde, låste jeg døren op til mit tildelte arbejdsrum og åbnede døren. Det første der slog mig i møde var lugten af ting og mennesker, der deler arbejdsrum med mig. Lugten var som den oftest er: en blanding af de redskaber, der står i rummet, rengøringsmidler og lugten af mennesker, der har arbejdet her før mig, – har haft undervisning og udfoldelse.

Luften var “tyk”. Der trængte til at blive lukket en dør mere op. Døren ud til naturen udenfor. Da jeg havde haft åben til naturen en lille tid, følte jeg en stor trang til at træde derud i naturen og bare se op på himlen.

Og deroppe på himlen lukkede der sig endnu en dør op, – en sjælelig dør. Lyset fra den sene eftermiddag/tidlige aften begyndte at tale til mig i et sanseligt sprog.

“Din dag hælder, hvor er du nu?” syntes en indre stemme at sige.

At stå her en ganske almindelig arbejdsdag, – at se og at gå ind ad himlens dør, førte mig i et dyrebart øjeblik til et rum med forløsning, – et rum som før havde været skjult for mig. 

Jeg takkede mig selv for at være kommet i så god tid, at jeg fik lukket sjælens dør op også. Jeg fik gjort min lille gyldne opdagelse, før arbejdet skulle påbegyndes. Og jeg vover at konkludere, at opdagelsen hjalp mig i mit arbejde.

De sjælelige døres mystik

Når vi går ind ad døre til rum, vi ikke kender, meddeler der sig en dyb indre krilren. Du bliver måske en smule urolig og usikker – det hører med. Du kan jo ikke vide, hvad der venter dig, når du træder ind.

Men det er vigtigt at sætte tid af og kunne få øje på de sjælelige døre i vores hverdag.

Når du bevæger dig hen for at åbne en fysisk dør, bruger du dine almindelige sanser. Du følger gangen, vejen eller fortovet hen til døren, du ser døren og tager i håndtaget og bruger dine muskler og lukker op.

Når du bevæger dig hen for at åbne en sjælelig dør, er du nødt til at bruge dine sanser på en ny måde. Det er på en måde som at lukke for dine almindelige sanser  og åbne op for og opleve igennem et mere blødt og samtidig skarpt sanseapparat.

Noget mystisk er på færde, og det er du nødt til at acceptere.

Vilhelm Hammershøi – David Samling

At gå ind gennem døre

At gå ind gennem en sjælelig dør, kan jeg måske beskrive for dig som læser, ved at lade dig dvæle lidt ved ovenstående maleri af Vilhelm Hammershøi. Hammershøi var en mester, der kunne noget med sine billeder, som rører vores sjæl.

Se på billedet af døren. Er der noget ved døren som tiltrækker dig? Hvad signalerer dens placering ved vinduet?  Hvad fylder denne dørs sanselighed dig med? På hvilken måde falder den sammen med noget i dig?

Træningen af dine højere sansers nøjagtighed er helt essentiel, for at du kan opleve at åbne indre, kraftgivende døre i dit liv. Og denne træning er en fast ingrediens i Tao Qigong Heling.

Lige nu kan du selv opleve denne træning. Klik på linket herunder:

Mandag aften kl. 17 på Rosendalsskolen i Hobro samt tirsdag aften kl. 17 på Hadsund skole i Hadsund.

Kærlig hilsen Jonnah

 

Jeres børn er ikke jeres børn.

Den syriske poet og filosof  Kahlil Gibran skrev før sin død i 1931 mange dejlige digte. Et af dem er et digt om forholdet imellem forældre og børn. Fra første gang, jeg læste digtet, fulgte det mig senere hen. Og digtet er poppet op hos mig i utallige situationer, hvor vi mennesker  forholder os til begrebet ´forældre´ og ´børn´- ikke mindst vores egne roller i den henseende. Digtet hedder i al sin enkelthed: Jeres børn er ikke jeres børn.

Jeres børn er ikke jeres børn.

De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv.

De kommer ved jer, men ikke af jer; Og selvom de er hos jer, tilhører de jer ikke.

Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker; For de har deres egne tanker.

Deres legemer kan I yde husly, men ikke deres sjæle. For deres sjæle dvæler i huset af i morgen, som I ikke kan besøge, end ikke i jeres drømme.

I kan stræbe efter at blive som dem; men søg ikke at danne dem i jeres eget billede. For livet bevæger sig ikke baglæns og dvæler ikke ved det forgangne.

I er buerne, hvorfra jeres børn udsendes som levende pile.

På uendelighedens bane har bueskytten målet for øje, og han spænder jer med al sin styrke, så hans pile må bevæge sig hastigt og langt.

Glæd jer, når bueskytten spænder jer i sin hånd; For ligesom han elsker den flugtende pil, således elsker han også buen, der bliver tilbage.

(af Kahlil Gibran)

Når vores børn bliver vores børn.

Mange gange forsøger vi  – ikke blot at hjælpe vores børn praktisk i gang med livet, men også at hjælpe dem med, hvad de skal have af holdninger, og hvordan de skal reagere på ting. Vi vil ofte gerne kunne spejle tidligere generationer i de børn vi får,  for det føles måske dejligt forudsigeligt og bekræftende. “Nej, hvor du ligner moster Anne nu”, “Ih hvor du ligner din far i det her stykke”. ect. ect. Sådan siger vi – før vi når at få os tænkt om. For sådan har vore fædre og mødre mødt os før i tiden.

Hvis en pode eller en teenager i den anledning udbryder: Jamen, jeg vil ikke ligne moster Anne, eller: Nej, jeg vil ikke ligne far (indforstået: for sådan føler jeg mig ikke i virkeligheden). Så ler vi ofte overbærende og synes at udbruddet er komisk eller i værste fald trodsigt og uden indsigt.

Vi  kan lide at bekræfte hinanden i, at æblet ikke falder langt fra stammen. Det nærer vores egoistiske tilbøjelighed at overføre de samme livstrategier til de næste i slægten, som vi selv har benyttet os af.

Ofte prøver de næste slægtsled at efterleve disse talte og utalte forventninger. Og ofte er det også sådan, at de næste slægtsled oplever, at det kan være rigtig svært at tænke eller handle ligesom moster Anne eller være  ligesom far. Når det virkelig brænder på i livet og ens egne kvaliteter skal til at udfolde sig og hjælpe én med at leve/overleve/gennemleve noget udfordrende, synes der at gælde helt andre grundregler.

Hvordan hjælper vi vores børn?

Der er for mig to aspekter at iagttage, når vi ser på ´børn´ og ´forældre´- de næste i slægten, eller os selv som det næste slægtsled.

Der er det aspekt som handler om, at vi er genetisk betingede. Vi har arvet visse svagheder og styrker, som udvikler sig på bestemte måder slægtsled for slægtsled. Og her kan vi ligne moster Anne eller far.

Og så er der for mig at se det aspekt som handler om det spirituelle. Og her er der i virkeligheden ingen, der med ret kan sige, at en god handling på arvet styrke eller svaghed falder sammen med den handling, som vor forfædre lagde for dagen.

Hvert slægtsled har muligheden for at hente sin egen guddommelige handling på fysiske anlæg og svagheder ned. I et slægtsled var livstrategien måske at bygge noget fysisk op i  form af bygninger eller redskaber/hjælpemidler. I et nyt slægtsled bliver livsstrategien måske at koncentrere sig om at undervise, tage sig af bestemte mennesker, være med til at lede en kommune, passe naturen, eller noget helt femte.

Nye slægtsled kan have vidt forskellige konstruktive reaktioner på samme arvet svaghed eller styrke.

Hvis vi som efterkommere oplever, at vi tøver med at føre  visse såkaldte “arvede kald” ud i livet, skulle vi måske overveje, at vor egen guddommelige bestemmelse ligger et helt andet sted.

Og hvis vi som forgængere  ærgrer os over, at  vores efterkommer ikke rigtig lykkes med eller har lyst til eller tør, det samme som vi selv turde, ville det være rigtig  fint, om vi forstod, at efterkommerens bestemmelse faktisk er en anden. Og at det måske er noget helt nyt, som efterkommeren tør.

Jeres børn er ikke jeres børn

Giver du Kahlil Gibrans tekst en chance?

Giver du dine børn kærlighed men ikke tanker, giver du dem husly men ikke sjælsveje?

Giver du dem kræfterne til at gå, og slipper dem så?

Og den modsatte vej:

Åbner du dig for dine forældres kærlighed, men ikke for deres tanker, – beder du dem om husly og styrke, men om ikke at gribe ind i din sjæls veje?

Kærlig hilsen Jonnah