Farven hvid

Kender du det? Et flimmer af indtryk, stimuli, stemninger, farver. Og du bliver mæt – overmæt. Verden bliver et smertefuldt bombardement, en intens konsumring, en halsen for at nå at følge med. Og så glemmer du at trække vejret. Men – behøver verden at blive sådan? I det følgende vil jeg fabulere lidt over, hvordan du kommer tilbage til enkelthed – med farven hvid.

Farverne og dig

Måske har du en yndlingsfarve. Yndlingsfarver kan skifte i forskellige livsperioder. Gul kan have været din foretrukne farve i lang tid, og pludselig vil du ikke have mere gult – nu går du hele tiden efter blå. Det kan også være, du er til mange farver på en gang det meste af din tid. Og er du nogen sinde standset op og virkelig gået ind i den enkelte farves væsen?

At meditere på farve og opdage, hvordan en farve svarer på og refererer til dine indre dialoger og problemer, er en fin ting. Når vi gør det i Qigong, lægger jeg altid meget vægt på, at du finder din egen oplevelse med farven. Farver har arketypiske referancer, men du må samtidig selv finde dit indre svar på, hvordan denne referance arbejder med dig og dit liv.

Røde nuancer har en svingningsfrekvens. Blå nuancer har en anden svingningsfrekvens. Så når din krop tiltrækkes af en bestemt farve, vælger den også efter, om noget skal gå langsomt eller hurtigt. Og faktisk kan krop og hjerne være dimentralt uenige om farvevalg. Når du helbreder, lytter du til kroppen. Kroppen er den del af dig, som ved mest om helbredelse 🙂

Som altid når noget har været igang over et stykke tid, kommer der også en mæthedsgrænse. Du har fået så fine helbredelser med dig ved at meditere og bevæge dig med din farve. Men nu kommer der et tidspunkt, hvor mere farve bare stresser. Og nu hjælper det ikke længere at finde nogen ny farve.

Det kan der imod være, der opstår en trang til at fortynde, forenkle, lade blegne.

Det er blevet for meget.

Når farven hvid bliver en nødvendighed

Efter enhver helbredelse, må der gives plads til en naturlig 0-stilling. Efter enhver god Odysse, skal helten hjem og hvile. Men der er langt mere i denne pause, end 0-stilling, hvile, udtømning.

For ikke at vende tilbage til gamle stimulanser, som bestemt har gjort deres gode arbejde, men som nu ikke længere tilføjer væsentlige ting, (men bare fylder op og spilder din tid, hvis du igen lader dem sive ind), må du se dit indre rum efter i sømmene.

Et indre rum uden eftersyn vil være tilgængeligt for det allerede gennemprøvede, – på akkurat samme måde, som vaner med at spille gamle sjælere på grammofonen, som hører fortiden til. Det pisker dine sanser op, men der er intet nyt og opklarende under solen 🙂

Men efterser du dit indre rum, vil du kunne kultivere en helsebringende modgift til gamle tilsnigelser. Og denne modgift handler om at rejse ind i uskyld, det rene – det hvide.

Ind i farven hvid

Uskyldens hvide farve.

Uskyld er et glemt ord. Det er et ord, som vi synes at have forladt.

Måske tror vi ikke, at vi kan vende tilbage til uskyld. Men det kan vi !

Det handler her ikke om den slags uskyldighed, som har at gøre med ingen indsigt at have. Sand uskyld opstår netop ud fra en forståelse af og indlevelse i, at alle – inklusive én selv – kan fejle, misforstå, ramme ved siden af, forvolde smerte og forurene. Og sand uskyld opstår, når vi ser disse smertetilstande i øjnene og lærer at forvandle dem, – gøre dem godt igen.

I denne tilstand af at gøre godt igen, hvad der blev misforstået, kommer du ind i uskyld. Du begynder at opleve farven hvids vibration og frekvens – du kommer ind i farven hvid.

Kærlig hilsen og god sommersolhverv

Jonnah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.