Det elementært nødvendige

Når der tales om menneskelig sundhed og lykke, støder man ikke så sjældent på ordet `grounding`. Imidlertid er det min klare oplevelse, at begrebet `grounding` er lige så misbrugt et ord som f.eks. `kærlighed` eller `healing`. Måske skulle vi luge nogle af de fortærskede ord ud! – Se noget mere på, hvad der egentlig er vigtigt, når vi taler om f.eks. `grounding`. Jeg vil her illustrere, hvordan  Baloo fra Junglebogen og historien om En Buddhistisk Røgter kan lede os ud af begrebsforvirringen omkring `grounding`. Jeg vil tale om Det elementært nødvendige.

Jeg har set på den danske udgave af Baloo`s sang om `Det elementært nødvendige`, for at forstå noget om `grounding`. Men det er først når jeg kommer til originaludgaven på engelsk, at jeg finder mening. I “The Bare Necessities”, som blev skrevet i 1967 til den første filmatisering af Junglebogen hos Walt Disney, forekommer linjerne: Old mother nature`s recipes, that brings the bare necessities of life…. the bare necessities of life will come to you, they`ll come to you….

Oversat:

Gamle moder naturs opskrifter

som bringer det elementært nødvendige i livet

det elementært nødvendige i livet vil komme til dig

det vil komme til dig

Her kan du se den engeske udgave.

Gamle Moder Naturs opskrifter, siger Baloo, giver os base, fundament, skænker os det terræn vi behøver, for at navigere i livet. Det elementært nødvendige vil komme til os igennem Moder Natur.

Gamle Moder Naturs opskrifter

Hvem er Gamle Moder Natur? har du tænkt over det? eller er det bare endnu en floskel?

Moder Natur er i taoismen først og fremmest et begreb, som henviser til de fem elementer og den sanselige verden. Moder Natur er alt det, der foregår i skoven, på marken, ved vandet, i luften. Det er brændende sol, dyb stjernehimmel, bjerge der skal bestiges, muld der skal pløjes – og det er kokosnødder der skal knækkes – i bogstavelig eller overført betydning.

Den sanselige verden kan være svær at navigere i. F.eks. bliver man ikke lykkelig og sund af bare at vælte sig rundt i det, man sanser.

Du kan ikke bare “tro på det du sanser” – uden videre. Der er ting du er nødt til at integrere – sanseintegrere og forstå med hjernen.

Gamle Moder Naturs opskrifter må tilvejebringes – du må lære noget om, hvordan du bruger og håndterer, det du sanser. Og her er hjernen (og resten af kroppen) et lige så elskeligt og skattet redskab som hjertet.

Da jeg var ergoterapeut, havde vi i træningen en sætning, vi ofte brugte, når vi var i berøring med mennesker:

Hoved – Hjerte – Hånd (de tre H-er).

At kunne reflektere og integrere (hoved) – at kunne holde af (hjerte) – at kunne gå til handling (hånd). Det blev en simpel sætning, der ofte var inde over mit arbejde – og stadig er det.

At bruge hjernen til noget nyt

I sin bog om buddhistiske metoder til erkendelse af menneskets natur beskriver Yongey Mingyur Rinpoche en aspirants vej. Aspiranten er en røgter, der bruger det meste af sin tid på at holde øje med sin herres køer, og det finder han gruelig kedeligt.

Røgteren gik til en meditations-mester og tryglede: Lær mig at meditere og få unikke oplevelser! Mesteren så længe på røgteren og indvilligede så. Og senere kunne røgteren gå glad hjem fra mesteren med anvisninger på, hvordan han skulle meditere.

Efter et stykke tid vendte en ulykkelig røgter tilbage til mesteren. Det var et kæmpeproblem for ham, at han ikke kunne slippe tankerne på sine køer, når han mediterede. Ok, det er intet problem, sagde mesteren, nu skal jeg lære dig ko-meditation. Det eneste du skal gøre i din meditation er at iagttage dine køer uden at tillægge dem noget særligt, bare iagttage og opleve dem.

Glad gik røgteren igen hjem og mediterede. Og det gik rigtig godt.

Så foreslog mesteren at røgteren lærte flere dele af ko-meditationen. Nu skulle han forestille sig, at hans krop var en ko. Og han skulle forestille sig, at han havde horn.

Glad gik røgteren hjem. Men da han havde mediteret indgående på at være en ko og at have horn et stykke tid, opdagede han en morgen, at han havde vokset så store horn, at han knap kunne komme ud af døren for at forrette sin nødtørft. Skrækslagen kantede han sig ud af døren og drønede op til mesteren.

Mesteren lo og klaskede sig på lårene. Og så gav han røgteren besked på at gå hjem og meditere på, at han ikke var en ko, og at han ingen horn havde.

Efter et stykke tid kunne røgteren stolt og glad vende tilbage til mesteren og kundgøre, at nu havde han ingen horn, og at han ikke længere var en ko.

Det elementært nødvendige

Efter de vigtige erfaringer, som røgteren fik ved at gå i meditations-lære, kom han virkelig i kontakt med, hvordan hans sind kunne få ham til at tro på én virkelighed, og bagefter kunne få ham til at tro på den modsatte virkelighed. Han tænkte meget over, at sindet har så stor en magt, at man kan få ting til at komme og gå, alt efter hvad man fokuserer på.

Det redskab røgteren fik hos mesteren, var et godt redskab. Det var en af Gamle Moder Naturs Opskrifter.

Når du bruger hjernen på denne måde, sker der noget godt. Uden at synes noget bestemt eller at forsøge at fortolke det der sker, sanser du bare hvad der sker. Ja, og så kan du bestemme dig for, hvilken virkelighed du vil have til at vokse og skrumpe inde i dig selv.

En sådan Gamle Moder Natur opskrift er det modsatte af at forsvinde hovedløst ind i floffy fantasiudflugter. Opskriften forhindrer dig i at ignorere/flygte fra den indre og ydre virkelighed, der faktisk lever sit liv i og omkring dig – lige nu og her.

Sådan sanseiagttagelse og sanseintegration er en af de allervigtigste opskrifter fra Gamle Moder Natur, når vi praktiserer Vandmetode Qigong.

Du kan også læse om det under foreningen Tao Qigong Himmerland i   fagbeskrivelse for Tao Qigong Heling.

Kærlig hilsen Jonnah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.