Månedsarkiv: november 2018

Det elementært nødvendige

Når der tales om menneskelig sundhed og lykke, støder man ikke så sjældent på ordet `grounding`. Imidlertid er det min klare oplevelse, at begrebet `grounding` er lige så misbrugt et ord som f.eks. `kærlighed` eller `healing`. Måske skulle vi luge nogle af de fortærskede ord ud! – Se noget mere på, hvad der egentlig er vigtigt, når vi taler om f.eks. `grounding`. Jeg vil her illustrere, hvordan  Baloo fra Junglebogen og historien om En Buddhistisk Røgter kan lede os ud af begrebsforvirringen omkring `grounding`. Jeg vil tale om Det elementært nødvendige.

Jeg har set på den danske udgave af Baloo`s sang om `Det elementært nødvendige`, for at forstå noget om `grounding`. Men det er først når jeg kommer til originaludgaven på engelsk, at jeg finder mening. I “The Bare Necessities”, som blev skrevet i 1967 til den første filmatisering af Junglebogen hos Walt Disney, forekommer linjerne: Old mother nature`s recipes, that brings the bare necessities of life…. the bare necessities of life will come to you, they`ll come to you….

Oversat:

Gamle moder naturs opskrifter

som bringer det elementært nødvendige i livet

det elementært nødvendige i livet vil komme til dig

det vil komme til dig

Her kan du se den engeske udgave.

Gamle Moder Naturs opskrifter, siger Baloo, giver os base, fundament, skænker os det terræn vi behøver, for at navigere i livet. Det elementært nødvendige vil komme til os igennem Moder Natur.

Gamle Moder Naturs opskrifter

Hvem er Gamle Moder Natur? har du tænkt over det? eller er det bare endnu en floskel?

Moder Natur er i taoismen først og fremmest et begreb, som henviser til de fem elementer og den sanselige verden. Moder Natur er alt det, der foregår i skoven, på marken, ved vandet, i luften. Det er brændende sol, dyb stjernehimmel, bjerge der skal bestiges, muld der skal pløjes – og det er kokosnødder der skal knækkes – i bogstavelig eller overført betydning.

Den sanselige verden kan være svær at navigere i. F.eks. bliver man ikke lykkelig og sund af bare at vælte sig rundt i det, man sanser.

Du kan ikke bare “tro på det du sanser” – uden videre. Der er ting du er nødt til at integrere – sanseintegrere og forstå med hjernen.

Gamle Moder Naturs opskrifter må tilvejebringes – du må lære noget om, hvordan du bruger og håndterer, det du sanser. Og her er hjernen (og resten af kroppen) et lige så elskeligt og skattet redskab som hjertet.

Da jeg var ergoterapeut, havde vi i træningen en sætning, vi ofte brugte, når vi var i berøring med mennesker:

Hoved – Hjerte – Hånd (de tre H-er).

At kunne reflektere og integrere (hoved) – at kunne holde af (hjerte) – at kunne gå til handling (hånd). Det blev en simpel sætning, der ofte var inde over mit arbejde – og stadig er det.

At bruge hjernen til noget nyt

I sin bog om buddhistiske metoder til erkendelse af menneskets natur beskriver Yongey Mingyur Rinpoche en aspirants vej. Aspiranten er en røgter, der bruger det meste af sin tid på at holde øje med sin herres køer, og det finder han gruelig kedeligt.

Røgteren gik til en meditations-mester og tryglede: Lær mig at meditere og få unikke oplevelser! Mesteren så længe på røgteren og indvilligede så. Og senere kunne røgteren gå glad hjem fra mesteren med anvisninger på, hvordan han skulle meditere.

Efter et stykke tid vendte en ulykkelig røgter tilbage til mesteren. Det var et kæmpeproblem for ham, at han ikke kunne slippe tankerne på sine køer, når han mediterede. Ok, det er intet problem, sagde mesteren, nu skal jeg lære dig ko-meditation. Det eneste du skal gøre i din meditation er at iagttage dine køer uden at tillægge dem noget særligt, bare iagttage og opleve dem.

Glad gik røgteren igen hjem og mediterede. Og det gik rigtig godt.

Så foreslog mesteren at røgteren lærte flere dele af ko-meditationen. Nu skulle han forestille sig, at hans krop var en ko. Og han skulle forestille sig, at han havde horn.

Glad gik røgteren hjem. Men da han havde mediteret indgående på at være en ko og at have horn et stykke tid, opdagede han en morgen, at han havde vokset så store horn, at han knap kunne komme ud af døren for at forrette sin nødtørft. Skrækslagen kantede han sig ud af døren og drønede op til mesteren.

Mesteren lo og klaskede sig på lårene. Og så gav han røgteren besked på at gå hjem og meditere på, at han ikke var en ko, og at han ingen horn havde.

Efter et stykke tid kunne røgteren stolt og glad vende tilbage til mesteren og kundgøre, at nu havde han ingen horn, og at han ikke længere var en ko.

Det elementært nødvendige

Efter de vigtige erfaringer, som røgteren fik ved at gå i meditations-lære, kom han virkelig i kontakt med, hvordan hans sind kunne få ham til at tro på én virkelighed, og bagefter kunne få ham til at tro på den modsatte virkelighed. Han tænkte meget over, at sindet har så stor en magt, at man kan få ting til at komme og gå, alt efter hvad man fokuserer på.

Det redskab røgteren fik hos mesteren, var et godt redskab. Det var en af Gamle Moder Naturs Opskrifter.

Når du bruger hjernen på denne måde, sker der noget godt. Uden at synes noget bestemt eller at forsøge at fortolke det der sker, sanser du bare hvad der sker. Ja, og så kan du bestemme dig for, hvilken virkelighed du vil have til at vokse og skrumpe inde i dig selv.

En sådan Gamle Moder Natur opskrift er det modsatte af at forsvinde hovedløst ind i floffy fantasiudflugter. Opskriften forhindrer dig i at ignorere/flygte fra den indre og ydre virkelighed, der faktisk lever sit liv i og omkring dig – lige nu og her.

Sådan sanseiagttagelse og sanseintegration er en af de allervigtigste opskrifter fra Gamle Moder Natur, når vi praktiserer Vandmetode Qigong.

Du kan også læse om det under foreningen Tao Qigong Himmerland i   fagbeskrivelse for Tao Qigong Heling.

Kærlig hilsen Jonnah

Vand og en Vandmetode

Prøv at lukke øjnene et kort øjeblik og tænk på vand. Hvad er det første der dukker op, når du tænker på vand? Hvilke oplevelser husker du bedst med vand? Din sidste badedag ved havet? En kanotur? En tur til en stille kilde? Eller en silende regnvejrsdag i skoven? Vand har inspireret alle mennesker til alle tider. Og i Asien opstod der i tidernes morgen en ide omkring vand og en Vandmetode. En metode, som siden blev glemt igen.

Der er ro at hente, når man opholder sig ved eller i vand, – men der er også en kolossal dybde. Når vandet er stort, vidt og bredt nok, er det også fyldt af uudgrundelige  reparationsmuligheder.

Lake Como – Italy

Ray Grigg, som i sit liv har beskæftiget sig indgående med bl.a. kulturhistorie samt verdens religioner og filosofier, har også beskæftiget sig med “Tao The Ching”.

“Tao The Ching” er et lille mystisk skrift, som forsøger at skildre Taos natur, som en natur der ligner vands natur. Ordene i skriftet udgør komprimerede sætninger, hvor begrebet `vand` ofte dukker op. Ordene i skriftet skulle stamme fra den legendariske skikkelse Laotze. Ordene er videreformidlet af en af Laotzes ihærdige elever, som ville vriste ord fra sin mester, for at forstå lidt om, hvad Tao er for en størrelse.

I sin flyden rører vand enhver sten….

I sin refleksion over skriftet “Tao The Ching” har Ray Grigg sat sig for at beskrive den taoistiske tanke med lidt mere jævne ord, end de ord som Laotzes elev brugte. For på den måde at bidrage til, at vi måske alle får lidt lettere ved at forstå, hvad der egentlig fortælles om i skriftet.

Ray Grigg har bl.a. skreve dette om vands (og Tao`s) natur:

I sin flyden fra bjerget til havet rører vandet hver eneste sten på sin vej. Regn væder, hvor den falder; fra det højeste til det laveste, fra det hårdeste til det blødeste, fra det mest tørre til det mest våde.

Vand skelner ikke. Det fugter og nærer alting. Det er hinsides accept og afvisning, endda hinsides valg. Ingen vilje. Ingen kamp. Kun gøren.

Vand og en Vandmetode til Qigong

I 1994 begyndte jeg at lære om `at bevæge mig som vand` i min Qigong-undervisning. Jeg tror det lige var det der gjorde, at jeg ikke droppede ud af Qigong igen. Hos min lærer dengang, som kom fra Midteuropa og slog sig ned i Danmark i en årrække, havde Qigongs bevægelser en helt særlig kvalitet, som det ikke lykkedes mig at støde på hverken før eller siden i Danmark.

Nu tror man måske, at det hovedsagelig drejer sig om at udføre flydende bevægelser fra bugcenteret, – når man praktiserer Vandmetode Qigong. Men sådan er det ikke.

Jeg vil indskyde her, at det først var langt hen ad vejen, at jeg selv opdagede, hvad der gemte sig af teori og praksis i  Vandmetode Qigong. Og det er først de allerseneste år, at sammenkædningen mellem vandmetode-teori og -praksis er kommet mere grundigt i stand. Det har helt klart ændret min egen praksis og undervisning de senere år.

Teori og praksis i Vandmetoden involverer en mængde forskellige og specifikke stimuli-punkter/områder. Og i bevægelsen aktiveres disse punkter/områder til at samarbejde med hinanden efter ganske bestemte mønstre.

Vandmetode Qigong arbejder ikke med meridian-systemet, så der er ingen stræk og lige linjer – alt er cirkler, åbninger og drejninger ind og ud, som man lærer at udføre mere og mere dygtigt og afslappet.

Men nu lidt mere om, hvorfor Vandmetoden er så god.

At forstå Vandmetodens fordele

Det er ikke rigtig muligt at forstå forskellen på Vandmetode Qigong og andre former for Qigong, før man selv er blevet undervist en rum tid i Vandmetoden.

Jeg tror vi mennesker først og fremmest har brug for at opdage, at vi har en sjæl. Vi har brug for at opleve, hvornår sjælen gør sig gældende i vores liv, før vi overhovedet fornemmer forskellen på, om vi bruger sjælen til noget eller ej. I Vandmetode Qigong aktiveres sjælen. Og fordi man først skal bruge tid på at stifte bekendtskab med det sjælelige,  opdager man først hen ad vejen, hvad Vandmetode vil sige.

Sjælen er i spil hver gang du udsættes for noget i livet, hvor den viden, du umiddelbart står med, ikke slår til.

Når nye udfordringer skal integreres, får sjælen behov for at blive mere flydende. Den får behov for at opføre sig som vand. Når den gør det, begynder den at kunne rækken hen over den afgrund der er imellem det, du allerede ved og det ukendte, som du står overfor.

Og tænk nu blot et lille øjeblik på, hvor stort et behov der er hos alle mennesker i dag, for at kunne integrere de udfordringer, der gives i livet anno 2018.

En af mine egne skelsættende oplevelser med Vandmetoden beskrev jeg en lørdag eftermiddag for flere år siden efter et kursus:

Det er så omsorgsfuldt og så stimulerende dette her! Det er ligesom om livet vågner i mig til helt nye dimensioner, – som om jeg er mere tilstede og ser flere lag af mig selv. Jeg kan meget mere med min krop end jeg troede. Jeg får en livsappetit, som overstiger alle mine forventninger. 

Ingen opskrift

Vi er så vante til at få serveret opskrifter/forskrifter i vores samfund. I Vandmetoden er der ingen opskrifter. Ud over at læse Tao The Ching, og de skrifter som er født i kølvandet på Tao The Ching, kan jeg kun anbefale, at man går i gang med at lære om Vandmetoden i direkte praksis – nu 🙂

I praksis lærer du om at scanne din egen krop og lærer der igennem dens lovmæssigheder at kende. Det er ligesom at lære at dreje en keramisk lerskål (ikke efter pølseteknikken, men på en drejeskive). Her findes der heller ingen opskrift, kun lovmæssigheder, som aspiranten lærer at overholde.

På min hjemmeside kan du læse lidt mere om Vandmetoden. Det er en metode som rigtig nok er svær at beskrive, men som kan opleves – akkurat ligesom begrebet Tao er svær at beskrive, men kan opleves.

Jeg glæder mig over at have muligheden for at dele noget af Den Taoistiske Vandmetoden med andre mennesker i stemning og bevægelse. Det er noget jeg hjertens gerne forsætter med, så længe jeg er her. Så spændende og berigende er det.

Og hver gang jeg opholder mig ved vand eller omgiver mig med vand, tænker jeg på, hvordan mennesker i det gamle shamanistisk prægede Asien opdagede noget ved vand, som blev til en helbredende metode i menneskekroppen og sjælen.

Kærlig hilsen Jonnah

 

Et lille lys i mørket

Kan du li` mørket i november?  Tågen ? De nøgne, gråsorte trækroner? Fugtigheden og mosset der lever sit eget liv ved nordvendte gavle? Hvilken stemning sætter det sene efterår dig i? Jeg ved at nogle mennesker kalder disse novemberdage for `karkludedage` efter farven, som karkluden får efter at have være brugt længe. Men sig mig: tænder du aldrig et lille lys i mørket?

Hvis jeg selv skal fortælle, hvad mørket i november giver mig, er det først og fremmest fred til eftertanke. Når dagen hælder, trækker jeg mig tilbage i en krog, hvor jeg kan se det grånende lys forsvinde i vest mellem de nøgne, skinbarlige grene på træerne ved naboskellet. Og imens vokser der indre stemninger frem, som nu her i lysets svinden mødes af en stor tålmodighed. Der er ingenting i det ydre der kalder, så jeg kan ligeså godt slappe af, synke ind og bare være.

Måske en halvt time, måske en hel….. med notesblokken ved siden af. For der kunne jo komme en undren, som jeg var nødt til at nedfælde.

Det er ikke svarenes tid. Det er underets og undringens tid.  Og når jeg har undret mig over et af livets undere en tid, tænder jeg et lille lys.

Et lille lys i mørket kan være flere ting

Nogle gange er det bogstavelig talt et fyrfadslys eller et stagelys jeg tænder.

Men mange gang kan lyset også blive tændt i form af, at jeg skriver noget på min notesblok i halvmørket (prøv det, du vil blive overrasket over, at du godt kan læse det bagefter). Det, der kommer ned på blokken, er noget som jeg efter længere tids uformåen endelig kan formulere: en længsel eller et empatisk og forsigtigt spørgsmål til en pårørende, som jeg kan mærke særligt for tiden, eller en lille sætning, der får mig i kontakt med den mest ærlige følelse inde i mig selv.

Eller jeg tænder lys ved at stå op fra mit hjørne i krogen og lave en Qigong øvelse for balance mellem lys og mørke – f.eks. “At indsamle solen lys dybt i kroppen”. Øvelsen hører til under Basistræning, som vi øver hen over sæsonen i vores forening. Jeg forstår alting bedre, når kroppen udtrykker det essentielle og den følelsesmæssige pointe igennem bevægelse.

Jeg har lagt mærke til, at vi ikke kan undvære nogen af delene – hverken lyset eller mørket. Når der er megen lys, giver vores erfaringer med mørke lyset den fineste klangbund. Og når der er megen mørke, er der altid en ømhed, et håb og en stjerne der tændes.

Og hvordan skulle vi dog kunne se stjernerne, hvis ikke det var mørkt?

Det smukkeste symbol på, at vi ikke kan undvære hverken lys eller mørke, er selve yin-yang-symbolet:

Prøv først at se længe på det lyse felt med den mørke prik. Hvad betyder det lyse felt for dig? hvad er den mørke prik for noget i dit liv?

Se derefter længe på det mørke felt med den lyse prik. Hvad repræsenterer det mørke felt for dig? og hvor kommer den lyse prik fra?

Et kinesisk ordsprog siger: Tænd hellere et lys end at klage over mørket. Ordsproget ansporer jo til at tage skeen i egen hånd.

Rainer Maria Rilke`s lille lys i mørket

Jeg vil slutte indlægget her med at citere Rilke, som siger noget om at være i mørket og vente på lyset:

vær tålmodig med alt det

der ligger uløst i dit hjerte

og forsøg at elske selve spørgsmålene

søg ikke efter svar, som ikke kan gives

for du ville ikke være i stand til at leve med dem

og pointen er netop at leve alting ud

lev spørgsmålene ud nu

og måske vil du en dag uden at vide det

leve dig ind i svarene.

 

Kærlig hilsen Jonnah

 

Peter Plys og Jens Vejmand – At kende sit eget værd

“The Tao of Pooh” (Peter Plys og hans Tao), fabulerer Benjamin Hoff over, hvordan den taoistiske tanke kommer til udtryk hos Peter Plys. I taoismen er mennesket f.eks. helt, når det genkender sin egen værdi. I et af sine kapitler i bogen lader Hoff både Peter Plys og den kinesiske Jens Vejmand komme til orde omkring selvværd. Derfor kom dette blog-indlæg til at handle om: Peter Plys og Jens Vejmand – at kende sit eget værd.

Forfatteren beretter for Peter Plys, hvor glad han er for Ludvig van Beethovens niende symfoni. Og Peter Plys er enig, han kan især godt lide det sted i symfonien, hvor det lyder:

“Syng Ho! for bjørnens liv!”

Forfatteren indvender, at det ikke lyder sådan i symfonien. Der er ingen der har indføjet noget i symfonien om en bjørn…….

I stedet for at lade sig slå ud, udbryder Peter Plys: “åh, så må jeg have tænkt på Ludvig van Bjørnthoven”.

Men forfatteren vil godt have, at Peter Plys nu bliver lidt realistisk: “der findes altså ingen Ludvig van Bjørnthoven. Du skrev selv den sang”.

“Nå”, udbryder den selvberoede Peter Plys – ” så det var dèr, jeg hørte den”.

En kinesisk Jens vejmand.

Senere i kapitlet indføjer forfatteren en dejlig taoistisk historie om en stenhugger:

Stenhuggere var så utilfreds med sit liv og sin position i livet, at han snart ikke havde mere godt humør tilbage. En dag brød han sten og lagde vejen uden for en rig købmands hus. Igennem den åbne port kunne han iagttage, hvor raffinerede ejendomme og hvor vigtige besøgende købmanden havde. Stenhuggeren blev temmelig misundelig på købmandens liv.

Til stenhuggerens store overraskelse og hvordan det nu gik til, så blev han placeret i livet som en mægtig købmand. Og han nød sit liv i luksus og betydningsfuldhed. Men det gik jo som med “Konen i muddergrøften”: snart mødte han noget i livet, som han syntes var i besiddelse af noget langt bedre, stærkere og mere betydningsfuldt. Og han ønskede sig det. Ja – selv det at være solen, skyerne, vinden begærede han. Og han fik lov til at prøve at være det alt sammen.

Imens han var vinden, kom han til et stentårn og pustede til det. Og han opdagede jo, at han ikke kunne flytte med stentårnet. Og det irriterede ham så kraftigt, at han ønskede sig at være en sten. For hvad kunne være mere kraftfuldt end at være en sten? Da han fik lov til at blive stenen, følte han sig fuldstændig uovervindelig, som den stærkeste på hele jorden.

Skotske bjergsten

Og imens han stod der og solende sig i sin styrke, hørte han lyden af en hammer, der hamrede en kile ned og splintrede igennem solid bjerg-materiale. Og nu følte han for alvor, hvordan alting forandrede sig i ham. “Hvad er dog dette, som er mere kraftfuldt end jeg, stenen!” udbrød han overrumplet.

Og han kiggede ned. Og langt under ham så han en skikkelse: stenhuggeren.

At forstå hvad du allerede udretter, kan og betyder.

Hvor tilfreds er du med det, du allerede bruger kræfter og energi på? Hvor meget værdi tillægger du din profession, stilling, udfoldelse, rolle i livet? Hvad er det egentlig du udretter?

Du ved at man siger, at hvis man flytter, så flytter nisse med 🙂

Så måske er det ikke andre arbejdsopgaver, fritidsinteresser eller familiære forbindelser du behøver 🙂

Måske har du som stenhuggere bare ikke set dybt nok ind i det, du allerede befinder dig i og er i gang med. Og måske mangler du bare at gøre noget gennemgribende ved det!

Peter Plys lytter efter, hvad det er for en tone/stemning/stemme, der lyder inden i: “Syng Ho! for bjørnens liv!”. Og jeg tror ikke Peter Plys bliver lykkeligere af at skippe honningen og give sig til at spise gulerødder i stedet for, eller af at cykle til arbejde i stedet for at have tid til at digte sine sange.

Jeg tror Peter Plys bedst beholder sin sundhed, ved at blive ved med at gå efter det, han er bedst til og gladest for – og at uddybe det: kravle i flere træer efter honning og at bryde hjernen med endnu mere fantastiske melodier og bjørne-ord.

Peter Plys og Jens vejmand – at kende sit eget værd gennem Spirituel Qigong.

Spirituel Qigong – Vandmetode Qigong eller Nei Gong – er med dens unikke bevægelser og særlige bevidsthed et storartet redskab til at se den dybere mening og substans med ens helt almindelige livsopgaver. Når du får lært at udføre de særlige bevægelser korrekt, vil de vække dig på et neurologisk og bevidsthedsmæssig plan, som hænger sammen med dine anlæg og kvaliteter på et dybt og tilfredsstillende plan.

Det er noget jeg har erfaret direkte på egen krop, og det er noget jeg har set utallige gange hos mine klienter/ elever.

Du vil begynde at ane, at det, du allerede beskæftiger dig med i livet, er noget du har valgt fra et meget dybt sted i dig selv og slet ikke er tilfældigt.

Men det er ofte en udfordringen for os mennesker, at forstå at give “det man allerede beskæftiger sig med” – ens stilling, profession eller rolle – den rette volumen, gennemslagskraft og glans! At give sin stilling i livet den rette volumen, gennemslagskraft og glans hænger sammen med at skabe den rette bevægelse i neuroner, bevidsthed og sjæl.

Tisvilde Hegn

At forstå betydningen af de situationer og opgaver man er sat i, er noget af det vigtigste i livet, – hvis ikke det allervigtigste! Hvis du forstår betydningen, vil du gå til opgaverne med glæde og taknemlighed og ro. Hvis ikke du forstår betydningen, vil du fare hvileløst fra det ene til det andet, og gøre det halvt – ligesom den kinesiske Jens Vejmand.

Kærlig hilsen Jonnah