Livet og spirituel praksis

På fredage – bortset fra højtider og ferier – vil du kunne finde et nyt indlæg fra mig.

Som første indlæg til hjemmesiden, vil jeg referere til et tema, jeg tog op i forbindelse med Generalforsamlingen i foreningen Tao Qigong Himmerland i april 2018. Jeg bruger det som indlæg her, fordi det gav en overvældende positiv respons blandt vore foreningsmedlemmer:

Jeg fik til jul en lille gave af min niece, en lille flise hvorpå der stod skrevet:

Livet handler ikke om at vente til uvejret er gået over – det handler om at danse i regnen!

Når vi er i uvejr, regn, udfordringer….. er det en god ide at huske, at alle almindelige udfordringer i livet har dels en materiel side og dels en spirituel side.

Når vi står midt i problemerne, ser mange af os kun den materielle side af udfordringen. Vi tænker fejlagtigt, at det spirituelle er noget, vi kan beskæftige os med, når der ikke længere er så store udfordringer.

Stadig er det sådan, at mange giver op på deres spirituelle praksis, når der kommer familiære udfordrende situationer.

Det uanset om det så drejer sig om et tilsandet parforhold, sygdom eller død. Eller om det drejer sig om nytilkomne familiemedlemmer der kræver særlig opmærksomhed. Eller om det drejer sig om arbejdsløshed og økonomisk udfordring.

I sådan en situation er det vigtigt at se på, hvordan de to liv mon færdes side om side. Det liv du har som spirituel praktiserende, og det liv du har som familiemedlem.

Hvis du opgiver det ene liv, går det stærk ud over det andet liv. Det er bare et faktum. Ingen af livene er banale – og ingen af livene er en ”fritidsaktivitet” for behagets skyld. Både spirituel praksis og familieliv er tungtvejende og livsnødvendige emner i et menneskes liv, som kræver særlig pleje og pasning. Og begge liv giver stor glæde.

Da jeg sidste år opdagede, at jeg stod med et handicappet barnebarn, kunne jeg have lagt under for de bemærkninger der også svirrede i luften: du må nedtone dine spirituelle aktiviteter for at hellige dig barnet.

Men hurtigt kom det til mig som lyn fra himlen: det er jo netop din daglige Qi-praksis som gør, at du står så stærkt overfor dit barnebarn og dets familie.

Hvis jeg ikke kontinuerligt havde passet min Qi-praksis seriøst, ville jeg ikke have kunnet bidrage til så stærk en lødighed i samværet: træning, aftaler, samtaler, forslag, lytten og hjælpen.

Historisk set kommer mange af os fra baggrunde, hvor kvinder var tvunget til at være baglandskvinder i en mandligt præget verden. Børns opvækst og verdslig karriere tog pladsen. Og i det blev den spirituelle praksis glemt.

Men du kan også finde kvinder og mænd i alle århundreder, der tog udfordringen op. De gav nogle ganske fortrinlige bud på spirituelt arbejde og selvstændig bevidsthed, selv om de havde børn og verdslig orienteret arbejde om ørerne.

Hvis du skal kunne øse af dine indre kvaliteter til din familie og skabe spirituelle bånd til dem, er det vigtigt at du indser, at din egen energi og åndelige fleksibilitet er en forudsætning. Kun på denne måde kan du være stærk sammen med din familie.

Qi-praksis SKAL tilvælges aktivt og bevidst.

Ren og opklarende Qi er der for dig hele tiden, men du er nødt til selv at lukke op for det.

Jonnah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.