Månedsarkiv: april 2018

Hvordan Qigong bliver en spirituel praksis

Er Qigong en spirituel praksis? Hvad kan vi forstå ved spirituel praksis?

Når du slår ordet spirituel op i Den Danske ordbog, kommer der to forskellige bud på `betydninger `frem, – hvoraf jeg udelukkende vil bruge ordet i betydning nr. 2:

Åndfuld og vittig på et højt plan.

I denne betydning lægger ordet sig direkte op ad det latinske oprindelige ord: “spiritualis” som simpelthen betyder åndfuld.

Min fredag morgen:

Til morgen stod jeg på mit Qigong-sted. Efter lidt indledende basis-cirkler og basis-flow, valgte jeg at praktisere med en øvelse, som hedder: Lao Chi – metode til succesfuld aldring.

Med mig i øvelsen havde jeg en lille `bøn` – en lille kalden på at forstå, hvad alene-hed/samvær indeholder for mig af muligheder i denne tid.

En sådan `bøn` kan for mig ligestilles med et helt åbent spørgsmål. Og når jeg åbner mig overfor sådan et spørgsmål, inviterer jeg nye impulser ind, som jeg ikke før har været opmærksom på – noget `højere` eller mere  `intelligent` i mig tager over, fordi jeg giver slip på alt det sædvanlige tankemæssige, der foregår.

Som regel har det også altid et humoristisk islæt.

Denne morgen er ingen undtagelse.

Inde midt i Lao Chi-bevægelserne opstår der et legende væsen, som sidder på jorden og samler små sten op. Væsenet holder småstenene i håndfladen og lader dem rasle imod hinanden. Det lyder som sten, der rulles af bølger. Lyden lægger sig i bunden af min krop. Lyden glider synkront sammen med Lao Chi-bevægelsen.

Da sansningen er forankret i kroppen, ser jeg pludselig en konkret situation, hvor det at være sammen og at kunne lade hinanden være samtidig, er muligt. Det er en situation som, sidste gang den fandt sted i den fysiske verden, var svær og dum. Men her sanser jeg løsningen – det er sådan det skal føles inde i kroppen, når vi er sammen i den her situation.

Kærlig hilsen Jonnah – og god Bededag.

Livet og spirituel praksis

Hver fredag – bortset fra højtider og ferier – vil du kunne finde et nyt indlæg fra mig.

Som første indlæg til hjemmesiden, vil jeg referere til et tema, jeg tog op i forbindelse med Generalforsamlingen i foreningen Tao Qigong Himmerland i april 2018. Jeg bruger det som indlæg her, fordi det gav en overvældende positiv respons blandt vore foreningsmedlemmer:

Jeg fik til jul en lille gave af min niece, en lille flise hvorpå der stod skrevet:

Livet handler ikke om at vente til uvejret er gået over – det handler om at danse i regnen!

Når vi er i uvejr, regn, udfordringer….. er det en god ide at huske, at alle almindelige udfordringer i livet har dels en materiel side og dels en spirituel side.

Når vi står midt i problemerne, ser mange af os kun den materielle side af udfordringen. Vi tænker fejlagtigt, at det spirituelle er noget, vi kan beskæftige os med, når der ikke længere er så store udfordringer.

Stadig er det sådan, at mange giver op på deres spirituelle praksis, når der kommer familiære udfordrende situationer.

Det uanset om det så drejer sig om et tilsandet parforhold, sygdom eller død. Eller om det drejer sig om nytilkomne familiemedlemmer der kræver særlig opmærksomhed. Eller om det drejer sig om arbejdsløshed og økonomisk udfordring.

I sådan en situation er det vigtigt at se på, hvordan de to liv mon færdes side om side. Det liv du har som spirituel praktiserende, og det liv du har som familiemedlem.

Hvis du opgiver det ene liv, går det stærk ud over det andet liv. Det er bare et faktum. Ingen af livene er banale – og ingen af livene er en ”fritidsaktivitet” for behagets skyld. Både spirituel praksis og familieliv er tungtvejende og livsnødvendige emner i et menneskes liv, som kræver særlig pleje og pasning. Og begge liv giver stor glæde.

Da jeg sidste år opdagede, at jeg stod med et handicappet barnebarn, kunne jeg have lagt under for de bemærkninger der også svirrede i luften: du må nedtone dine spirituelle aktiviteter for at hellige dig barnet.

Men hurtigt kom det til mig som lyn fra himlen: det er jo netop din daglige Qi-praksis som gør, at du står så stærkt overfor dit barnebarn og dets familie.

Hvis jeg ikke kontinuerligt havde passet min Qi-praksis seriøst, ville jeg ikke have kunnet bidrage til så stærk en lødighed i samværet: træning, aftaler, samtaler, forslag, lytten og hjælpen.

Historisk set kommer mange af os fra baggrunde, hvor kvinder var tvunget til at være baglandskvinder i en mandligt præget verden. Børns opvækst og verdslig karriere tog pladsen. Og i det blev den spirituelle praksis glemt.

Men du kan også finde kvinder og mænd i alle århundreder, der tog udfordringen op. De gav nogle ganske fortrinlige bud på spirituelt arbejde og selvstændig bevidsthed, selv om de havde børn og verdslig orienteret arbejde om ørerne.

Hvis du skal kunne øse af dine indre kvaliteter til din familie og skabe spirituelle bånd til dem, er det vigtigt at du indser, at din egen energi og åndelige fleksibilitet er en forudsætning. Kun på denne måde kan du være stærk sammen med din familie.

Qi-praksis SKAL tilvælges aktivt og bevidst.

Ren og opklarende Qi er der for dig hele tiden, men du er nødt til selv at lukke op for det.

Jonnah